Superlab
Træning og oplevelser med Chivas, Bailey og Merlot
onsdag den 24. august 2016
RJK Åbenklasse WT
torsdag den 14. juli 2016
Camping livet
onsdag den 25. maj 2016
Apporterings prøve i RJK
søndag den 17. april 2016
B-prøve Åbenklasse Bække
Med lidt bytten rundt på min arbejdsplan lykkedes det mig at få en fridag i min arbejdsweekend således, at jeg kunne tilmelde mig Labradors B-prøve i Bække.
Sommerfuglene i maven baskede noget rundt, da jeg sidste efterår havde forsøgt at få den sidste 1 præmie på B-prøve i åben klasse som reglementet kræver for at kunne stille i Vinderklasse. Sidste år havde vi lidt udfordringer som spændte ben for det, så nu krydsede jeg finger for, at træningen hen over vinteren havde båret frugt så vi kunne få den i hus.
Helle med Brown Hunt's Spica og Kent med Brown Hunt's Seven stillede også i åben og vi gik spændte og lettere nervøse ned for at se de første hunde på prøven. Det blev vi ikke mindre nervøse af. Prøven viste sig at være i den svære ende, med mange elementer som jeg vil prøve at bekrive.
Prøven startede med 2 hunde fri ved fod bag skytten på en "haretramp". Første skud lød og lige frem i terrænet blev der "skudt" en krikand. Ekvipage med højste nummer skulle sende sin hund på den først. Når hundene var på vej retur blev der skudt til en hare (kanin) til venstre. Den skulle ekvipage med laveste nummer sende til som et område bestemt søg.
Herefter byttede man plads og samme seance gentog sig. Bortset fra at vi gik lidt mere og derfor blev markerings nedfaldstedet anderledes og områdedøget blev sendt fra en anden vinkel. Buskadset var tæt så hunden skulle ikke gå meget fra linjen før man så tabte den total af syne.
Herefter fortsatte vi yderligere ca 30 m frem i terrænet i fri ved fod ned til en dobbeltmarkeing på linje ved hhv. Vand og land.
Laveste nr startede imens højeste nr ventede bag træerne og efterfølgende byttede man. Først kastede landede foran kasteren på vand. Sidst kastede landede bag ved skytten på land. Det mest naturlige blev derfor, at hunden hentede den først kastede først, hvilket forvirrede nogen hunde.
Fra dobbeltmarkeingen gik man igen fri ved fod frem til en dirregering i forholdsvis tæt kræt. Man skulle sende skråt igennem terrænet med vand til den ene side og en sti til den anden.
Som afslutning var der frit søg på et komprimerede område af 30x30 med 9 stykker vildt.
Inden start var jeg dælme noget mere nervøs end jeg plejer at være. Syntes godt nok der var mange steder i prøvens oplæg, hvor det kunne gå galt. Vi skulle lige som Helle og Kent op ved dommer Svein Scheie og var den ekvipage med højeste nummer.
Merlot løste alle opgaver tilfredsstillende dog med lidt skønhedsfejl. Fri ved fod var jeg langt fra tilfreds med.. Så her skal vi virkelig ha sat ind. Men dommerne bedømte den om ok. Jeg handlede lidt både på område søget i trampen og på dirregeringen men det virkede. I det frie søg stoppede Merlot ca 5 m fra mig med en and i munden som han nærmest spyttede ud samtidig med at han rystede sig voldsomt på hovedet. Det så nærmest ud om om han blev stukket af noget inde i munden. Han samlede lynhurtigt op igen og kom hjem med den. Dommeren havde heldigvis også set det som om at han var blevet stukket eller måske blevet generet af en myre. Så det fik ikke nogen betydning for præmieren som gav den eftertragtede 1 præmie 🎉
Helle og Kent fik også en flot 1 præmie så vi var 3 glade Brown Hunt'ere der kunne glæde sig over vores skønne hunde.
mandag den 4. april 2016
Årets første prøve
søndag den 25. oktober 2015
Opsamling Gramrodegaard Okt 2015
fredag den 9. oktober 2015
Træning i det svenske
Med kun 3 kursister, er der tid for instruktøren til at SE ALT og til at give dybdegående konstruktiv kritik.
Jeg har oplevet Birgitta før og viste godt, at hun var super god til at læse hunden-føreren og samspillet imellem dem. Men jeg er fuldstændig blæst væk over HVOR ualmindelig dygtig hun er. På os alle 3 fanger hun bare SPOT-ON hvilken type hund vi har og hvad det er der sker i de forskellig situationer. Er hunden usikker, har den ikke forstået opgaven, eller er den ulydig og vil selv, har den mistet tilliden til fører, tænker den for meget, spørger den om hjælp fordi den er trænet til det eller fordi den er usikker, ser/hører den ikke signalerne fordi fører er utydelige og armene er slatne eller stemmeføringen er ens i ros og ris. ALT så og hørte hun og vi blev i den grad rusket i godt og grundigt, præcis som vi havde bedt om.
Derudover fik vi HELT vildt gode ideer til lave en trænings session og til det frie søg. Nøj hvor jeg glæder mig til at komme igang med at nørde og træne hen over vinteren. Faktisk føler jeg mig noget mere rustet til at løse vores træningsudfordringer, så jeg overbevist om, at Merlot og jeg kommer stærk tilbage i foråret.
Vores arbejdspunkter er, at da Merlot er tænkeren/bekymreren og er en hund som SÅ gerne vil gøre det rigtigt i diregeringern, får vi problemer når jeg tøver og bliver " too fucking perfekt" (for at bruge Birgittas ord) Han bekymre sig og stiller spørgsmål ved, om jeg nu også har styr på det. Jeg skal mande mig op, tá ansvar og overbevise ham om at JEG har styr på det. Derudover skal jeg tro nok på at samværet med mig og med vores arbejde er belønning nok. For Merlot stresser stadig op efter en aflevering og kan finde på at hoppe op og ned når jeg tager dummien eller når jeg vil lægge snor på, i forventning om en "kyler" eller guffer. SLUT med det i træningen! Han er IKKE en baby længere. Så godbidderne må falde i ro situationer eller andet og ikke i forbindelse med arbejde.
Vi træner for let og skal have mere afstand på og gemme dummyerne sværer steder. Vi skal også lave skjulte markeringer, hvor det kun er lyden af skud der indikerer retningen for nedfaldsted. Når Merlot er i "hunting mode" høre han ikke for godt efter og der skal noget mere konsekvens til.
Men hen over de 2 dage skete der markant forandring og flere af de opgaver vi blev stillet overfor var jeg overbevist om, at vi ikke kunne klare. Men mine bekymringer blev gjort til skamme og vi løste den ene opgave efter den anden med diregeringer over hegn, stendiger, markeringer i blinde, umulige frie søg, lange diregeringer til tomme områder, hvor hunden flyttes til nyt område.
Ud over det FEDE træning var der selvfølgelig også tid til en masse afslapning, dejligt samvær med hinanden og hundene og til at spise lækker mad og snolder i overflod. Så det har været mindst lige så SKØNT som træningen.
Torsdag eftermidag, efter 5 timers træning vendte vi Brown Hunt bilen hjemad igen. Vi sad alle med en følelse af, at have været væk i flere dage. Fyldt op af masser af indtryk og nye ideer.
Det er slet ikke utænkeligt at en Sverige tur trækker en anden gang ;-)