lørdag den 25. september 2010

Træning med de "store" drenge.

I det fantastiske solskins vejr, fik vi planlagt lidt træning på engen med Walter og Berry, Ove og Chivas og mig med Bailey. En pudsig sammensætning af hunde, da Berry jo er vinder klasse hund, Chivas i midten og så unge Bailey.

Men det hele handler jo om afstande, så ingen problem at sætte det sammen så det kunne tilpasses alles nieveu.

På vej mod engens egnede træningssted fik alle 3 hunde lov at løbe rundt. Det var super godt
givet ud for Bailey. For den værste stress blev lagt og han var top motiveret.

Vi lavede ligeud dirregering og Bailey imponerede Walter med hans fart og spontanitet.
Chivas og Berry fik henholdsvis 1 og 2 markeringer lagt til deres dirregerings øvelse og Bailey forholds sig HELT roligt imens de arbejdede. Faktisk lagde han sig ligefrem ned.!!!

Så lavede vi en dobbelt markering. Opbygget med en enkelt først, som var med forholdsvis lang afstand og nr. 2 var temmelig kort afstand. En supergod måde at skille markeringen ad, således at den unge hund ikke fristes til at gå på nr. 1, hvor den lige har haft succes. Et senarie jeg har oplevet adskillige gange med Bailey, undtaget, hvis afstanden har været kort.
Det virkede efter hensigten og Bailey løste den superflot.

Igen kunne han slappe HELT af i ventetiden imens de andre arbejdede. Det var simpelthen ligefrem helt afslappende.. Noget helt nyt for mig, når jeg er afsted med Bailey.. jo jo - så Mor var glad, meget glad.!

Det blev til en enkelt lang markering mere i noget højt bevoksning som han også løste flot, dog var tempoet ved at gå af ham, så jeg kunne se, at han nu havde opbrugt sin kvote.

Berry og Chivas skulle have nogen dobbelt markeringer og jeg blev sat til at kaste.
Bailey blev sat af imens jeg bevægede mig imellem de 2 nedfalds steder.

Han sad opmærksomt og holdt øje med de arbejdende hunde og mig, som gik i fast rutefart forbi ham frem og tilbage. Een gang flyttede han sig, fordi Ove fløjtede efter Chivas, Han troede selvfølgelig at det var Ove, som pludselig havde overtaget kommandoen og at han kaldte ham hjem. Lydig hund :O) Men han stoppede hutigt og fandt ud af at det var mig han skulle høre efter og resteen af tiden sad eller lå han stille og roligt.

En sand fornøjelse, når jeg samligner med, hvordan han er når vi er afsted til lydigheds træning.
Jeg er lettet over at se, at han faktisk godt kan slappe af, når bare det IKKE er kedeligt, det vi laver.
Det må jeg jo så tage på mig og sørge for, at han har fået noget til hovedet og kroppen inden jeg forlanger at han skal kunne kede sig.

torsdag den 23. september 2010

4 unghundetræning

Efter en lang gåtur med indlagte dirregeringer, et par markeringer både på land og på vand var vi klar til at køre til unghunde træning i DKK.

Bailey var tilpas træt men havde stadig masser af energi til lydighedsøvelserne. Det virker som om, at han efterhånden er ved at slappe af selv om der er masser af hunde omkring ham og han har nemmere ved at vente. Så fremover ved jeg at han lige skal have "gasset" godt af inden vi kører til træning.

Vi startede med "mavebøjninger". Det bestod af "dæk - sit" en masse gange i rap.
Hunden skal have bagdelen på samme sted og kun flytte forbenene op og ned.
Det var ikke helt nemt, men til sidst fik Bailey forstået hvad det var jeg ville have ham til.

Så gik vi en lille tur, hvor vi også skulle prøve at gå med hundene på højre side. PU HA det var svært. Hold da op, hvor er det allerede indgroet at man SKAL gå på Venstre side..

Næseprøve pinden skulle findes, og da jeg vidste at Bailey sandsynligvis ville skovle alle 3 i munden. Fik vi også trænet med diskriminering Der blev brugt en feta bøtte op mod pinden
og til sidst 2 pinde og feta bøtten. Det blev også tydeligt for mig, at Bailey bruger øjnene i stedet for næsen. Så vi fik lektier for.
Pinden skal findes i det høje græs, og skal trænes med diskriminering

Vi fik introduceret spring over et lille bitte spring. En sjov øvelse som kræver præcis klik, så det stilles også store krav til førens koncentration :O)

Der var også lineføring med god kontakt på trods af forstyrelser.
Til dette formål var "mikadohelvede" bane sat op. Det tvang os til at gå meget tæt hund mod hund igennem banen og så gjaldt det om at holde kontakt og kunne sige nej, således at hundene ikke hilste på hinanden.

Sidste grænseoverskridende øvelse var afbinding af hunden og forlad den ude af syne. (gå rundt om klubhuset) Lise ville stoppe de fører, hvis hunde som ville reagere. Men føreren måtte KUN stoppe med ryggen til - Ikke give hunden kontakt, så den ville få noget ud af sin reaktion. Bailey sad pænt og sagde ikke en lyd, så jeg blev ikke stoppet og kunne gå hele vejen. Når vi kom tilbage til hunden skulle vi ikke lave en "scene" ud af at vi havde været væk. Vi skulle blot tage vores hund og gå lidt væk og så kunne vi rose og snakke med den.

En dejlig aften i tørvejr og da tidspunktet var rykket til kl 18 kunne vi sørme også se hinanden og vores hunde. :O) Myggene kunne vi nu godt have været foruden.
NOTE: Husk myggespray næste gang.

lørdag den 18. september 2010

workingtest og skue

I dag skulle jeg stille Chivas i uofficiel workingtest i åben klasse. Ove var taget med som heppe suporter og havde indviliget i at gå rundt med Bailey.
Jo mere vi slæber ham med til, hvor han ikke skal noget andet end at være der og vente, jo mere får han vel lært at man bare skal slappe heeeelt af.

Det gik der dog nogen timer før han fandt ud af, men jo flere gange han kom ud og ind af bilen, jo bedre gik det.

Nu han var med, tog jeg lige en hurtig beslutning og stillede ham i det uofficielle skue i baby klassen.
Nu havde vi jo trænet rigtig meget stå i det våde vejr i torsdags, så måske det var noget vi kunne finde ud af. (da jeg lige var instrueret i at løbe i den rigtige retning og side - smil)

Bedømmelsen lød således:
"6 mrd gammel baby-han. Sødt hoved og udtryk, kunne have et bedre stop, god hals, god ryglinje, velansat hale som bæres korrekt, korrekt bid, udmærket vinklet for og bag, god pels, udemærket bevægende."

Præmierig = lovende og dermed rendte Bailey rundt med lyseblå bånd i halsbåndet resten af dagen.
Godt det kun var lovende og ikke særdeles lovende som udløser lyserødt bånd :O)

Videre til WT med Chivas.

Vores 1 post var en tramp med en anden hund.
Der var indlagt 2 stop med markeringer og en dirregering.
1 markering gik fint for begge hunde. Næste markering som Chivas skulle hente, knaldede den anden hund på, og jeg måtte "sætte mig" noget på Chivas, for at de ikke skulle rende rundt og lave cirkus begge hunde. Da førende endelig fik sin hund hjem, fik Chivas lov at hente den. Det klarede han flot, men han var nu noget trykket af situationen Da den anden hund skulle hente sin markering, løb den hovedkuls rundt og ville finde den som den knaldede på lige før og som Chivas allerede havde hentet. Den fik aldrig sin egen markering og fører måtte arbejde ihærdigt for overhovedet at få sin hund kaldt hjem.
Efter at have siddet længe og set på ALT det tumult med den anden hund, skulle jeg nu dirigere Chivas DET var svært, han trak hele tiden til højre, hvor den anden hund havde løbet hovedkuls rundt før og jeg fik ham aldrig helt langt nok ud så han kunne trække fært. Jeg blev febrilsk og rodede rundt i kommandoerne "UD" BACK" "JA" i en pære vælling.. Stakkels hund.
For at få succes måtte jeg gå tættere på og så lykkedes det til sidst. Desvære gav det et rungende 0. ÆV

Post 2 var også en dirigering.
Py ha nåede jeg at tænke, her har jeg lige fløjtet ham i stykker, det bliver noget rod..
Men han løb direkte ud og hjem. Ikke i sit hurtigste tempo, men det er jo ingen fejl. Så den post fik vi 20 for.

Post 3 var en dobbelt markering. Hvor rigtig mange hunde kom derfra med et 0, løste Chivas det til UG og fik 20. Stadig ikke i sit hurtigste tempo, men direkte ud og hjem til begge 2.
Med på vejen fik vi ros fra dommeren, som sagde at det var det flotteste arbejde hun havde set i løbet af dage.. DEJLIGT med ros oven på det første 0.

Post 4 var et søg. Her var vi oppe med en lille hurtig tæve. Det må have opmuntret Chivas til at gøre sig ekstra umage, for han var hurtig og effektiv og her fik han også 20.

Post 5 var en dobbelt linje markering. En på vand og en på land. Chivas fik hurtigt den første på vand og jeg sendte ham med et "apport" på nr 2. ( havde hørt at dommeren trak, hvis man hjalp med dirigering, så hvis han kunne løse den uden dirigering ville det jo være dejligt) Men ude i vandet hvor nr 1 havde lagt, begyndte han at blive i tvivl. Så jeg satte ind og begyndte at dirigere "ud" "ud". Han gik på land og løb op og trådte nærmest oven på dummyen, uden at få fært. Han kom for langt og jeg fik ham stoppet, dog uden at han kunne se hvad jeg lavede. Min kloge hud sag et øjeblik og tænkte "hva skal jeg" og da han ingen instruktioner fik, løb han tilbage mod der, hvor han var gået på land. Jeg var hurtig til at få ham fløjtet ned, og han var hurtig til at reagerer for PRÆCIS på det sted, hvor dummyen lå, satte han sig- fik fært og snappede dummyen så hurtigt at dommeren sagde at han da vist var lige så hurtigt som lynets hastighed. Ikke ligefrem et ordvalg man er vant til at bruge på Chivas. :O) Vi fik 15 for denne post og sluttede med et resultat på 75 ud af 100.

Jeg var MEGET tilfreds med ham, når jeg tænker på, hvor lidt jeg egentlig har trænet med ham. Jeg synes da, at det er lidt æv med det 0, men sådan skulle det gå og vi bestod dermed ikke.

Alt i alt en herlig dag med masser af dejlige hundefolk. Hvorfor er det at jeg ikke har meldt mig til den prøve som der er på næste lørdag. ??

fredag den 17. september 2010

En travl uge i efterårs vejr.

Mandag stod på strategimøde i Retriever klubben, en spændende aften med masser af hundesnak. I mens måtte hundene nøjes med en gåtur og hygge med Ove.

Tirsdag var jeg med Bailey til brugsprøvetræning. Vejret var ikke alt for venlig og ind i mellem stod det ned i stænger.

Vi fik trænet

  • Ro/vente

  • sit/bliv

  • slalom med og uden line(lektier til os = indlæg en masse stop undervejs når vi går med og uden line, vi får brug for det senere)

  • hjemkald igennem en linje af alle de andre

Øvelserne klare Bailey fint, han er heller ikke så utålmodig som han har været, men der mangler STADIG meget på den front. Jeg tror dog stadig på at jo mere han skal vente jo bedre bliver det. (Helle, jeg modtager gerne en masse impulskontrol råd, jeg evt kan bruge eller andre forslag)

Onsdag var det tid til træning med Chivas. Vejret var mildest talt af helvede til. Men Walter fik udtrykelig sagt at det ALDRIG handlede om dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Dermed var der ingen vej uden om, for Majbrit og jeg ville jo ikke fremstå som kyllinger
Vi fik trænet

  • Dirregering og markering over hegn

  • Vanddirregering

  • markeringer i halv tusmørke og styrtregn

Det var igen en fornøjelse at træne med Chivas, dog er han ikke super stærk på dirregering på vand. Men vi tror på det og håber det lykkedes på lørdag, når vi stiller i UWT

Torsdag var det tid til unghundetræning med Bailey i DKK. Her var vejret bestemt heller ikke med os. Regn og en meget våd græsplæne.


Vi skulle starte med en 4 kant øvelse som bestod at kontakt ved første kegle, dernæst sit med fristelse i mindst 20 sek. - Her opstod der problemer for stort set alle, for INGEN hunde have lyst til at sidde i det våde pløre. Næste kegle var det dæk med fristelse og i 20 sek - samme problem som før. Sidste kegle var stå og så længe som muligt. Stå, som ellers ikke er noget vi har gjort noget ud af attræne, var pludselig et hit, så det lykkedes faktisk rigtig godt.

Regn og pløre er perfekt til at træne "stå", for en hund med angst for at få våd po po... kunne vi alle konstaterer.

Så blev vi introduceret for den lille pind, som man bruger til næseprøve - hunden må kun holde den i munden ikke vende den eller tygge i den. Lise ville vise, hvordan man med apportbukke kunne træne holdefast og bære, samt samle op. Her blev Bailey brugt som velvillig demohund, da Lises egen Berner pure nægtede at åbne munden.

Lektier til næste gang var at få hunden til at samle op og bære pinden (piece of cake for en labrador)

Til sidst kunne vi lige ta´et hjemkald i mørke.

Til næste gang skal vi træne et andet sted, hvor der er lys på banen, for vi kan faltisk ikke se en pind efter kl 2015 og vi burde egentlig træne til 2045. Det og det våde vejr bar træningen lidt præ af i går, så det var ikke det vilde vi fik ud af det. Udover selvfølgelig omgangen med de andre og ventetiden, som Bailey har hårdt brug for.

Fredag er slappe af dag og hundene har kun fået deres daglige gåture. Så glæder vi os til i morgen hvor Chivas skal til workingtest og Bailey skal med ud og heppe på brormand.













lørdag den 11. september 2010

7 timers herlig hundtrænings dag.

Dagen i dag var sat af til træning af Bailey og Chivas i selskab med Majbrit og Jørgen og hundene.

1 step var skudtræning på skydebanen, hvor drengene også skulle skyde. Vi var igen helt oppe og stå bag ved dem som skyder. Bailey tager det helt stille og roligt. Det mest ophidsende for ham var mødet med en lille 10 uges hvalp.

Så kørte Majbrit og jeg hjem til vores eng for at træne de små først.

Det var en blandet fornøjelse.

Bailey stressede op over, at vi startede ved søen (en sø vi ikke tidligere har brugt, men som har vist sig at være velegnet efter lidt renovering) Al aflevering blev smidt og han havde temmelig travlt med ALT mulig andet. Fluer i vandet, hov et siv, neej en pind, hvor fedt - jeg holder fest...

Æv... Vi skal vist forfra i træningen med afleveringer, for det viste sig, at det er gået helt galt med dem... Derudover skal jeg nok være opmærksom på, at jeg har den type hund, som er nærtagende over for nye områder. Han kan i hvert fald nemt stresse op over nye ting. Så træning på nye steder kan vist først foregå, når han har set stedet lidt an, inder der kræves noget af ham.

Men det var en sand fornøjelse at se Fifty arbejde, så helt æv var det ikke at gå til søen.

Så gik vi op i en forholdsvis ny plantet skov, for at lave et søg.
Turen op var ikke så heldig for Majbrit...den indebar noget ildelugtende lort og en masse bandeord. Der kom også en lille hare hoppende og så var koncentrationen helt ødelagt for Bailey.

Ny plan og vi fandt et nyt sted at ligge søget. Begge hunde var hurtige og dygtige til at løse den opgave. Dog var pæne afleveringer en by i Rusland for vores vedkomne.

Hjemad fik de en dirregering som blev løst superflot, også afleveringen.. Så som skrevet indledningsvis, en blandet fornøjelse.

Efter et par timers kaffe m/boller pause var vi klar til at køre til kongens kvarter og træne med de 2 gamle Kana og Chivas.

Jeg havde hentet et hegn på loftet til træningen. Vi stiller begge til Uofficiel Working Test på lørdag, hvor det ikke er helt utænkeligt, at der er en post med spring over hegn.

Vi fik trænet

  • Spring over hegn - markering
  • Spring over hegn - dirregering
  • Spring over hegn dobbelt markering

Fælles for de 3, var at det var samme nedfaldssted, der hvor hegnet var. Hegn er nu ingen barriere for vores hunde- Det klarede de FLOT.

  • Markering på vand
  • Dirregering på vand
  • Tramp
  • Dirregeret søg.

Mon ikke vi har været omkring de poster vi kan møde i UWT.

Chivas var lidt præget af, at være andejagthund for Ove for tiden. Han troede, at det nok var det han skulle i dag. Så han fik da også lettet et par ænder og var lidt ukoncentreret på vandarbejdet. Men jeg var tilfreds for jeg kunne trods alt dirregerer ham alligevel.

I trampen er han lige lovlig løs når han går "fri ved fod". Men han er rolig, viser intet tegn på at vil knalde og han har total styr på, hvor samtlige falder.

Dirregeret søg, det har han styr på, her er det mig, som ikke sender ordentlig. Det må jeg lige se og få lært.... Godt man har så erfaren en hund som bærer over med sin tossede fører.

Det er SKØØØØNT at have en hvalp og starte forfra.

Men HOLD K..... , hvor er det dejlig afslappende og træne med sin dejlige rolige gamle hund, som bare løser opgaverne til UG.

Tak til Jørgen for perfekte kast og til jer begge for dejligt selskab i dag.

torsdag den 9. september 2010

2 unghundetrænings aften i DKK

Mit nye hundedress, jakke og buks fra Seeland, skulle stå sin prøve i vandtæthed og varme holdbarhed til aftenens hundtræning i DKK.

Det stod ned i stænger fra vi kom til vi gik. Heldigvis holdt det både tæt og varmt og jeg er superglad for mit lækre tøj.

Bailey lignede en, som også højt ønskede sig et lækkert sæt tøj, for han var mildt sagt noget utilfreds med den silende regn. Han har rystet sig en milliard gange og bidt irriteret ud efter sin bagdel efter aftenens sit og plads træning

Dagens program var:
  • Kontakt i line (Vi skulle stå over for en anden hund og på skift gå 3 m ud til en kegle og rundt om. Man skulle holde kontakten hele tiden og ellers tilbage til udgangspunktet.)
  • Sit -bliv m/ fristelse
  • Dæk - bliv m/ fristelse ( ved begge øvelser fik vi 2 pinde. En som skulle lægge, hvor hund skulle sættes/dækkes af og en som skulle i jorden 1 god m foran hunden. Her skulle føre stå og friste hunden med at kaste en godbid op i luften og ikke gå tilbage til hunden før man havde talt til 10)
  • på plads træning ( indlæres ved at fører selv gå på plads position - belønner og efterføgende skal hunden selv finde på plads positionen. - HUSK brug kun komando, når man vil væde penge på at hunden gør det ønskede)
  • elefant øvelse (på balje - styrker bagparten)

Lektier til næste gang:

  • Sit/dæk m/ fristelse og meget gerne tælle til 20.
  • På plads
  • Elefant plads.

En herlig aften trods dårlig vejr.

torsdag den 2. september 2010

1. unghundetrænings dag i DKK

Aftenens første unghunde træning var en rigtig god oplevelse. Den var tilrettelagt som en opfølgning fra hvalpeholdets afgangsprøve for at se, hvor langt de forskellige hunde / fører er.
Dermed ved instruktøren lidt om niveauet til næste gang.

  • Vi startede med en lille hurtig snude mod snude hilseøvelse
  • dernæst en god lang gå tur i slap lineføring.
  • Tilbage i rundkreds, ville hun gerne se kontakt øvelse. (begge hænder ud til siden og hunden skal kikke på fører før klik/godbid).
  • Så var det et indkald med frit følge som afslutning. Lise holder hunden og hjemkaldet laves. Godbidden skal gives fra venstre hånd, fordi der på sigt skal arbejdes plads position ind til venstre.
  • Så var det slalom lineføring med kontakt igennem kegler bestående af de andre kursister med hunde.
  • For de, hvor det gik godt, var det slalom uden line igennem de andre. Der var Bailey og jeg i blandt.
  • Dækøvelse - hvor lang oppe er håndtegnet og ligger hunden i løvestilling.
  • Stå øvelse.

Et langt og spændende program, hvor jeg syntes Bailey løser opgaverne meget tilfredsstillende.

Der hvor vi STADIG kæmper er på de tidspunkter, hvor Bailey skal forholde sig roligt i mens de andre hunde er på. Han er en utålmodig sjæl, som har tildens til diverse oversprings handlinger og piv.

Jeg slår efterhånden temmelig hårdt ned på det. Som aftenen skred frem, var det også som om, at han begyndte at fatte pointen. Eller også var det fordi, han var ved at være lidt brugt i sit lille hoved.

Han er også lettere vildsk når han møder andre hunde, især når det er racer han ikke lige har set før og dem var der mange af.

Jeg er super glad for, at jeg er kommet med på holdet, og jeg kan mærke, at det kommer til at give os en hel masse, også tålmodighed håber jeg.

Nu har jeg i hvert fald en hund som sover tungt og er meget træt.

Jeg har også en hund, som ikke vil med i seng. Chivas har slået sig ned foran bryggersdøren og nægter at rykke sig en meter. Han har set Ove pakke bil og han skal vist være sikker på at han ikke skal efterlades hjemme. Det bliver han nu heller ikke, for kl. 0245 drager Ove med Chivas mod Tønder og håber på at det regner med grå guld. (læs gåsejagt)

Jeg tror bare, jeg vender mig om på den anden side og sover videre på det tidspunkt.

Knæk og bræk

onsdag den 1. september 2010

Teori i brugsprøve træning i DRK og unghunde træning i DKK

De sidste 2 aftner er brugt på teori/info møde på henholdsvis brugsprøve træning i DRK regi og ughunde træning i DKK regi.

Selv om jeg er en yderst loyal retriverklub medlem er jeg nødt til at sige, at der stadig, trods ihærdige forsøg på at gøre tingene anderledes, er en verden til forskel på måden og indholdet af disse 2 møder. DRK kunne lære en HEL masse af DKK.

Jeg skal jo selv i ilden som instruktør af brugsprøvehold sidst på året i DRK, og jeg vil HELT sikkert bruge meget af den teori og undervisnings metode, som der blev brugt i DKK, når jeg selv skal planlægge min undervisning.

I moegen aften skal vi afsted til træning ved DKK, så er det spændende om træningen er lige så interessant som teorien.