lørdag den 3. oktober 2015

A/C prøve Region Fyn

Rugård på Fyn dannede rammen om Merlot's og min første A/C prøve. Faktisk også kun min 2 A/C prøve nogensinde. Det var fantastisk vejr og og solen skønnede fra en skyfri himmel og vi kunne nøjes med at rende rundt i skjorteærmer det meste af dagen. 

15 hunde var tilmeldt og de 5 hunde som var "nyest" og mest uerfaren inden for jagtverdnen var sat på et uøvet hold, og de resterende 10 var delt på 2 hold for de mere øvede åbenklasse hunde. De øvede som vi var på, startede med at have dommeren Tom på de første 2 såter og så skiftede vi til dommer Susanne til de sidste 3 såter. 

Hele vegne igennem kom Tom og Susanne med gode råd og kyndig vejledning til brug på dagen men også med tanke for fremtidens træning. Der blev også delt ud af råd om etikken og respekten for vildtet. F.eks. Er en And ikke særlig pæn på en parade efter en tur i en gamebag eller rygsæk. Anbefalingen er klart en galge. Når nu de kære ænder er så sejlivet som de er, fik vi lige et lille tip om, at ligge ænderne bag os på ryggen! Dels for at blodet ikke løber tilbage til hjertet og "gir liv igen" til de sejlivede men også for at de ikke kravler/løber væk såfremt der skulle være lidt liv i dem på trods af skud og aflivning med gok i nøden. 

Vi fik lov at beholde snoren på indtil alle hunde havde haft den første fugl i mund. Det gav lidt ro i min mave, da jeg havde på fornemmelsen at Merlot kunne finde på at knald apporterer. Vi fik på 5 såter 8 fugle i alt (3 på den sidste såt) Merlot brugte sin næse og markerings evne til UG hele dagen. Han affangede 3 meget levende ænder i flugt og fik en enkelt dirregering. Som vi fik super meget ros for. Jeg oplevede dog også en hund som ikke helt kunne koncentrere sig om en fugl han var sendt på, hvis der blev skudt en ny. Jeg oplevede også en noget urolig hund på linjen. Han pustede og stønnede rejste sig og stampede lidt med forbenene og på post 4 blev buen spændt lige rigeligt da det væltede ned med fugle og en masse skud lød. Jeg tror blot jeg åbnede læberne for at få ordet "bliv" ud. Men det tog Merlot som at jeg nok ville sige apport, For væk var han. Jeg kunne dog stoppe ham med et MERLOT og så måtte han pænt komme retur uden and. Det var bare møg ærgerligt, men så ved jeg hvor langt buen kan spændes. Tilgænggæld lærte han af det til såt 5 og kunne der blive siddende til trods for, en and der landede 2 m fra os og for et dyr der panikslagende løb lige foran os ned langs rækken.

Den skønne smukke pragtfulde dag endte med en 3 præmering, godt trukket op pga de fine markeringer. (En knald apport giver normalt et 0) og da der ellers ikke var givet mere end een 1.præmie endte vores 3. præmie med at udløse en 2.vinder præmering. En underlig følelse at løbe med en sæk foder med en 3. Præmie i ryggen. Men samtidig er jeg super tilfreds med alle de positive ting vi tager med fra prøven i dag.det har været en yderst lærerig dag. 

Vi ved hvad vi skal træne på, og det går vi i KRIG med hen over jagt sæsonen. 

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen 








1 kommentar:

  1. Velkommen tilbage som blogger - du har været savnet! - og tak for en fin beskrivelse af en A/C prøve.

    SvarSlet