Livets gang på Kobbelgårdsvej

Livet går sin travle gang på Kobbelgårdsvej. Uden for hundelivet, har vi haft travlt med flytning af Sarah . Det er godt nok mærkeligt at hun ikke længere bor hjemme og hun er savnet. Vi har flyttet rundt, så Kasper nu har fået Sarahs gamle værelse og inden længe flytter Basse også. Efter hans flytning venter en større omgang i at få vores kontor tilbage og det bliver godt nok dejligt. Men sikke tomt der bliver i vores hus når han også flytter. Oves hjort er kommet hjem og fylder flot op i stuen og i skrivende stund er han rejst til Polene på jagt efter flere bukke trofæer at pryde væggen med.

Siden Chivas´s kikkertoperation går det trods den trælse melding om hans tilstand fremad. Han trivedes på sin diæt og smertestillende og er blevet temmelig meget mere social og livlig end tidligere så det er jo vældig positivt.

Bailey nyder livet, han elsker sin frisbee og så er han begyndt at cykle små ture med mig, når jeg ellers får tid til at cykle på andet end motionscyklen og han ELSKER det

   Merlot vokser og udvikler sig i vældig fart - Vi har været på udstilling i Bække og fik Lovende - Det pæneste dommeren havde at sige om ham, var at han syntes at han havde en flyvende gang. Ellers mente han at han var for langbenet, skæve vinkler faldende kryds og meget mere. Dommeren glædede sig dog til vi skulle mødes på markprøverne, for det var nok der vi hørte til. Det var nu en herlig oplevelse for Merlot viste mig at hans temperament er præsis som jeg ønsker det. Han hviler så meget i sig selv og selv om der var en stor køter i ringen som nærmest sprang på ham reagerede han ikke på det da den først var væk. Dommeren kunne gøre hvad han ville og alt larm og ballande og mange andre hunde stressede han ikke over. SÅ DEJLIGT.

Vi har meldt til Brugsprøve den 22 Juni. Det er den dag at Merlot fylder 8 mrd, hvilket er kravet for at deltage. Derfor træner vi på livets løs, jeg har gået en prøve et par gange og bestået alle gange, både med dummy og med due eller krikand som det der kastes til apporteringen til sidst. 

Vi træner stadig balje, og sofatræning af aflevering, så jeg er sikke på at den er FULDSTÆNDIG i skabet og kvalitetsikringen stiger og stiger.

Dog er han begyndt at vise unghunde unoder. Helle hundetræner siger at SÅDAN ER DET. Det skal komme når man melder til brugsprøve. Der er øvelser han pludselig har glemt alt om, hvad handler om, og så skal han liiige prøve mig af, ifht om man nu også skal gå på plads eller om man må gå foran mig eller om man skal komme når jeg fløjter. Han er dog stadig et pragteksemplar og retter hurtigt ind med lidt anvisninger.

Vi har også haft ham i vandet et par gange og det har lige taget lidt tid at finde ud af at man faktisk godt kan svømme med de der lange ben :o) Han har en meget stor vand passion og kan ligefrem finde på at hyle op, når de andre skal i. Så lige nu kan han ikke få fornøjelsen af at følges med nogen når vi træner vand.

Vand afleveringen går sørme over alt forventning og klikker træningen har sat sit præ. Jeg ber til at han fortsætter sådan

Opdate på Chivas efter kikkert undersøgelse i skulderen

Chivas har været forbi Peter Weis på Virklund dyreklinik i håbet om, at han med en kikkert undersøgelse kunne se og fixe det, som generer Chivas særligt i venstre skulder.

Han er simpelthen bare så tålmodig og dejlig en hund og tog det i stiv pote at få taget endnu en blodprøve og endnu engang at blive lagt i narkose. Peter og personalet var ikke helt vant til sådan en tålmodig hund og roste ham til skyerne.

Aftalen var, at han skulle starte med at kigge i venstre skulder og lave det der skulle laves evt. kigge på højre og ringe når Chivas var ved at være sig selv igen sådan ca omkring kl. 14. Jeg forlod ham og tog sammen med Sarah ind til Silkeborg og mødtes med min niece Camilla og spiste brunch.

Allerede kl 12.30 ringede de fra Virklund og sagde at Chivas var ved at være klar. Mine bange anelser for at der var noget galt kom snigende da de ringede noget tidligere end forventet. Da vi ankom til Virklund, havde Peter fået en akut operation, så vi måtte vente næsten en time på at han kom ud, så han kunne fortælle os om forløbet. Ventetiden blev brugt i den dejlige sol uden for klinikken, mens Chivas blev puttet på sin pude, sammen med mig og min jakke, så han ikke blev kølig. Efter narkosen kan det være svært at få varmen og det er ekstra vigtigt at man bliver holdt varmt.

 Selv om man stadig er lidt vind og skæv, skal man snuse sig frem til det HELT rigtige sted at tisse

Langt om længe kom Peter ud og det var med TRISTE nyheder. Allerede inden kikkerten blev ført ind, kunne han høre at skulderen knagede og bragede. Skulderen er SLEM tilredt og han udtalte at han faktisk sjældent, ja nærmest aldrig har set en skulder i så slem forfatning. Han syntes det er et helt under at han faktisk går som han gør. Han burde slet ikke kunne slæbe benet afsted.

Der er degeneration af ledbrusken i ledet, der er kronisk gigt inflammation i ledet og det var meget hævet og degeneration af ligamenter (ledbåndene) - Alt i alt var det HELE skulderen som var ødelagt af gigt og slid på knoglerne fordi der intet ledbrusk var tilbage til at beskytte knoglerne. Peter udtalte at skulderskålen skal være helt glat, så ud som et ryatæppe, fordi det var så trævlet og fuld af revner.

Han kunne forsøge at opererer, men ville ingen % sætte på, hvad det kunne nytte og han fik sagt at vi skulle overeveje, hvad der skulle ske med Chivas fremover og huske på, at selv om beslutningen er noget nemmere at ta, hvis han var en "møghund" så skulle vi passe på, at Chivas ikke skulle lægges til last at han er SÅDAN EN GOD HUND. PIV PIV, mellem linjerne forstod jeg godt at jeg skulle indse at det bedste er at han på sigt puttes til at sove på de evige jagtmarker og får fred for sine smerter.

FUCK (ja undskyd sproget) det var en laaaaaaannnnngggg tur hjem til Fredericia  fra Silkeborg. Et rent under at jeg ikke kørte af vejen, for jeg kunne dårlig se ud af de røde våde øjne.

Ove havde ventet hjemme på nyt og måtte få den sørgelige meddelelse over telefonen. Det var bestemt ikke rart for ham og han var sønderknust da jeg kom hjem.

Vi fik talt og talt og talt om tingende og vi blev enige om, at det ikke er LIGE nu at vi putter ham til at sove. Vi vil prøve at se, hvordan han kan trivedes på smertestillende medicin og en gigt diet. Vi vil nøje holde øje med benets/skulderens bevægemønster og hans adfærd. Det skal blive væsentligt bedre end det har været de sidste par mdr. og ellers må vi gå den tunge vej. Det giver ham måske et halvt eller helt år mere og vi vender os måske til tanken om, at han ikke bliver en gammel hund. TRIST

I dag er vi så startet op på den nye diet - det er snart den rene videnskab at give ham mad.
Han får Specifik CJD(Joint Support) foder som er specielt foder til hunde mod gigt. Derudover får han smertestillende Meloxidyl (Virker som Metacam) og anvendes til lindring af betændelse og smerter ved lidelser i bevægeapparatet hos hunde. Det kan anvendes både ved akutte (pludselige) sygdomme, f.eks. efter en skade, og vedkronisk (langvarig) sygdom. Så får han tilskud af forskellige gode sager som alle har positiv effekt på inflammation samt smører dårlige led. Fiskeolie kapsel, hybenpulver, Kanavit, som er et tilskud af calcium og spormineraler samt Flex Vital Omega understøtter organismen ved reparationsprocesserne af ledstrukturen. Blandt andet ved dets indhold af Glycosaminoglycaner, Omega-3 og Omega-6 mm. Vi håber og be´r til at det kan have en positiv effekt på ham.

Allerede i dag har han vist lidt overskud, som faktisk ikke ses så tit. Han har leget med Merlot og har opholdt sig i haven sammen med os. 

Det er da vældig positivt og det lever vi højt på. Tak til alle jer som har givet os medfølende ord og trøst med på vejen, da vi havde brug for det. Det har varmet rigtig meget.