søndag den 28. november 2010

Brugsprøve i snevejr.

I dag drog vi til Bække i et hel hvidt snedækket landskab, for at stille til Baileys første prøve, nemlig brugsprøven. At Danmark blev dækket af sne midt i det hele var ikke helt med i planlægningen, og det gav da også lidt problemer.

Der var 21 hunde stillet til prøven og 20 bestod. Niveauet var højt på trods af vejret og alligevel var der stor forskel på de forskelliges præstationer.



Da Bailey i går oplevede sne for første gang i går, blev han heeeellllt viiilllddd kuldret. Tju hej, hvor det gik der ud af og han syntes det var så fedt at lege i. Hvad der ikke var fedt var at samle en dummy op fra sne - uf uha - den var jo kold at få i munden. Det gav lidt udfordringer i forhold til både fri ved fod, idet han var så kuldret, men især til apporteringen.





Derfor var det med en vis potion nervøsitet, at vi tog afsted i morges. Vi fik nr. 8 så det blev hurtig vores tur. Lineføring og fri ved fod gik godt - dog syntes jeg han var lidt levende.


Bliv og hjemkald var helt perfekte. Apportering gav problemer med den kolde dummy, han tabte den foran mig fordi han ikke holdt ordenlig fast om dummyen. Derfor måtte vi lave en ny apportering, som sad lige i skabet. Skud var perfekt og dommeren kunne uden problemer checke at tekstiklerne sad, hvor de skulle.


Resultatet blev en bestået brugsprøve - Dejligt.







Nedestående video er fra træningen i går.

torsdag den 11. november 2010

Opsamling med Chivas

I dag var Chivas og jeg heldige og komme med på et afbud som apportør på en stor jagt ved Gramrodegaard. Vi havde fornøjelsen at følges med Malene Abildgaard og hendes gule flyver Freja.

Vi startede med en lille såt, på Houstrupvej et stykke fra Gramrodegaard, hvor der kun faldt en enkelt fasanhøne for poterne af Chivas. Derudover så vi et lam, flygte fra sit liv og sprang i et flot spring ud i en kold sø. Den reddede hermed livet.

Dernæst kørte vi til Gramrodegaard, hvor det ellers gik løs resten af dagen. 1 såt var VILD.
Fuglene dryssede ned fra himlen om ørene på os, og det var RIGTIG svært at følge med.
I fast rutefart blev Freja sendt fra den ene side af en stor sø/åløb, og Chivas fra den anden side,
Vi dækkede hver især ca 10 skytter. Fantastisk spændende og vi fik ryddet op uden problemer og til STOR ros fra skytterne og fra værterne for jagten.

Atter skulle vi køre lidt til yderlige 2 såter, her blev det til lidt ænder.

Frokosten blev serveret i de flotte stuer og bestod af skibberlabskovs og dejlig æbledessert samt Kaffe/the og chokolade.

Velforsynede og mætte var vi klar igen. Chivas og Freja havde hvilet ud i skodaen og var KLAR, til mere sjov. Det blev til yderlige 3 små såter, hvor der også kom en del fasaner og en enkelt bekkasin til Chivas.

Hele vejen igennem blev vi mødt af skytter som var dybt imponerede af vores dygtige hunde.
Der skal bestem heller ikke være nogen tvivl om, at de gjorde et STORT og FLOT stykke arbejde og at de i den grad har velfortjent ekstra guffer og klap for deres præstation i dag.

På paraden lå der 80 stk vildt. 1 sneppe, 2 bekkasiner, 28 ænder og resten fasaner.
Præsis hvor mange Freja og Chivas har hentet af dem vides ikke, vi opgav at tælle, men et gæt er på omkring de 60.

Vi kommer meget gerne igen, og vores telefonnr blev flittigt omdelt til alle interesserede i apportørere.

søndag den 7. november 2010

Drivjagt med Chivas og and med tøj på

I dag havde jeg fået lov at komme med som hundefører på jagt i konsortiet ved Ferupgaard.
Noget både Chivas og jeg nyder meget.
Det var pragtfuld vejr og der blev set mange dyr på vej til mødestedet.

Chivas arbejdede rigtig godt. Han startede med at hente 2 anskudte ænder i den kolde sø.

Her fik jeg brug for min nye "andegokker" som Ove har bragt med hjem fra England.
Et super værktøj, når man ikke er hardcore jæger.

På vej tilbage til bilerne, fik han lettet 2 dyr, og var nem at stoppe, så jægerne havde skudchance uden at ramme ham.

I en lille skov remisse, fik han lettet yderlige 2 dyr,
hvor at han hurtigt var henne og "nedlægge" det allerede forendte dyr. Han virkede overbevist om, at det også skulle leveres til hånd. Det viste sig jo så at være lettere sagt end gjort. :O)

Sidst men ikke mindst blev det til en apportering af en hare da vi gik en hare tramp.

På parolen lå der 3 dyr - 1 hare - en fasankok - 1 gråand - en troldand - en pibeand og en due.


Hjemvendt fra jagt, kunne Bailey få lov at fejre hans 8 mrd fødselsdag med at prøve at apporterer en due og et par ænder ude på engen.

Hans vildbegær er stadig MEGET højt og han tøver ikke et sekund med at samle op.


Han kommer også meget fint hjem med det til mig, men stresser op når han skal afleverer og tygger derfor i vildtet. Han endte med at lave et lille tand hul i en and og en due


Det fik mig i tænkeboks og jeg måtte hjem og finde en løsning, så de små rapper ikke bliver helt flået. De 2 små ænder har hermed nu fået tøj på og gråanden har fået elestikker om vingerne.





Vi prøvede igen ude i haven og denne gang gik det væsentlig bedre både med Hr. elestik rap og med de 2 vinterjakke bærende ænder.