Opsamling Gramrodegaard Okt 2015

Dagen blev tilbragt i Juelsminde på årets første opsamling på Gramrodegaard. 

Jeg er kommet på Gramrode de sidste mange år og nyder hver eneste gang. Der er altid rigtig god stemning, vi bliver forkælet fra vi kommer til vi går, og der er rig mulighed for at få rigtig fine opgaver til hundene. 

Da Merlot er tilmeldt sin første Åben-A prøve i år, har jeg meget fokus på, at træne ro og lydighed på opsamlingerne. 

Sidste år syntes Merlot, at de der fasaner var en omstændig fugl at samle op. Derfor fik han lov at samle stort set alt op, bare for at få fugl i mund. De gyldne tider er SLUT.  ;-) 

I dag var anden gang i år vi er afsted på opsamling, og jeg mærker allerede fremgang. Det er som om der er kommet mere ro og overblik på ham siden A/C prøven i starten af oktober. Så jeg håber det er gode tegn inden A-prøven.

I dag blev vi transporteret på ladet af en PickUp rundt til et par såter. Det har vi ikke prøvet før, men det tog Merlot og de andre hunde i stiv pote. 

Der sprang rådyr om ørerne på os fra såt til såt. (De måtte ikke skydes i dag) hver gang sad Merlot stone steady. 

Han har heldigvis ikke fattet, at de kunne være noget man jagtede. Han viser dem ikke anden interesse for dem end at se på dem. Modsat Chivas, som ville være løbet efter dem længe før jeg ville have set dem komme ;-) 

Der var en del såter vi IKKE måtte apporterer for langt ind i og en del såter, hvor vi skulle efteraporterer grundigt.

Begge discipliner mestre han okay. En anelse bedre lydhørhed når det går løs kunne være ønskelig men jeg skal ihvertfald ikke klage over hans tilgang til terrænet. Han går i de højeste tidsler og brændenælder og i det tætteste brombærkræt. Så en bedre afløser for Chivas på praktisk jagt sammen med Ove kan vist ikke fåes bedre.. (Når han altså en gang om mange mange mange mange år må overtage ham) 

Pernille Lillevang var i stand til at styre sine 2 hunde, holde øje med jagten og samtidig styre sit kamera. Heldig for os for hun fik taget nogen skønne billeder som vi er meget glade for og jeg vil lade dem pryde resten af dette indlæg. 

 

Træning i det svenske

Pernille, Helle og jeg drog onsdag morgen på en 6 timers køretur til Moheda i Sverige for at få 2 dage med privat træning af Birgitta Staflund og en overnatning i hendes superlækkre B&B. Hold da fast, hvor er det det mest effektive kursus, jeg nogen side har været på! Hele den lange tur og alle pengene værd.

Med kun 3 kursister, er der tid for instruktøren til at SE ALT og til at give dybdegående konstruktiv kritik.
Jeg har oplevet Birgitta før og viste godt, at hun var super god til at læse hunden-føreren og samspillet imellem dem. Men jeg er fuldstændig blæst væk over HVOR ualmindelig dygtig hun er. På os alle 3 fanger hun bare SPOT-ON hvilken type hund vi har og hvad det er der sker i de forskellig situationer. Er hunden usikker, har den ikke forstået opgaven, eller er den ulydig og vil selv, har den mistet tilliden til fører, tænker den for meget, spørger den om hjælp fordi den er trænet til det eller fordi den er usikker, ser/hører den ikke signalerne fordi fører er utydelige og armene er slatne eller stemmeføringen er ens i ros og ris. ALT så og hørte hun og vi blev i den grad rusket i godt og grundigt, præcis som vi havde bedt om.

Derudover fik vi HELT vildt gode ideer til lave en trænings session og til det frie søg. Nøj hvor jeg glæder mig til at komme igang med at nørde og træne hen over vinteren. Faktisk føler jeg mig noget mere rustet til at løse vores træningsudfordringer, så jeg overbevist om, at Merlot og jeg kommer stærk tilbage i foråret.

Vores arbejdspunkter er, at da Merlot er tænkeren/bekymreren og er en hund som SÅ gerne vil gøre det rigtigt i diregeringern, får vi problemer når jeg tøver og bliver " too fucking perfekt" (for at bruge Birgittas ord) Han bekymre sig og stiller spørgsmål ved, om jeg nu også har styr på det. Jeg skal mande mig op, tá ansvar og overbevise ham om at JEG har styr på det. Derudover skal jeg tro nok på at samværet med mig og med vores arbejde er belønning nok. For Merlot stresser stadig op efter en aflevering og kan finde på at hoppe op og ned når jeg tager dummien eller når jeg vil lægge snor på, i forventning om en "kyler" eller guffer. SLUT med det i træningen! Han er IKKE en baby længere. Så godbidderne må falde i ro situationer eller andet og ikke i forbindelse med arbejde.

Vi træner for let og skal have mere afstand på og gemme dummyerne sværer steder. Vi skal også lave skjulte markeringer, hvor det kun er lyden af skud der indikerer retningen for nedfaldsted. Når Merlot er i "hunting mode" høre han ikke for godt efter og der skal noget mere konsekvens til. 

Vi er ikke længere, der hvor man "kun" bygger hunden op. Vi er også der hvor hunden bør "do as i fucking tell you" ( igen et Birgitta udtryk)  så det er her konsekvensen skal gennemføres. 

Til gengæld var hun imponeret over Merlot's evner til at hunte, og over hans markeringsevne, så lidt ros blev det også til ;-)
Men hen over de 2 dage skete der markant forandring og flere af de opgaver vi blev stillet overfor var jeg overbevist om, at vi ikke kunne klare. Men mine bekymringer blev gjort til skamme og vi løste den ene opgave efter den anden med diregeringer over hegn, stendiger, markeringer i blinde, umulige frie søg, lange diregeringer til tomme områder, hvor hunden flyttes til nyt område.

Ud over det FEDE træning var der selvfølgelig også tid til en masse afslapning, dejligt samvær med hinanden og hundene og til at spise lækker mad og snolder i overflod. Så det har været mindst lige så SKØNT som træningen.
Torsdag eftermidag, efter 5 timers træning vendte vi Brown Hunt bilen hjemad igen. Vi sad alle med en følelse af, at have været væk i flere dage. Fyldt op af masser af indtryk og nye ideer.

Det er slet ikke utænkeligt at en Sverige tur trækker en anden gang ;-)

Merlot i de gules selskab (lille Tweed var dog ikke helt "stensikker" og er derfor ikke på billedet) 

Her lidt billeder fra B&B 

Ja, tænk her var så hyggeligt at jeg blev fristet til at tá billeder af toilettet ;-) 

Her er udsigten fra stuen 

Her billeder fra træningen 

Det frie søg 

I det høje og ufremkommelige

Ja, Pernille ser koncentreret ud... Hun er midt i en vigtig samtale... Med Tommy 

For ups, der sneg sig sørme en gul mere med i bilen hjem.. Velkommen til Tommys nye jagt hund Paddy. En skøn hanhund som Birgitta desvære ikke kunne tilbyde et ordenligt hundeliv til pga en skade. Men nu skal han forkæles i det danske hos Pernille og Tommy i stedet.

A/C prøve Region Fyn

Rugård på Fyn dannede rammen om Merlot's og min første A/C prøve. Faktisk også kun min 2 A/C prøve nogensinde. Det var fantastisk vejr og og solen skønnede fra en skyfri himmel og vi kunne nøjes med at rende rundt i skjorteærmer det meste af dagen. 

15 hunde var tilmeldt og de 5 hunde som var "nyest" og mest uerfaren inden for jagtverdnen var sat på et uøvet hold, og de resterende 10 var delt på 2 hold for de mere øvede åbenklasse hunde. De øvede som vi var på, startede med at have dommeren Tom på de første 2 såter og så skiftede vi til dommer Susanne til de sidste 3 såter. 

Hele vegne igennem kom Tom og Susanne med gode råd og kyndig vejledning til brug på dagen men også med tanke for fremtidens træning. Der blev også delt ud af råd om etikken og respekten for vildtet. F.eks. Er en And ikke særlig pæn på en parade efter en tur i en gamebag eller rygsæk. Anbefalingen er klart en galge. Når nu de kære ænder er så sejlivet som de er, fik vi lige et lille tip om, at ligge ænderne bag os på ryggen! Dels for at blodet ikke løber tilbage til hjertet og "gir liv igen" til de sejlivede men også for at de ikke kravler/løber væk såfremt der skulle være lidt liv i dem på trods af skud og aflivning med gok i nøden. 

Vi fik lov at beholde snoren på indtil alle hunde havde haft den første fugl i mund. Det gav lidt ro i min mave, da jeg havde på fornemmelsen at Merlot kunne finde på at knald apporterer. Vi fik på 5 såter 8 fugle i alt (3 på den sidste såt) Merlot brugte sin næse og markerings evne til UG hele dagen. Han affangede 3 meget levende ænder i flugt og fik en enkelt dirregering. Som vi fik super meget ros for. Jeg oplevede dog også en hund som ikke helt kunne koncentrere sig om en fugl han var sendt på, hvis der blev skudt en ny. Jeg oplevede også en noget urolig hund på linjen. Han pustede og stønnede rejste sig og stampede lidt med forbenene og på post 4 blev buen spændt lige rigeligt da det væltede ned med fugle og en masse skud lød. Jeg tror blot jeg åbnede læberne for at få ordet "bliv" ud. Men det tog Merlot som at jeg nok ville sige apport, For væk var han. Jeg kunne dog stoppe ham med et MERLOT og så måtte han pænt komme retur uden and. Det var bare møg ærgerligt, men så ved jeg hvor langt buen kan spændes. Tilgænggæld lærte han af det til såt 5 og kunne der blive siddende til trods for, en and der landede 2 m fra os og for et dyr der panikslagende løb lige foran os ned langs rækken.

Den skønne smukke pragtfulde dag endte med en 3 præmering, godt trukket op pga de fine markeringer. (En knald apport giver normalt et 0) og da der ellers ikke var givet mere end een 1.præmie endte vores 3. præmie med at udløse en 2.vinder præmering. En underlig følelse at løbe med en sæk foder med en 3. Præmie i ryggen. Men samtidig er jeg super tilfreds med alle de positive ting vi tager med fra prøven i dag.det har været en yderst lærerig dag. 

Vi ved hvad vi skal træne på, og det går vi i KRIG med hen over jagt sæsonen. 

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen 

Norge 2015

Onsdag d. 26/8 -15 Meget tidlig, ja faktisk midt om natten, gik turen mod Frederikshavn. Helle, Spica Merlot og jeg skulle på hundeferie i Norge i forbindelse med det årlige Mesterskapshelg. En tradition som er kommet for at blive. Vi skulle mødes med Pernille og Tommy, i Frederikshavn og de 3 norske piger Nina og Ellen i Norge.

Denne gang rejste vi med Stena Line fra Frederikshavn mod Göteborg. Det var en stille og rolig tur over, men maden var ikke noget at skrive hjem om i forhold til sidste års tur med Fjordline fra Hirtshals- Larvik.
Fra Göteborg gik turen igennem Sverige til Sarpsborg i Norge. En ret smuk tur, selv om det foregik mest på motorvej. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk først så det på hjemturen, da jeg fik en tiltrængt lur i bilen (det der med at stå op midt om natten er altså ikke noget for mig) Helle var sej og tog det lange stræk selv.
Vi fandt endelig Pernille og Tommys fine hus på Grimsøya (Mærkeligt at man i Norge ikke har vejnavne alle steder) og havde et kort pitstop inden vi fandt vores Campingplads Utne Camping i Sarpsborg. Sammenlignede med sidste års indkvartering lå Utne camping knap så hyggeligt og lufte muligheder for hundene var begrænset. Men vi fik os hurtigt installeret. Hegn op og alt hvad der kunne tænkes at Spica kunne få lyst til at sætte tænderne i skulle gemmes på Hyttens højeste sted.  Hytten havde ikke meget service at byde på. Men kogeplader kan godt bruges som brødrister. ;-) 

Torsdag måtte vi ud og se på træningsfaciliteterne i nærheden, sammen med Pernille og Tommy. Det øsregnede, så på med regntøjet og ud i det blå. I nærheden af prøveområdet Kalness, spottede vi en stor skov i et industrikvarte. Det blev til mange gode timers træning, og frokost i det våde :-) 

     

                                

                                               

Fredag var vi så heldige, at få lov at komme til Rakkestad og benytte Trond og Annelises fantastiske terræn. Tænk at bo lige midt i sådan en perle. 7 timer fløj afsted med træning, frokost og mere træning. De Norske jenter dukkede om til middag og fik også trænet. Fredag aften stod på lækker middag i Pernille og Tommys hus, men oven på en lang dag i frisk norsk luft og med nerverne pippende frem inden morgendages prøve, var der ikke så meget plads til at snakke hele natten, selv om det var ret fristende. 

Lørdag morgen mødtes vi alle sammen på P-pladsen ved Kalness til morgenmad. Med vores, bil, Brown Hunt bilen og Ellens bobil, havde vi jo ALT lige ved hånden. Det var en rigtig god start på prøvedag.

   

Ellen, Pernille og Tommy skulle starte til unghunde mesterskabet og Helle, Spica. Nina, Capri og Merlot og jeg skulle starte i åben klasse. 

Der var 5 poster i den svære ende og på et "kedeligt tærræn, som på ingen måde levede op til den ellers fantastiske Norske natur. De mange tilmeldte hunde betød simpethen at man ikke kunne udnytte det ellers spændende terræn og derfor benyttede man marker af græs eller stub til de fleste poster. 

Post 1 var en markering på en stubmark, hvor nedfalds stedet 70-80 m ude var skjult nede af en bakke. Det betød at hunden forsvandt og man kunne først handle når hunden enten kom tom hjem, eller når den var løbet 50 for langt op af bakken på modsatte side. Heldigvis var Merlot hutig til at løse opgaven og vi startede med 18 point.

Post 2 var en dobbeltmarkering på ca 70 m på en græsmark som gik ned og op af bakke. Det var INTET at markerer efter (heller ikke for fører) På langsiden på Nr. 2 kastede var der et hegn af træer, hvilket rigtig mange hunde søgte ind efter. Jeg havde hørt dommeren give kritik til flere og han slå hårdt ned på, hvis man ikke greb ind og lod sin hund søge af i træerne. Han vægtede mere at man greb ind promte, selv om det var en markering end at hunden selv løste opgaven, hvis den gik for langt. 

Merlot plukkede nr 1 ud og hjem i stor fart. Han kom på den forkerte side af vinden ifht dummien til nr 2 og derfor fløjtede jeg ham stop og vinkede ham 10 m  til højre hvor han plukkede nr. 2 

Dette fik vi 19 point for.

Post 3 var en lang lang lang markering på over 120 m også på en bakkede græsmark. Her fik Merlot også et stopfløjt og et vink i den rigtige retning ifht vinden og på denne post fik vi 17 point

Post 4 var en dirigerings post på en ko mark. Der var sat 3 stokke af i en stor trekant med ca 30-40 m i mellem hver stok og ca 70 m ude fra hvor man skulle sende. Dummien lå i midten imellem de 3 pinde. På ventelinjen kunne man se at flere havde store vanskeligheder med posten. Det var meget svært at forstå når man stod på sidelinjen. Men ak.. jeg var iblandt dem der klart undervurderede posten.For den var rigtig rigtig svær, mest af alt for fører. Sværhedsgraden lå i, at det var meget svært at afstands bedømme, hvornår hunden rent faktisk var ca i området. Set fra vinklen hvor man sendte så det ud til at hunden var i området laaaaangt før den var. Det blev til en masse fløjt og til sidst troede hverken Merlot, jeg eller dommeren på at det skulle lykkedes os at få den hjem. Jeg fik et sidste forsøg, hvor Merlot var temmelig ulydig, men det viste sig at være heldigt nok, for hjem kom dummien. Det kostede dyrt og vi fik 4 point på den post.

Det var en træls følelse at gå fra en post, hvor man havde fløjtede sin hund sønder og sammen og at han total havde mistet troen på mig. Det var ikke de bedste forudsætninger og gå til sidste post med især ikke fordi det også var en dirigerings post. Vi skulle sende ca 40 m ud i en lige linje langs vandet, stoppe hunden og vinke den til venstre ind mod et træ. Krøllen på posten var, at ca 30 m ude stod skytten på en klippe og pegede til højre ud mod vandet med sit gevær. Det stod hundene og kikkede intens på imens man fik opgaven forklaret. Idet man melder klar, drejer skytten rundt og skyder over mod træet. Mange hunde var svære at løsrive fra vandet og flere fik ikke den dirregering hjem. Men Merlot havde åbenbart ikke taget skade af, at blive fløjtet så meget efter for han løb i en direkte linje ud, stoppede promte ved træet og gik direkte til venstre og plukkede dummien uden at skæve det mindste til vand eller skytte. Det gav en flot afslutning på 20 point.

Samlede endte vi på 78 points og blev 8. vinder.  



Søndagen gik med at se finaler i unghunde mesterskabet og Eliteklassen. 

Her et billede fra området, hvor UHM finaleposten blev afholdt og senere på dagen, hvor Eliteklassen også brugte noget af området. Smukt var det. 

Tommy og Skimmer sikrede os spænding til det sidste. Efter finaleposten stod han til en delt 1 plads og måtte ud i en matchning. 

Her sidder han og venter inden matchningen.  

Desvære var den anden hund en smule bedre på machningen og med få marginaler måtte Tommy vinke farvel til den eftertragtede 1. unghunde mester titel. Men HELT ÆRLIGT, en 2 vinder placering var HELT VILDT flot og så er det oven i købet  anden gang han løber med den titel. 

Alt i alt klarede alle mand i "banden" sig super tilfredsstillende og endnu engang har vi haft en helt forrygende tur. DEt er SÅ absolut en tradition som er kommet for at blive. Nøøj hvor jeg bare får energi af sådan en tur. Lige til at blive glad i låget af. 

Turen hjem over Sverige var en smuk afslutning på en HELT IGENNEM FANTASTISK TUR