tirsdag den 1. september 2015

Norge 2015

Onsdag d. 26/8 -15 Meget tidlig, ja faktisk midt om natten, gik turen mod Frederikshavn. Helle, Spica Merlot og jeg skulle på hundeferie i Norge i forbindelse med det årlige Mesterskapshelg. En tradition som er kommet for at blive. Vi skulle mødes med Pernille og Tommy, i Frederikshavn og de 3 norske piger Nina og Ellen i Norge.

Denne gang rejste vi med Stena Line fra Frederikshavn mod Göteborg. Det var en stille og rolig tur over, men maden var ikke noget at skrive hjem om i forhold til sidste års tur med Fjordline fra Hirtshals- Larvik.
Fra Göteborg gik turen igennem Sverige til Sarpsborg i Norge. En ret smuk tur, selv om det foregik mest på motorvej. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk først så det på hjemturen, da jeg fik en tiltrængt lur i bilen (det der med at stå op midt om natten er altså ikke noget for mig) Helle var sej og tog det lange stræk selv.
Vi fandt endelig Pernille og Tommys fine hus på Grimsøya (Mærkeligt at man i Norge ikke har vejnavne alle steder) og havde et kort pitstop inden vi fandt vores Campingplads Utne Camping i Sarpsborg. Sammenlignede med sidste års indkvartering lå Utne camping knap så hyggeligt og lufte muligheder for hundene var begrænset. Men vi fik os hurtigt installeret. Hegn op og alt hvad der kunne tænkes at Spica kunne få lyst til at sætte tænderne i skulle gemmes på Hyttens højeste sted.  Hytten havde ikke meget service at byde på. Men kogeplader kan godt bruges som brødrister. ;-) 


'Bemærk lige at madvarerne er sat HØJT væk  vi har jo en sigøjner tøs med (Spica)'Jeanette Sølbæk Bundgaards billede.
'Man kan riste boller på mange måder''Vi har da lidt spiseplads i hytten men absolut ingen køkkenudstyr udover et komfur og et skærebræt'
Torsdag måtte vi ud og se på træningsfaciliteterne i nærheden, sammen med Pernille og Tommy. Det øsregnede, så på med regntøjet og ud i det blå. I nærheden af prøveområdet Kalness, spottede vi en stor skov i et industrikvarte. Det blev til mange gode timers træning, og frokost i det våde :-) 

     
                                
                                               
Fredag var vi så heldige, at få lov at komme til Rakkestad og benytte Trond og Annelises fantastiske terræn. Tænk at bo lige midt i sådan en perle. 7 timer fløj afsted med træning, frokost og mere træning. De Norske jenter dukkede om til middag og fik også trænet. Fredag aften stod på lækker middag i Pernille og Tommys hus, men oven på en lang dag i frisk norsk luft og med nerverne pippende frem inden morgendages prøve, var der ikke så meget plads til at snakke hele natten, selv om det var ret fristende. 

Lørdag morgen mødtes vi alle sammen på P-pladsen ved Kalness til morgenmad. Med vores, bil, Brown Hunt bilen og Ellens bobil, havde vi jo ALT lige ved hånden. Det var en rigtig god start på prøvedag.
   

Ellen, Pernille og Tommy skulle starte til unghunde mesterskabet og Helle, Spica. Nina, Capri og Merlot og jeg skulle starte i åben klasse. 
Der var 5 poster i den svære ende og på et "kedeligt tærræn, som på ingen måde levede op til den ellers fantastiske Norske natur. De mange tilmeldte hunde betød simpethen at man ikke kunne udnytte det ellers spændende terræn og derfor benyttede man marker af græs eller stub til de fleste poster. 
Post 1 var en markering på en stubmark, hvor nedfalds stedet 70-80 m ude var skjult nede af en bakke. Det betød at hunden forsvandt og man kunne først handle når hunden enten kom tom hjem, eller når den var løbet 50 for langt op af bakken på modsatte side. Heldigvis var Merlot hutig til at løse opgaven og vi startede med 18 point.
Post 2 var en dobbeltmarkering på ca 70 m på en græsmark som gik ned og op af bakke. Det var INTET at markerer efter (heller ikke for fører) På langsiden på Nr. 2 kastede var der et hegn af træer, hvilket rigtig mange hunde søgte ind efter. Jeg havde hørt dommeren give kritik til flere og han slå hårdt ned på, hvis man ikke greb ind og lod sin hund søge af i træerne. Han vægtede mere at man greb ind promte, selv om det var en markering end at hunden selv løste opgaven, hvis den gik for langt. 
Merlot plukkede nr 1 ud og hjem i stor fart. Han kom på den forkerte side af vinden ifht dummien til nr 2 og derfor fløjtede jeg ham stop og vinkede ham 10 m  til højre hvor han plukkede nr. 2 
Dette fik vi 19 point for.
Post 3 var en lang lang lang markering på over 120 m også på en bakkede græsmark. Her fik Merlot også et stopfløjt og et vink i den rigtige retning ifht vinden og på denne post fik vi 17 point
Post 4 var en dirigerings post på en ko mark. Der var sat 3 stokke af i en stor trekant med ca 30-40 m i mellem hver stok og ca 70 m ude fra hvor man skulle sende. Dummien lå i midten imellem de 3 pinde. På ventelinjen kunne man se at flere havde store vanskeligheder med posten. Det var meget svært at forstå når man stod på sidelinjen. Men ak.. jeg var iblandt dem der klart undervurderede posten.For den var rigtig rigtig svær, mest af alt for fører. Sværhedsgraden lå i, at det var meget svært at afstands bedømme, hvornår hunden rent faktisk var ca i området. Set fra vinklen hvor man sendte så det ud til at hunden var i området laaaaangt før den var. Det blev til en masse fløjt og til sidst troede hverken Merlot, jeg eller dommeren på at det skulle lykkedes os at få den hjem. Jeg fik et sidste forsøg, hvor Merlot var temmelig ulydig, men det viste sig at være heldigt nok, for hjem kom dummien. Det kostede dyrt og vi fik 4 point på den post.

Det var en træls følelse at gå fra en post, hvor man havde fløjtede sin hund sønder og sammen og at han total havde mistet troen på mig. Det var ikke de bedste forudsætninger og gå til sidste post med især ikke fordi det også var en dirigerings post. Vi skulle sende ca 40 m ud i en lige linje langs vandet, stoppe hunden og vinke den til venstre ind mod et træ. Krøllen på posten var, at ca 30 m ude stod skytten på en klippe og pegede til højre ud mod vandet med sit gevær. Det stod hundene og kikkede intens på imens man fik opgaven forklaret. Idet man melder klar, drejer skytten rundt og skyder over mod træet. Mange hunde var svære at løsrive fra vandet og flere fik ikke den dirregering hjem. Men Merlot havde åbenbart ikke taget skade af, at blive fløjtet så meget efter for han løb i en direkte linje ud, stoppede promte ved træet og gik direkte til venstre og plukkede dummien uden at skæve det mindste til vand eller skytte. Det gav en flot afslutning på 20 point.

Samlede endte vi på 78 points og blev 8. vinder.  
IMG_4413.JPG vises


Søndagen gik med at se finaler i unghunde mesterskabet og Eliteklassen. 
Her et billede fra området, hvor UHM finaleposten blev afholdt og senere på dagen, hvor Eliteklassen også brugte noget af området. Smukt var det. 


Tommy og Skimmer sikrede os spænding til det sidste. Efter finaleposten stod han til en delt 1 plads og måtte ud i en matchning. 
Her sidder han og venter inden matchningen.  

Desvære var den anden hund en smule bedre på machningen og med få marginaler måtte Tommy vinke farvel til den eftertragtede 1. unghunde mester titel. Men HELT ÆRLIGT, en 2 vinder placering var HELT VILDT flot og så er det oven i købet  anden gang han løber med den titel. 


Alt i alt klarede alle mand i "banden" sig super tilfredsstillende og endnu engang har vi haft en helt forrygende tur. DEt er SÅ absolut en tradition som er kommet for at blive. Nøøj hvor jeg bare får energi af sådan en tur. Lige til at blive glad i låget af. 

Turen hjem over Sverige var en smuk afslutning på en HELT IGENNEM FANTASTISK TUR