mandag den 23. maj 2011

Søndags hygge

Malene og Michael havde taget arrangeret lidt søndags hygge og træning, hvilket vi var mange som var rigtig taknemmelige for,at de havde taget initiativ til. Vi startede med med frisk morgenbrød og Kaffe/The alt imens hundene kunne trisse omkring og nyde livet lige som os.
Her sidder vi til en kort formiddags pause.
Vi var omgivet af tæver så jeg kunne roligt lade Bailey gå omkring. Han blev lige sat på plads af skrappe Frigg og Freja da han blev for nærgående, så kunne det ellers nok være han kunne finde de pæne maner frem igen.
Træningen blev delt op i vinderklasse og begynderklasse. Vi startede med linje træning i en firkant, hvor vi skiftede til at kaste og sende. Det var derfor også en god øvelse for mange andre ting end lige linjer.
Herefter blev det markering på land over vand. For mange betød det også træning i aflevering fra vand. Her kunne jeg med stolthed nu slå fast at den sidder i skabet. Jeg tør nu stole så meget på at den er i orden, at det ikke længere er noget jeg har som tema. DEJLIGT !

Michael opfordrede til at man bruger begrebet "OVER" når man sender sin hund på en markering som falder på land over en lille sø eller  å løb eller grøft eller lignende. Det er et godt begreb at lære hunden allerede nu, da der kommer mere og mere af det i højere klasser. Bailey lurede lige et sekund på mig da jeg brugte den kommando i stedet for apport, men fattede hurtigt at det var det rigtige han gjorde. Jeg glæder mig også over at han kommer direkte hjem over vandet og ikke prøver at løbe uden om.

Herefter lavede vi markering på land med skjult nedfaldssted og kaster igennem et hegn af træer.

Efter en god pause kom der skidtvildt og storvildt frem :O) Der var en kæmpe gås og en øv skarv vi kunne hygge os med. Gåsen var noget af en udfordring - hvor pokker skal man samle den op henne ? - hvordan pokker skal man slæbe den af sted..?

UPS jeg tabte den store fætter

Ja, så må man jo slæbe den i vingen når man ikke kan gabe over den.

Da skarven kom frem, viste Bailey stor nysgerrighed, ganske som han plejer omkring vildt. Meeen ved nærmere undersøgelse så ville han da helst være fri..! Ja jeg skulle simpelthen opfordre ham til at samle op og komme med den.
Jeg kommer med den, men den er fandeme ikke ret lækker sådan en fætter skarv.! 

Da træningen var færdig, var grillen tændt op. Michael og Malene tryllede de lækreste grillede pølser frem, kartoffelsalat, flutes og hele svineriet var lige til at sætte tænderne i, da vorherre syntes at vi trængte til vand.! Sluserne blev åbnet og på få sekunder var alt og alle drivvåde. ØV ØV, men hva efter en rigtig god og hyggelig dag kan lidt vand ikke ødelægge humøret.
Bailey slapper af med sine gule venner Freja og Kiwi i pausen FØR regnen.



Efter træningen gik turen til Silkeborg for mit vedkomne. Jeg skulle med Lise op og se på hendes kommende hvalp hos Birger Hansen efter Bella og Lochiness Green Chive... Nårhhh hvor er de små og nuser som 4 uger gamle, har allerede helt glemt hvor små..
Det blev til rigtig god hundesnak og som Rasmus (Lises søn) sagde da vi kørte hjem, så fattede han ikke en brik af det vi havde talt om og i øvrigt lød det som om vi havde kendt hinanden i mange år. Hvor har han dog ret, man bliver jo hurtig indforstået i denne "verdnens" udtryk og man kan jo nemt snakke i timevis idet man jo deler en fælles interesse som man brænder for. Så kan det jo være ige meget om man kender hinande eller ej. Det er jo herligt.
Herlig var også de 2 dejlig hanner som Lise skal vælge imellem. En som på aftenen var stille og træt, har et fint lille hovede og spinkel bygget.

 En som på aftenen var fuld af ballade og ville lege med alt og alle. Bredt hovede og kraftig bygget.
 Umuligt at sige endnu hvilken en det skal være. Det bliver spænende og se hvem der bliver ny legekammerat til Chivas og Bailey. Vi glæder os !        

torsdag den 19. maj 2011

Vand træning (video filmet)

I dag fik vi trænet lidt lidt vand og noget dirregering i Kongens Kvarter. Ove havde fået kameraret med, så vi kunne få filmet lidt. Men det var ikke helt nemt både at skulle være kaster og styre kameraet, så ikke alle starter er filmet .

Vand afleveringerne er ved at være på plads, men som man kan se på videoen, er den første ikke helt så præcis som de næste. Men vi er rigtig langt i forhold til, hvordan det så ud i starten af  måneden.



Efter land markeringen over vand lavede vi en dirregering over vand til samme sted som markeringen faldt. Den løste han i rigtig fin stil.


Til sidst blev det til en dirregering på land med stop og et vink til højre. Samme terræn og opbygning har jeg brugt til Chivas sidste år, så det var et forsøg for at se, hvordan det ville gå med Bailey.
Han løste den med stor sikkerhed, næsten lidt for stor, da han GODT vidste, hvor han skulle hen. så er det jo lidt træls at jeg absolut vil stopper ham.

 Men se selv




onsdag den 18. maj 2011

HD-AD og øjenlysning

Efter 55 minuter og knap 2400 kr fattigere, kørte jeg hjem med en MEGET TRÆT Bailey fra Rødding dyrehospital, hvor Gunnar Gram havde øjenlyst, HD og AD fotograferet ham.
jeg er så træt så træt så træt.


GODNAT !

Vi startede seacen med at damen ved skranken dryppede øjnene, så pupillerne ville blive ved med at blive store når der skulle lyses ind i dem. Så kom vi efter lidt ventetid i venteværelset, som duftede HERLIGT syntes Bailey, ind til selve øjenlysningen. Gunnar brugte adskillige smarte apparater og Bailey tog det hele pænt og roligt. Et apparat var særlig smart for der var et lille spejl på, sådan at jeg kunne følge med fra siden og se ind i hans smukke grønne øjne helt nde bagved.
ALT var perfekt- dejligt ! Jeg viste godt at han ikke kunne have PRA da hans DNA er fri via forældre, men hvis han engang er værd at bruge som avlshan, så skal øjenlysningen have fundet sted, så det kunne vi lige så godt få lavet med det samme.

Herefter var det tid til AD og HD fotografering. Inden da skulle han lige have et lille prik i benet med lidt beroligende middel.. Jo tak han kunne knap vralte ind i lokalet ved siden af, før han væltede omkuld på gulvet, så det virkede ret effektivt.
 Klar til albuefotografering

Klar til hoftefotografering

Jeg blev iført en "rumdragt" så jeg kunne være med i det hele. Det var rigtig dejligt for både mig og Bailey. Detså dog lidt barsk ud, fordi der blev hevet og sledet lidt i benene på ham. 4 gange måtte han tage det fordi min lange spinkle hund ikke har en alt for flad ryg at ligge på, så han hældte lidt til den ene side under 3 af billederne og det måtte han ikke.
Gunner måtte ikke sige meget om resultatet, men fik dog sagt at det så godt ud og at han havde gode stærke hofter, så han kunne holde til hårdt arbejde i mange år.

Nu må jeg bare vente spændt på resultatet fra DKK

Efter hjemkomst var det en træt træt Bailey som gik rundt på græsplanen men smålukkede øjne men efter et par timer var han helt frisk igen. 

fredag den 13. maj 2011

Et par dage før "juleaften" for jægere.

Walter, Ove og jeg tog med hunde afsted for at lede efter fejninger og spor efter bukke på deres jagt i Ferup. Det vil sige jeg tog med for at se om en af de 2 søer kunne bruges til god vandtræning.
Dkunne den ene og Bailey røg i baljen et par gange. Han afleverer efterhånden pænt til hånd, men den er stadik ikke 100 % på den første. Så vi klør stadig på. Godt han elsker vand så meget :O)

Gode fejninger, og spor efter både krondyr og rådyr.

3 meget tålmodige hunde venter.

Der er også god fært i min næse

Øv, skal vi allerede hjem. vi så kun et par hare vi ikke måtte løbe efter og en Rå, det var der ikke meget ved.   

mandag den 9. maj 2011

Afslutning i varde

I aften var afslutning på begyndeklasse træningen i Varde ØV ØV. Det er trist for det har været super god træning og Bailey og ikke mindst mig har gennemgået en rivende udvikling fra 1 træningsgang til i aften. Der er både kommet mere ro og mere koncentration på ham. Han bruger ikke længere alle sine ressourcer på de andre hunde, mennesker og det nye terræn.
Bailey viste sig også fra sin allerbedste side i dag, så det var jo ekstra positivt.
Vi måtte selv sætte holdet så Michael, Majbrit og jeg var sammen og Lise var med for at se, hvad det hele går ud på.
1. Post var ved Erik Aalund. 2 markeringer på vildt samt en dirregering til en kanin på samme sted som markeringerne var faldet. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge dummyer eller vildt. Jeg endte med at bede om 2 dummyer og en kanin til sidst. Jeg var nervøs for at han ville stresse op og ende med at lave hul på anden og det var der jo ingen grund til.
Dummyen skal falde for enden af det åbne stykke igennem det noget humblede terræn.
Bailey løber hurtigt derud, men får fært af tidligere vildt og hænger fast i den fært i stedet for at fange dummyfærden. Vi bliver enige om at vi vist hellere må prøve anden alligevel, så jeg kalder ham hjem og sender på ny.
Han samler flot op, holder den flot og kommer lige hjem og aflevere den så fint. JUBII ingen huller!!!
Ligeledes med næste and og med kaninen. Han skulle liiige til at "aflive" kaninen på vej hjem men fangede hurtigt at det ville jeg ikke accepterer, så jeg fik den pænt i hånd.

Næste post var hos Jørgen og bestod af 2 markeringer med samme nedfaldsted men på 2 positioner. Samt en dirregering ud til sidst, som skulle sendes fra sidste placeing.
 Det var i svært terræn med lyng, høj bevoksning, graner og en sti
Bailey løste opgaven FLOT FLOT og gik direkte på den første markering.
Den næste som var den svære, skulle han lige bruge sin næse til at fange et kort øjeblik, a den lå under lyngen, men han blev i det præcise område som den var faldet.
Dirregeringen løste han direkte og præcis og jeg skulle områdefløjte et kort øjeblik og så var den hjemme. Jørgen havde stor ros til overes og var overasket over at det virkeligvar den samme hund som jeg startede med, som dengang var ukoncentreret og usikker. Dejligt når andre end jeg selv kan se fremskridt.
Sidste post hos Marianne var et søg. Det løste han ikke i sit højeste tempo, men han gjorde det sikkeret og stabilt. Han trak gode færder og samlede op indefra på de færder han trak.

Alt i alt en perfekt omgang træning som for en gangs skyld var ret tilfredstillende :O)

Vi sluttede af med ro i bilen og hygge for deltagerne i Begynder og Åben. Det blev såmænd også til en fødselsdagssang for Erik med fløjter og det hele.



 hmm, hvor ser det elles lækkert ud det de disker op med.




Sammenskuds gilde og STORT TILLYKKE TIL ERIK:

Tak alle sammen for god træning og for herligt selskab.
 


søndag den 8. maj 2011

Vildt træning - travl uge

Så er endnu en lang uge gået og jeg har igen arbejdet meget syntes jeg - Jeg forstår det heller ikke for så mange timer har jeg jo heller ikke (gennemsnitlig 32) men det er bare på nogen mærkelige tidspunkter, så det føltes bare sådan.!

Men træning har det tilgengæld også været masser af. Lørdag d. 30/4 var Ove og jeg hjælper på B-prøven i Uldsø. Her havde jeg bragt havesaks og kniv, for at kunne klippe vinger af alt kasseret vildt. Det skulle bruges til at sætte på vores dummyer for at "normaliserer" vildtet for Bailey således at han ikke overtænder på det. Der var også et par hele ænder som han fik lov at bære både lørdag og søndag, hvilket gik rigtig godt.

Mandag var vi af sted i Varde, først i Visselbjerg til 1.halvleg sammen med Daubjergs slænget (Verner, Ilse, Michael og Majbrit med alle deres dygtige Daubjerg hunde) Her blev trænet intro til åbenklasse frit søg, altså at arbejde imens en anden hund også arbejder i området. Det blev grebet an ved at en kaster kastede til hver sin side på skift og når en hund var på vej hjem var næste sendt ud til sin markering. Det gik stærkt og alle hunde løste det flot. Bailey, som jo er lidt nysgerrig tog lige en koldbøtte da han i fuld fart hjem lige skulle se efter Fifty der løb ud. Så kunne han da lære, at det er usmart ikke at se sig for i den retning man løber.. HI HI. Derudover blev der trænet dirregering til spand - område fløjt med guffer og selvfølgelig RO.
Jeg bemærkede at roen er blevet rigtig god og det er ikke meget jeg skal være over ham længere - dejligt. Til gengæld har det også kostet lidt på farten. Derfor må jeg se og få flettet fart træning med ind også. Jeg bemærkede også til min glæde at hans interesse for de andre er dalet og vi kunne stå helt tæt på Joey uden at han viste nogen interesse eller agresivitet så det er også en lettelse.

´Til aften kørte vi i grusgraven -  Her stod den på 2 markeringer fra 2 forskellige positioner med samme nedfaldssted. Bailey viste igen usikkerhed overfor kasteren (Marianne) men løste den fint efterfølgende. Om det er skrækken fra 1 træningsgang der sider i ham, da han blev bange for hende da hun kastede en dummy efter ham eller om det er spøgelses oplevelsen fra metaltesten der sider i ham ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald have trænet med fremmede kastere. Så var der  markering på land gennem vand. Den løste han ikke med samme vand gejst som han plejer og skulle nærmest lokkes i vandet begge gange. Til gengæld svømmede han direkte hjem. Afleveringen kunne jeg glemme alt om, for en meter før land ændrede bunden sig og Bailey kom uventet helt under, hvilket gav MEGET vand i ørene, det kunne han ikke holde ud, så da han ramte landjord smed han sig voldsomt ned og gned øre. stakkels hund.. :O)  Selvfølgelig skal han også lære at modstå det med tiden, men en ting af gangen :O)
Til sidst var der vildt, en dirregering til en kanin og en skjult til en and. De gik begge godt.

Tirsdag trænede vi lidt med vinge dummyerne samtidig med lidt fart og vand. Han elsker det !

Onsdag var vi i Kolding til Begynderklasse med Jan Lorentzen. Denne gang delte han holdet sådan at de som har problemer med grundlydigheden blev hos Danny Fraiser og fik speciel undervisning. Vi andre gik for os selv og lavede spændende opgaver.
Først gik vi "kamelgang" Altså en lang række efter hinanden 1 mand ligger en dummy og karavanen går til sidste mand er forbi dummyen. Så træder 1 mand ud og sender sin hund på tilbagesending til dummyen forbi hele rækken af hunde og fører som imens skal holde sine hunde i RO. Bailey løste opgaven til UG, både ro og tilbagesendingen, så i dette tilfælde er der ingen frygt for folk i terrænet.
Næste post var et områdebestemt søg.
Jan har skudt tennisbolde med dummyskyderen ned i den højt bevoksede lavning

Vi står på række og hundene sendes på Jans kommando. De andre skal forholde sig i RO imens.
Det var ret svært og Bailey viste sig fra sin absolut bedste side og var den ENESTE som ikke knaldede.
Til gengæld blev han usikker på Jan en enkelt gang og stoppede op på vej ud. Det hjalp at blive kaldt hjem og se på at en anden hund hentede den han skulle have haft. Næste gang han blev sendt gik det over stok og sten.
Sidste post var en trampejagt på tennisbolde med skyderen - Det var for enkelte begyndt at knibe med koncentrationen, men Bailey havde fokus da der efter 2 skud ikke var hentet en bold hjem. Han viste præsis hvor de var BEGGE 2!! Jeg syntes nemlig han var ret længe om at samle op og fløjtede ham hjem. Ved hjemkomst spyttede han bolden ud ?? Ja fordi han var ved at blive kvalt i den bagerest bold i munden for han havde nemlig samlet begge op som tilfældigvis var landede samme sted :O) Vi fik et godt grin, selv om jeg normalt ikke ville grine af en "fugl på jord."

Fredag havde jeg tøet en masse vildt for at se, hvordan det ville gå og Ove og jeg tog til Kongen Kvarter ved jernbanen. Vi lagde et søg ud som han løste flot.



Hjem til mor med kaninen.

Med anden


Med fasanen

og duen.
Alt blev behandlet flot og der var ingen huller i. JUBII
Bagefter lavede jeg en tilbagesending til en and og her gik det så galt ØVØVØVØV. Bailey var tændt og HAPSEDE anden lige ved halsen i flyvende fart. Det kunne den ikke holde til og der var tandhul i.

Hmm - Gå tålmodig frem så der kommer ro på er min konklusionen på det, samt normalisering af vildtet !
Vi lavede et par vandmarkeringer på en due og på en and, som han løste FLOT og bar perfekt.
Så det var en god træningsgang bortset fra den hullede and.. men trods alt fremgang.

Efter træningen havde vi huset fuld af unge mennesker som havde forfest i vores have, det betød at der var mange dåser der skulle apporteres og mange fremmede mennesker at hilse på :O)

Lørdag blev det til lidt tennisbold leg i på land og på vand for at få lidt fart og glæde samt vandafleveringer.

Søndag bød på hvile fra Baileys side sådan at jeg kunne få tid til at passe mit arbejde efter at vi havde tilbragt formiddagen og middagen i kirke og til barnedåb :O)

I morgen starter der en ny uge som igen starter i Varde, det glæder vi os til.!