søndag den 27. november 2011

Opsamling på Gramrodegård

Lørdag morgen kom Malene sammen med Freja kl. 8 for at vi kunne køre sammen mod Gramrode mellem Hedensted og Juelsminde. Det er 2. år i træk, at vi er inviteret med som apportørere på jagten på Gramrodegård og vi havde glædet os.

Vi blev fornemt budt velkommen ved Katrinebjerg, hvor 1. såt skulle foregå og stilen for dagen var lagt, da der blev serveret wiskey, eller sloe gin til velkomst parolen. Derudover var der en kæmpekurv med slik, chokolade og cigarer til fri afbenyttelse hele dagen.

1. såt var et skovområde og et vandhul. Malene og jeg blev delt i hver sin side og skulle dække ca. 5 skytter hver. Da området var skræntet og skytterne stod lavt, var det ikke den nemmeste skydning for dem, da fuglene kom hurtigt og højt. Men Chivas fik travlt lige pludselig da de kom på en gang og han fik hentet 1 and og 8 fasaner.
 

De resterende såter foregik på Gramrodegaard og værten Ole Due og hans familie bød på lækker frokost i stuehuset.
En af såterne med gården i baggrunden

Ole for sat skytterne af og styrre sine 2 brune lapper og har datteren på skulderen - Hvor overskudsagtigt er det ikke ?


Til den sidste såt blev vi transporteret på en noget usikker måde. Vi kom bag i traileren og fik gevaldig vind i håret og hundenes øre blafrede gevaldig 


Frokosten bestod af læller bøf stroganof med kartoffelmos og efterfølgende dessert som var pæretærte med chokolade og nødder og marcipan. Den var lækker og se bare Malenes saglige smil.

På paraden lå der 73 stk. vildt og Freja og Chivas havde arbejdet godt og solidt. Vi fik mange bemærkninger og ros med på vejden da alle var ret imponeret af vores hundes formåen.
Så bliver man jo umådelig stolt over sine hunde.


Ole og famile takker pænt af, for dagens jagt til paraden.

Malene og jeg takkede også pænt af for denne gang og kunne køre hjem med trætte hunde og vindblæst hår og dejlig røde kinder.
Vi glæder os til næste års traditionsrige og hyggelige jagt hos familien Due på  Gramrodegård


søndag den 20. november 2011

Opsamling med Chivas på Bratrolleborg

Søndag tidlig morgen drog Lars, Malene og jeg igen afsted mod Brahetrolleborg med hundene pakket og klar til en lang jagtdag som apportører. Tågen var tæt og forventningen stor. Lige som sidst startede vi med herlig morgenmad i jagthytten. Senne gang var vi 2 apportører mere end sidst så vores hunde skulle ikke presses så hårdt som sidst de andre 2 var velkendte ansigter fra klubben. Johannes Råballe og Karsten fra Fyn og denne gang var der kun en vogn til rådighed, så vi hundefører skulle selv køre rundt.

1. såt var i Hellemosen, og søen var fyldt med svaner som lettede da driverne nærmede sig et utroligt flot syn. Desvære nåede jeg ikke at finde kameraet frem, men lidt billeder blev det da alligevel til

 I 1. såt skete der ikke så meget som sidst, og flere af dem faldt ned i et område bag os, som vi skulle over til i 4 såt og derfor måtte vi ikke sende hundene i den retning. Den første som faldt i rimelig afstand bag os, sendte jeg Chivas på, men den var umulig at finde også med hjælp fra Blackie. Så det blev kun til en enkelt i denne såt for vores vedkomne.


2. såt var ved de meget høje gran træer. Et spændende sted hvor grannerne er så tæt at det er umuligt at se hvor fuglene lander, men med ørene åbne hører man dem falde. Her står Malene og Lars og taler med en af skytterne. Chivas fik hentet 6 fasaner i denne såt og lidt af stessen som havde ophåbet sig fra 1. såt lettede.



Malene på vej til 3. såt på marken. Tågen er ved at lette.

Skyttern sættes af

Karsten kravlede bag hegnet og her kunne jeg nyde at se hans hund forfølge en "løber"som han meget flot fik fat i til sidst.



Chivas venter tålmodigt, men desvære faldt alle fuglene bag hegnet eller længere nede af marken, så det blev ikke til nogen fugle i denne såt.

Frokosten blev indtaget og vi fik lækkert smørrebrød med fiskefillet, æg og rejer og flæskesteg samt kage og kaffe. UHM
Efter frokost havde vi yderlige 3 såter og 1 såt efter frokost var mest spændende, hvor der skule hentes mange fugle for Chivas´vedkomne incl en fin sneppe. Derudover slap han for at hente en som landede præsis i min taske. Havde jeg ikke flyttet mig var jeg nok blevet slået omkuld. De resterende såter var en tynd omgang hvor vi var uheldige igen at stå hvor der ingen fugle kom.



efter 3. såt



På paraden skulle der have ligget 124 fugle, men da alle de fugle fra før middag allerede var på vej til Sjælland til dyrlægekontrol, samt klargøring blev det til en noget mindre parade.



En herlig dag var slut og vi kunne køre hjem knap så trætte som sidste gang og glæde os til næste gang d. 4 dec.  







søndag den 6. november 2011

Opsamling omkring Brahetrolleborg

Jeg havde aller nådigst fået lov at låne Chivas i dag.  Malene og Lars, som var inviteret på opsamling ved en jagt omkring Brahetrolleborg, manglede en makker og Ove som ellers selv skulle på en lille jagt, syntes alligevel, at det jeg kunne tilbyde Chivas nok var lidt mere spændende end den jagt han skulle på så Chivas og jeg var HELDIGE at komme afsted. Tak Malene og Lars for buddet - det var en fantastisk dag. Det blev til 174 stk. vildt - 101 fasan kokke - 72 høner og en enkelt and. Derudover så vi adskillige stk. råvildt som var fredet på dages jagt.
Jagthytten med dejlig varme og toilet
Morgenkaffen indtages 
Jagten var helt fantastisk velorganiseret og beværtningen var lækker. Jægerne var dygtige og Chivas, Freja og Blackie knoklede en vis del ud af pelsen!! Vi fik sørme også snakket en del med vores tidligere forsvarsminister Søren Gade som var ikke var så nem at genkende da der er røget temmelig mange kilo af manden, så der gik lidt inden vi opdagede at vi var på jagt med en "kendis"



1. såt 

1 såt hvor Chivas og jeg dækkede 4 skytter - På et tidspunkt fik jeg godt nok travlt med at holde styr på alt det der røg ned og på at få aflivet de anskudte fasaner som Chivas hentede i et væk. 


Fuglene hænges på den fine vogn som vi blev fragtet rundt i - ren luksus
Freja er jo kun en lille skødehund
Humøret er i top 


Lidt ventetid efter 4 såt



Sidste såt foregik i noget rigtigt hårdt terræn og Chivas hentede alt der blev skudt ( ca. 12) Han var fuldstændig færdig bagefter - men vi skulle lige over og efter apporterer på et andet stykke hvor det havde regnet ned fra himlen med fugle. 

Bagefter kløede det over alt efter brombær krat og andet der havde generet pelsen/poterne og det ene øje. 

Kameraet kunne ikke få alle fugle med fra paraden



I bilen hjem sagde Freja og Chivas GODNAT og SOV GODT


Bailey Blev heldigvis ikke snydt, da Ove havde taget ham med på et lille aften ande træk og han havde fået lov at hente en enkelt lille and og ellers trænet ro.
Nu har vi 2 trætte hunde og 2 trætte mennesler