torsdag den 17. juni 2010

Brugsprøve træning.

Efter en weekend med masser af undervisning til instruktør i hvalpe/brugsprøve træning samt hundekommunikation, har ugens løb mest båret præg af hvalpe træning med Bailey.


Mandag bød på hvalpetræning ved DKK i Assens - her var opgaverne



  • dæk - bliv (jeg lavede det om til Sit - bliv, da det er det, som vi har brug for i vores videre forløb)

  • Holde kontakt i længere tid.

  • Indkald uden at give snor på når den kom hjem og i stedet løbe væk fra hunden, og først bagefter give snor på.

  • apport

  • på plads øvelse.


Jeg fik ny inspiration til "bliv" træning, således at jeg ikke kun går fra ham, ved at gå baglæns og lidt til siden men også, hvordan jeg skal kunne gå rundt om ham uden at han flytter sig - svært i starten, men Bailey er ved at forstå pointen.


Indkaldet er noget jeg ofte praktiserer på den måde, men for de andre kursister gav det god mening at få ny inspiration.


"Apport" opgaven er også noget jeg arbejder lidt anderledes med, men godt at få andres ideer.


Der var en lille gravhund som forelskede sig vildt i mine medbragte micro dummies. Så jeg har måtte skaffe 2 til hende. Det er jo herligt, at det ikke kun er retrivere, som kan have glæde af dummyer.


"På plads" øvelsen foregår ved at sætte venstre ben langt bagud, lokke hunden med godbid ned til foden og trække benet på plads mens hunden følger med op. Samtidig skal "på plads" kommandoen gives. En god øvelse, som var overbevisende demonstreret af Lindas egen hund Koda. Samtidig får man også en rigtig god svingende og stærk bagpart ved at træne "elefandten" på balje. En opgave vi laver herhjemme og som Bailey elsker. :O)


Tirsdag var helt og holdent træningsfri, da jeg havde mit hovede på min eksamen.


Onsdag kørte vi til Hvidbjerg strand i det gode vejr, da min eksamen var overstået. Der er lavt løbevand ved denne strand, og jeg ville se, om Bailey skulle have lyst til at hoppe i vandet sammen med Chivas.


Bølgerne som var bitte små, sagde godt nok mærkeligt. Men da han havde opdaget, at de ikke var farlige og da han så Chivas spænde ud efter en dummy, ja så spændede han med. Tju haj, hvor det gik, og inden længe svømmede han rundt. Det blev også til et par afleveringer fra vand. Så min "skræk" for endnu en vandskræk hund er heldigvis manet i jorden igen.. syntes heller ikke jeg vil gøre mine gamle fejl om igen..


Torsdag stod på afslutning af det brugsprøvehold, som jeg har været hjælpeinstruktør på. Aftenen bestod bl.a. i, at deltagerne skulle gå en brugsprøve. Så efter 1½ times tålmodig venten/soven i bilen var det mine egens tur til at blive trænet lidt.


Det var jo nærliggende at se, hvordan vi kunne gå en brugsprøve, Bailey og jeg.


De 25 meter i line var PERFEKT, selv i halvhøjt græs. De næste 25 m uden line var PERFEKT. Rundt om stokken gik det også godt, men så kom der lige en lille afbrydelse af en tissetår ( Hva er det jeg står og lære mine kursister ? - HUSK at lufte jeres hunde først ! ) men efter denne lille ups´er gik han resten af fri ved fod øvelsen PERFEKT.


Ved "bliv-stokken" satte jeg ham af i ret højt græs og gik 10m fra ham - gik tilbage til ham, og overøste ham med ros. Derefter gik jeg 15 m. Det er første gan jeg har kunnet gå så langt fra ham og jeg tror sagtens jeg kunne ha´ taget et par skridt til, meen jeg skal jo heller ikke presse citronen, så hentede jeg ham og kastede en dummy som han apporterede til hånd.


Jamen altså - er mor her bare stolt - Jeg håber ikke at teenage aldren kommer snigende på et tidspunkt og ødelægger det gode arbejde man har vel lov at håbe, og nogen siger at tro kan flytte bjerge...


Nu er det godnat for begge hunde.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar