søndag den 25. oktober 2015

Opsamling Gramrodegaard Okt 2015

Dagen blev tilbragt i Juelsminde på årets første opsamling på Gramrodegaard. 
Jeg er kommet på Gramrode de sidste mange år og nyder hver eneste gang. Der er altid rigtig god stemning, vi bliver forkælet fra vi kommer til vi går, og der er rig mulighed for at få rigtig fine opgaver til hundene. 

Da Merlot er tilmeldt sin første Åben-A prøve i år, har jeg meget fokus på, at træne ro og lydighed på opsamlingerne. 
Sidste år syntes Merlot, at de der fasaner var en omstændig fugl at samle op. Derfor fik han lov at samle stort set alt op, bare for at få fugl i mund. De gyldne tider er SLUT.  ;-) 

I dag var anden gang i år vi er afsted på opsamling, og jeg mærker allerede fremgang. Det er som om der er kommet mere ro og overblik på ham siden A/C prøven i starten af oktober. Så jeg håber det er gode tegn inden A-prøven.

I dag blev vi transporteret på ladet af en PickUp rundt til et par såter. Det har vi ikke prøvet før, men det tog Merlot og de andre hunde i stiv pote. 

Der sprang rådyr om ørerne på os fra såt til såt. (De måtte ikke skydes i dag) hver gang sad Merlot stone steady. 

Han har heldigvis ikke fattet, at de kunne være noget man jagtede. Han viser dem ikke anden interesse for dem end at se på dem. Modsat Chivas, som ville være løbet efter dem længe før jeg ville have set dem komme ;-) 
Der var en del såter vi IKKE måtte apporterer for langt ind i og en del såter, hvor vi skulle efteraporterer grundigt.
Begge discipliner mestre han okay. En anelse bedre lydhørhed når det går løs kunne være ønskelig men jeg skal ihvertfald ikke klage over hans tilgang til terrænet. Han går i de højeste tidsler og brændenælder og i det tætteste brombærkræt. Så en bedre afløser for Chivas på praktisk jagt sammen med Ove kan vist ikke fåes bedre.. (Når han altså en gang om mange mange mange mange år må overtage ham) 

Pernille Lillevang var i stand til at styre sine 2 hunde, holde øje med jagten og samtidig styre sit kamera. Heldig for os for hun fik taget nogen skønne billeder som vi er meget glade for og jeg vil lade dem pryde resten af dette indlæg. 











 




1 kommentar:

  1. Det er nogle skønne skønne billeder og I får det til at se så let og flot ud!

    SvarSlet