torsdag den 24. juni 2010

Afmeldt prøve

SUK - jeg har lige taget beslutningen om at afmelde til WT prøven på søndag, da Chivas simpelthen ikke er frisk endnu.


Han er på rette vej, men han nyser stadig rigtig meget og bliver let forpustet. Tror simpelthen ikke han vil være i stand til at gennemføre en hel prøve, og så kan vi vist lige så godt trække os.


Havde ellers lige glædet mig helt vildt.!


Dyrlægen siger, at så længe han spiser og er glad og vil med ud at gå, så er det ikke så alvorligt. Det er sikkert bare en forkølelse og skal holdes i ro. Skulle han miste lysten til mad, så skal jeg komme med ham. Og jeg tror han har ret, for han er da i bedring heldigvis.


God prøve til jer som deltager


tirsdag den 22. juni 2010

Hjælp - luk os ud.

Aftenes træning var planlagt på skydebanen med Majbrit og Fifty.



Vi fik trænet lineføring, sit og bliv. Vente imens Fifty arbejder (hvilket er SVÆRT) og dirregering til madskål samt lidt hente - bringe. Alt imens skudene bulderede i baggrunden. Helt nede på parkeringspladsen, kom der lidt lav haleføring, men det var vist ligeså meget fordi der var en hunde i en bil som gøede voldsomt.


Tilbage hvor vi parkerede var det tid til hygge og nøj, hvor var de søde sammen. Majbrit havde forsynet os alle med godter.



uhm, er der mere Ja, for det smager herligt


og vi kan da lige dele vandet


Hyggeligt var det og tiden gik og gik. Vi bemærkede da godt at de ikke skød mere og at der kørte mange biler fra skydepladsen, imens vi stod der og nød vores søde hunde og fik snakket.


Da vi faktisk var på vej til at sige farvel, stoppede der en militærbil ind, og hjælpsomt spurgte om vi havde en nøgle til at låse os ud med. Vi anede ikke hvad han snakkede om, og vi fik forklaret, at vi sagtens kunne komme ud, og at vi ikke troede at vi var de sidste. De kørte igen og lettere nervøse kørte vi.


shit, bommen var nede og LÅST, vi var fanget på militært område og havde været kække nok til at afvise hjælp !


Jeg håbede på, at Ove kunne hjælpe, men han var ikke meget værd i den sammenhæng. Imens havde Majbrit mødt en mand i huset ved siden af bommen. Han må have oplevet det før, for han kunne telefonnummeret til vagten i hovedet. Majbrit fik ringet og der blev meldt til soldaterne vi tidligere havde hilst på, at der var civile spæret inde og de skulle låse os ud. ups - de kom hurtigt og var søde og grinende. Godt vi ikke skulle overnatte !


Lærestregen må være, at vi fremover OGSÅ kører hjem, når skydningen slutter.!


mandag den 21. juni 2010

Pølse i vand.

I dag var vi til hvalpe "fortsætter" træning i Assens.


Vi kom lidt sent afsted, da jeg lige skulle forbi skolen og se om min skriftlige karakter var kommet. Det var den og mit humør var HØJT hele vejen til Assens, for jeg havde sørme fået 12.


Lettere forsinket ankom vi til pladsen. Linda var igang med at hilse på alle hvalpene. D.v.s kikke øre, tænder og røre over alt. Bailey var lidt vild, da han godt kunne mærke min begejstring men det gik.


Så var det



  • Kontakt og holde den i længere tid.

  • Line førering

  • Dæk og bliv

  • indkald med sit foran

  • til sidst en lille sjov pølse leg i vand


Lineføreing går overalt forventning og Bailey holder SÅ flot kontakt i lang tid, min udfordring er at lade være at se på ham hele tiden. Men man er vel lidt forelsket i sin lille hvalp, så det er svært ikke at se på den


I dæk øvelsen, sprang jeg ud i det og Bailey overraskede mig positivt. Jeg har ikke øvet dæk, da vi ikke skal bruge den meget, men i stedet brugt sit. Derfor rejser Bailey sig, med det samme godbiden er falde, når jeg en gang imellem for ham i dæk. Men så gav jeg et bliv signal, ganske som i sit, og så blev han da bare liggende. Jeg kunne som i sit gå 10-15 skridt bagud fra ham, det svære iver at gå rundt om, men det prøver vi os så frem med.


Indkald er også lige i skabet og ikke noget vi bøvler med, lige som stort set alle de andre på holdet. Hvor er jeg glad for det.


Pølselegen, DEN VAR SJOV, syntes Bailey. Der var 4 str. skåle med vand i. og pølsen bliver smidt ned i vandet og opgaven for hunden er at fiske pølsen op ad vandet. Ikke alle hunde bryder sig om at få snuden under vand, men det var Baiy total ligeglad med. De 2 små blev hapset op i et snuptag, den 3 tog lidt længere tid og hele snuden var under vand, alt imens han trak vejret igennem vandet. Den sidste var så stor at næsten hele hovedet blev dyppet. Ingen problem og pølsen blev fisket op uden at hovedet kom op til overfladen før pølsen var i munden.


Aftenes træning sluttede at med et par ture igennem agillity tunnelen som var sat op med sving. Den er også sjov og Bailey fræser igennem. Da det var tid til leg, havde Bailey mere travlt med at løbe hen til den store balje vand og dykke hovedet ned i. Måske der lige var et stk pølse tilbage.



torsdag den 17. juni 2010

Brugsprøve træning.

Efter en weekend med masser af undervisning til instruktør i hvalpe/brugsprøve træning samt hundekommunikation, har ugens løb mest båret præg af hvalpe træning med Bailey.


Mandag bød på hvalpetræning ved DKK i Assens - her var opgaverne



  • dæk - bliv (jeg lavede det om til Sit - bliv, da det er det, som vi har brug for i vores videre forløb)

  • Holde kontakt i længere tid.

  • Indkald uden at give snor på når den kom hjem og i stedet løbe væk fra hunden, og først bagefter give snor på.

  • apport

  • på plads øvelse.


Jeg fik ny inspiration til "bliv" træning, således at jeg ikke kun går fra ham, ved at gå baglæns og lidt til siden men også, hvordan jeg skal kunne gå rundt om ham uden at han flytter sig - svært i starten, men Bailey er ved at forstå pointen.


Indkaldet er noget jeg ofte praktiserer på den måde, men for de andre kursister gav det god mening at få ny inspiration.


"Apport" opgaven er også noget jeg arbejder lidt anderledes med, men godt at få andres ideer.


Der var en lille gravhund som forelskede sig vildt i mine medbragte micro dummies. Så jeg har måtte skaffe 2 til hende. Det er jo herligt, at det ikke kun er retrivere, som kan have glæde af dummyer.


"På plads" øvelsen foregår ved at sætte venstre ben langt bagud, lokke hunden med godbid ned til foden og trække benet på plads mens hunden følger med op. Samtidig skal "på plads" kommandoen gives. En god øvelse, som var overbevisende demonstreret af Lindas egen hund Koda. Samtidig får man også en rigtig god svingende og stærk bagpart ved at træne "elefandten" på balje. En opgave vi laver herhjemme og som Bailey elsker. :O)


Tirsdag var helt og holdent træningsfri, da jeg havde mit hovede på min eksamen.


Onsdag kørte vi til Hvidbjerg strand i det gode vejr, da min eksamen var overstået. Der er lavt løbevand ved denne strand, og jeg ville se, om Bailey skulle have lyst til at hoppe i vandet sammen med Chivas.


Bølgerne som var bitte små, sagde godt nok mærkeligt. Men da han havde opdaget, at de ikke var farlige og da han så Chivas spænde ud efter en dummy, ja så spændede han med. Tju haj, hvor det gik, og inden længe svømmede han rundt. Det blev også til et par afleveringer fra vand. Så min "skræk" for endnu en vandskræk hund er heldigvis manet i jorden igen.. syntes heller ikke jeg vil gøre mine gamle fejl om igen..


Torsdag stod på afslutning af det brugsprøvehold, som jeg har været hjælpeinstruktør på. Aftenen bestod bl.a. i, at deltagerne skulle gå en brugsprøve. Så efter 1½ times tålmodig venten/soven i bilen var det mine egens tur til at blive trænet lidt.


Det var jo nærliggende at se, hvordan vi kunne gå en brugsprøve, Bailey og jeg.


De 25 meter i line var PERFEKT, selv i halvhøjt græs. De næste 25 m uden line var PERFEKT. Rundt om stokken gik det også godt, men så kom der lige en lille afbrydelse af en tissetår ( Hva er det jeg står og lære mine kursister ? - HUSK at lufte jeres hunde først ! ) men efter denne lille ups´er gik han resten af fri ved fod øvelsen PERFEKT.


Ved "bliv-stokken" satte jeg ham af i ret højt græs og gik 10m fra ham - gik tilbage til ham, og overøste ham med ros. Derefter gik jeg 15 m. Det er første gan jeg har kunnet gå så langt fra ham og jeg tror sagtens jeg kunne ha´ taget et par skridt til, meen jeg skal jo heller ikke presse citronen, så hentede jeg ham og kastede en dummy som han apporterede til hånd.


Jamen altså - er mor her bare stolt - Jeg håber ikke at teenage aldren kommer snigende på et tidspunkt og ødelægger det gode arbejde man har vel lov at håbe, og nogen siger at tro kan flytte bjerge...


Nu er det godnat for begge hunde.





onsdag den 9. juni 2010

Bytur - skud og en stabil Chivas

De sidste par dage er blandt andet gået med at socialiserer Bailey. Ud over vores bytur i Blåvand, så har han ikke rigtig været med i byen, derfor tog jeg ham med til Fredericias "store" by. Vi parkerede i det nye parkeringshus i kælderen, for så kunne han jo prøve elevatoren op.


Det tog han rigtig fint og havde meget travlt med at snakke med en dame som var vild med ham. Op igennem byen gik han SÅÅ pænt med god kontakt på trods af alle de nye indtryk. Jeg skulle ind en tøjbutik ud for fredericias springvand og da vi var færdige der, fik han lov at se nærmere på springvandet. Det nærmede han sig noget forsigtig - jeg gik ud i vandet som er ca 2 cm dyb (passede med at jeg kunne stå i det tørskoet.) Jeg forsøgte på hug at lokke ham ud i det, men det der med vand, hmm ALT for farligt synes han. Men pludselig tog han noget af et elevator spring lige ud i mine arme, så jeg var ved at falde bagover.. Jeg ville have givet hvad som helst for et kamera i den situation, det så ret komisk ud og det medførte også nogle grin fra forbipasserende.


Resten af byturen luntede han omkring og lod sig velvilligt klappe at gud og hver mand som ville snakke.


Aftenen bød på skud træning på skydebanens arealer. Det foregik på militærets øve terræn i god lyd afstand fra skydebanen. Vi mødtes med Helle og Troja og Majbrit og Fifty og jeg havde,for at give Bailey en opfattelse at det her kunne tages rolig og afslappet, medbragt Chivas som læremester. Hvalpene og Troja var travlt optaget af at lege og var overhovedet ikke ínteresseret i skudene, så det var en rigtig god oplevelse. Næste gang kan vi godt gå lidt tættere på uden af forcerer noget.


Så fik vi jo også lige styret vores længsel efter at se hinanden igen - der går jo al for længe imellem Nej spøg til side, vi bliver bare ALDRIG færdi med alle de emner vi gerne vil tale om og nogen gange er det svært at koncentrere sig om hundearbejdtet når der sker så meget andet spændende, man skal følge med i. Som feks. hus renovering.


I dag fik jeg tidligt fri, og så kunne jeg komme ud og bruge penge Jeg har misundeligt set, hvor SMART en godbidstaske Helle har. Sådan en måtte jeg eje. Den har sådan en god lukke funktion, god plads og lille smart lomme bag i samt både clips og bælte til at sætte den fast med. Ih hvor kan man bruge mange penge i sådan en butik - og hundene var ved at overfalde mig da jeg kom hjem med alverdens duftende snacks. Derud over fik jeg købt en ny line og (voksen)halsbånd til Bailey i lys brun lædder selvfølgelig. Det skal jo matche til ham,. OG en apporterings træklods. Ikke fordi jeg har tænkt, at han skal apportere den, men fordi jeg har taget ham i, at have stor lyst til at slibe tænder på træ. (blandt andet på mit skrivebordsben og på vores fodskammel )




Den nye taske blev taget i brug til en lille træningssession på 15 min på engen med Bailey. Han går rigtig fint, med og uden line og i venstre sving - men hold op jeg syntes det er svært ikke at kikke ned på ham hele tiden. Superlab med skrammelfører, tænker jeg indimellem.


Aftenen bød på træning med Chivas, i Kongens Kvater til en forandring sammen med Walter og Coya.


Det blev til


ligeud sendinger - Markering/dirregering med 3 positioner - retnings bestemt søg i sammen område som markeringerne for at skabe selvtillid. Samt opbygget dobbelt markering i vand og på land.


Alle opgaver løste Chivas, uden at der kan sættes en finger på noget som helst. Stabilt og flot. Det giver mig lidt mere ro i maven at han er så stabil for tiden, så kan det da ikke gå helt skidt til OWT den 27. Selv om jeg jo godt ved at der kan ske så meget. Men hellere stille med en stabil hund jeg tror på end en jeg ikke helt tror på.


Hvis man skulle sige noget, så var det måske ønskeligt at se ham gå lidt hurtigere i vandet, men det var ikke noget han ville belaste mig for, hvis han skulle dømme sagde Walter, der iøvrigt syntes, at han har fået temmelig meget fart på. Især i dirregeringerne. Det er tydeligt, at han efterhånden TROR på sig selv og mig i den type opgave.


I øvrigt vil jeg lige tilføje at jeg SIMPELTHEN nyder, at jeg IKKE går i skole mere. Det er SÅ dejligt, at jeg ikke er ved at gå til i lektier, og at jeg har tid og kræfter til spontant at aftale træning en aften. Så er det selvfølgelig lige en lille bitte sky en ugestid endnu, indtil den mundtlige eksamen er overstået