Begynder træning Varde

Så blev det dagen, hvor begyndertræning i Varde startede op. Der er stort set lutter kendte ansigter på holdet, nemlig de fleste af Daubjerg´s slænget (Verner, Majbrit, Michael, Ilse og Torben) derudover også Naja med Cuba så det var rigtig hyggeligt.

Vi kom i god tid og så lidt på terænet, lyngen er MEGET spændende for Bailey. Mødet med de mange fremmede hunde og det spændende teræn tog hårdt på koncentrationen og kræfterne. Han fik også lige en ret alvorlig samtale med Cuba. Det får han så ikke lov til mere - Det er slut med at hilse på andre hanhunde når han er i snor, jeg stoler simpelthen ikke på at det er gode erfaringer han får med sig fra de hilsner så er det vist bedre at lade være.

Vi startede med at gå på en lang linje i snor, hvor trænerene Erik Aalund og Marianne Badstue kunne se hvordan lydiheden var. Så blev der kastet en dummy som fører selv skulle hente imens hunden var sat af. En rigtig fin start.

1. post startede han temmelig ukoncentreret.
Det var en markering i bag et træ og i høj vegetation.
Han startede med at løbe forrvirret ud, se bagud på mig og lette ben !
Så måtte jeg ud og hente ham og starte forfra. Denne gang gik det bedre, han skulle lige arbejde sig frem til at dummyen lå bagved træet og at den var "druknet" i høj græs. Men han var vedholdende og brugte sin næse god. Sådan gik det også de næste 2 gange på længere afstand.

Her står vi klar til en markering



Turboraketten sætter i gang .. ej, tror faktisk slet ikke det gik så stærkt men vildt ser det ud!




En af de pæne afleveringer - der skulle lige et par korrektioner til fra starten før de så sådan ud.


post 2 var en dirregering
Den løste han til ug og uden problemer. Vi skulle bare fortsætte med det gode arbejde var rådet og øge afstand og terrænskift.

Post 3 var en markering oppe på et "plateu". Bailey startede med at løbe i skoven bagved, pga for høj hastighed. Da han kom ud igen trådte han nærmest på dummien men løb ind i skoven. Marianne Badstue ville være flink og kaste den igen når han kom ud. Desværre skete det på en måde, så Bailey opfattede hende som temmelig truende og meget farlig. Han nægtede pure at forlade mig og hente apporten da jeg forsøgte at sende ham.. Gisp.. Der var ikke andet at gøre end at gå op og se om han kunne lokkes til at hilse på hende. Det lykkedes sådan da, men han var ikke stolt ved det.
På vej tilbage for at prøve igen gik det også i fisk, da en løsgående hønsehund trak Baileys opmærksomhed og han stak af ned til den.
Det var ikke en post vi fik specielt meget ud af- dog håber jeg at han fik ordenligt afreageret på Marianne så det ikke skaber flere problemer for os fremover.

Afslutningsvis stod den på hyggesnak og øl/vand.
Grusgraven er et herligt sted at træne med herlige mennesker. Vi glæder os til næste gang.

Rally træning

Til aften var vi til Rally træning for anden gang. Jeg havde lokket Ove med som fotograf.

Jeg må sige at det allerede nu kan mærkes at vi mødes SÅ meget med andre hunde for Bailey opførte sig rigtig pænt. Han hilste pænt og meget interesseret på de andre hunde uden at blive helt elektrisk og  jeg kunne få ham med mig igen med et enkelt "kom"

Under arbejdet var han total fokuseret på mig og pølsestykkerne og afslutningsvis fik han lov at lege med en STOR meget flink og god til at lege Berner.

Det er første gang jeg ser god og ligeværdig leg fra Bailey´s side. Legen kunne også afsluttes med et enkelt "kom". 

Jeg kunne næsten ikke få armene ned på vej hjem. Det er så dejligt at han gør sig nogle gode erfaringer på dette felt, så han fremover ikke behøver bruge SÅ mange krafter på andre hunde som han gør nu.

Bailey hilser lige på Malle

Fuld fokus på Rallybanen som var de rene vendinger denne gang.

Se mig, er det rigtig nok ? Får jeg så noget?

Vi øver aflevering fra pladsposition, imens de andre øvede næseprøve

Vi øver lige elefanten

Varde grusgrav

I går (onsdag) havde Majbrit sat Verner og Michael stævne i Varde grusgrav med Fifty´s kuld søskende. Vi havde fået lov komme med, selv om vi både har forkert farve og forkert mor og far :O) Tak for det, vi nyder at være med selv om vi ikke rigtig "passer" ind.

Grusgraven er et meget spændende sted og Bailey var på stikkerne. Mange spændende nye dufte og især søen var spændende. Den så nu noget trist ud i forhold til, hvordan den har set ud. Der manglede en del vand for årstiden. Desvære ser det ud til at der er gravet noget i grusgraven som har gjort at den ser sådan ud og det bliver den nok ved med. Men godt var det at se terrænet an, inden begynder klassetræning på mandag samme sted.

Vi lavede super god markerings træning med masser af svært terræn skift. Alt i alt syntes jeg Bailey klarede sig flot. Han var godt træt da vi kom hjem, ikke fordi der var blevet løbet så meget, men det koster MEGET på kræfterne, at han skal forholde sig til nye omgivelser og især til nye hunde.
Han brugte mange kræfter på at "vise sig" overfor de andre især Joey, som jo også er hanhund.

Ventetid er stadig anstrengende for ham, men vi er på rette vej. Der var vel lige dele uro som ro denne gang og det er fremskridt.

Med os hjem havde vi gode råd til at få forbedret afleveringen og "tyggen" på dummyen fra Michael som også har arbejdet med det med Joey. Jeg førsøger nu at ændre strategi for positionen af afleveringen.
Fremover vil jeg have afleveringen fra "plads" positionen og sidende.!

Det er lidt af et krav fra min lille hund som jo tidligere har reageret negativt på krav om siddende aflevering, men da vi til Rally træner meget pladsposition som han elsker og da han er rigtig vaks til svinge sin bagpart ind, blev jeg enig med mig selv om, at det kan og skal han altså nu også med dummy/vildt i mund.

Når han sider i rigtig position bytter vi afleveringen for en lækker guffer. Primært for at højne lysten til at afleverer og ikke selv "putte" med det og for at lokke hovedet opad, så det bliver sværere at smide dummyen på jord. Det havde virket på Joey så nu håber jeg det har den samme gode effekt på Bailey.


I dag er teorien så afprøvet på en tung dummy som ikke er så nem og rulle.
Det er gået forbavsende godt og det ser umiddelbart ud til at Bailey har fattet min pludselige ændring.

Vi var oven i købet ved vandet og fik lidt markeringer/dirregering på løbevand, hvor det lykkedes.
Dog smed han dummyen og rystede sig 2 gange da han var blevet lidt rigelig våd, men efter lidt knurren over det forstod han hvad jeg ville have og kom på plads.

Der er meget træning at gøre, men det ser da ud til at det her er noget som virker positivt.

Tak til Michael for de gode råd og til de andre for super god træning og hyggeligt samvær.

stakkels Chivas

Chivas´s afklippede negl volder ham nu problemer. Den sidste tid har han haltede on/off på forskellige tidspunkter. Særligt når han har lagt ned et stykke tid. Neglen ser fin ud, den er ikke rød, der er ingen pus og han virker ikke øm.

Men vi havde fået en tid til check i dag hos den samme dyrlæge som klippede neglen af.
Meldingen var klar - der er betændelse inde i tåen, og det generer hele benet.
Han er nu ordineret en ny omgang penecelin kur en omgang smertestillende som også dækker inflamatorisk og RO.

Han må de næste 10 dage kun luftes korte små ture I SNOR... stakkels stakkels Chivas.

MEN, det overholder vi helt sikkert, fordi ricikoen for at tåen skal amputeres kan opstå, hvis man ikke får det under kontrol og det vil vi nødig ud i!

Hårdt hårdt og atter hårdt.

I dag havde jeg en træningsaftale med Marlene og Co.( i dag var det Bo og Bent) Vi havde aftalt, at bruge vores eng, da det er med at udnytte den inden det er for sent.

Bailey var ret interesseret i Bo´s fantastiske Guinness, MEN den skulle vi ikke vove at komme for tæt på. Den er ret fjendtlig indstillet over for andre dominerende hanhunde og den katagori må man jo desvære sige at Bailey tilhører. Marlense Freja og Bents Gaby har han jo hilst på et par gange og lært at de er skrappe, så dem opførete han sig eksemplarisk overfor - dejligt at han er lærenem på det punkt.

Bo syntes vores terræn var fantastisk og forstod straks at udnytte det.
Vi lagde ud med en monster lang tramp incl tilbagesendinger. Det var hårdt, hårdt og atter hårdt for lille Bailey som sikkert også var træt efter gårsdages strabasser. Hårdt på den måde at det jo ofte er et terræn han plejer at rende og lege i, det må man jo ikke i en tramp ! Hårdt fordi han skulle være ro når alle de andre arbejdede på kryds og tværs og hårdt at koncentrerer sig om det han skulle markerer og sendes tilbage på. Der var mange ting at koncentrerer sig om, og han klarede det super flot, men han blev lynhurtig brugt, så resten af tiden fik han lov at se de andre arbejde. Uha der er lang vej op til den standard sådan et par dygtige vinderhunde præsterer.

Bo introducerede dog lige mig for en enkelt og nem måde at bygge linje markering op, som vi så kan arbejde med de næste par dage.

Efterfølgende stod den på kaffe og nybagt brunsviger... uhmmm

Her sidder vi og kikker efter Guiness som er laaaangt væk på en dirregering.

Bailey mentalbeskrivning 2

Bailey mentalbeskrivning 1

Mentaltest

I dag havde Helle med Troja og jeg med Bailey været så heldige at få plads på Golden Raceledelses mentalbeskrivelse. Det foregik i smukke omgivelse ved Linden plantage i Toftlund. Det er første gang, jeg får en hund mentalbeskrevet, og i det hele taget første gang jeg overhovedet ser, hvordan det foregår, så jeg var meget spændt på, hvad dagen bød på.


På parolen forklarede teamleder Jan Anderschou, hvordan det hele skulle foregå. De ting som man under mentalbeskrivelsen udsætter sin hund for skulle gerne give et billede på den ”usleben diamant”, fordi nogle af situationerne ikke er noget man kan lære den, og derfor bliver det hundens naturlige reaktion man ser. Hunden skal ikke føres under lydighedskommandoer og fører må ikke tale med sin hund under posternes udførsel. Publikum samt de hundeførere, som endnu ikke var oppe med hund skulle gå med rundt til de forskellige elementer i testen og fungerer som flok.

Det gav rig mulighed for at se, hvor forskelligt hundene reagerer, på de prøvelser de bliver udsat for, hvilket virkelig var meget forskelligt. Det den ene hund syntes var farlig, var en anden ligeglad med. Efter at jeg havde set de 2 første hunde, troede jeg at jeg havde jeg en fornemmelse af, hvordan Bailey ville reagerer, men han overraskede mig på flere punkter. Vi startede med at gå gennem flokken og herefter hilse på testlederen som skulle gå en lille tur med Bailey. TL skulle se om han kunne se den lidt i ørene og ellers få lov at snakke med den. Det var der ingen problemer i, men Bailey holdt godt øje med mig.

 Derefter skulle der leges, her overraskede han mig ved at starte lidt langsomt og det der med at skulle aflevere legetøjet til testlederen var ikke helt så rart og lege trækkelege med Tl var heller ikke sjovt.

 Næste post var ved jagt posten. Vi skulle gå gennem flokken, hvor jeg holdte ham i halsbåndet, stoppe op og se en hvid klud blive trukket zigzag igennem skovstien. Da kluden var 1/3 del igennem skulle jeg slippe halsbåndet og beskriveren skulle se, hvordan jagtinstinktet er på Bailey. Efter 2 forsøg kunne vi konstatere at Bailey ingen Jagtinstinkt har?? Lidt træls når nu man har en jagt hund som man gerne vil på A - prøve med. Heldigvis ved jeg jo, at Bailey har MASSER af jagtinstinkt, han er bare godt opdraget og man løber ikke efter noget, som man ikke har fået lov til. Eftersom jeg ikke måtte sige en lyd, ja så blev han bare siddende. I andet forsøg måtte jeg dog give et ”fri” men det udnyttede han blot til at gå over og snuse ved nogle træer. Ganske som jeg har forsøgt at opdrage ham til fordi der, hvor vi bor, er der masser af hare og råvildt og han må nemlig ikke eftersætte det vildt som er løbet væk. Jeg havde dog ikke forventet at han var så opdraget, for jeg må indrømme, at det er han ikke altid hjemme når harene letter.

Næste post var lange 3 min. Her skulle jeg nemlig blot stille mig med ryggen til flokken uden et ord og med Bailey i lang line. Beskriveren skal her se, hvad hunden foretager sig imens. Det var et punkt jeg havde frygtet det værste ved, fordi Bailey ikke er så god til de kedelige ventesituationer, men han var ikke alr for aktiv og viste ingen stress adfærd så detvar jo rart.

Da det var over, kom vi til ”kedeldragten” – et scenarie, hvor vi går ned af skovstien og pludselig springer der en blå kedeldragt op fra sit skjul under jorden. Det var en farlig blå tingest, som både fik skæld ud og rejste børster. Med lidt hjælp fra mig fik han dog hurtigt fundet ud af, at den ikke var farlig og efterfølgende værdigede han den ikke et øje.

 Næste post var ”lydskræk”, her trækkes en jernkæde hen over metal. Bailey tog det helt cool og fik afreagerede uden nogen hjælp fra mig.

Næste post var ”spøgelsesposten” Her kommer 2 spøgelser langsomt mod der hvor vi er placerede, til sidst stopper de og vender siden til. Beskriveren skal nu se, hvad hunden gør i denne mærkværdige situation. Bailey var temmelig truende og gøede højlydt af de 2 farlige hvide spøgelser. Med lidt hjælp fik han dog hurtigt afreagerede på spøgelse 1 og så tog han ellers stille og roligt på hygge skovtur. Spøgelse 2 var simpelthen ikke længer nogen trussel og heller ikke interessant. Det blev den dog da jeg begyndte at snakke med den og han fik herefter også afreageret på den.

VOV, gå væk jeg vil ikke have dig her!

Nå okay, så er du nok ikke så farlig alligevel.

Næste post var skudposten. Først lød der 2 skud under leg og dernæst 2 skud, hvor han skulle være i ro. Jeg blev efterfølgende spurgt om jeg var sikker på, at Bailey ikke var døv, for han reagerede overhovedet ikke på dem, for ham var det ”bare” ligesom fuglekvidder.

Herefter var prøven færdig og jeg har nu en hel klar fornemmelse af, hvordan jeg kan forvente han vil reagerer og hvad der skal til, for at jeg kan støtte ham således at han kan afreagerer, såfremt vi skulle møde noget skræmmende på vores vej gennem livet.

Troja viste sig også at være en SEJ banan og Bailey viste hende stor respekt da vi efterfølgende gik en tur i hundeskoven i nærheden inden den lange køretur hjem.

En helt igennem dejlig dag i Lindet Plantage og stor tak til Helle og Troja for en super hyggelig og spændende dag.

Ny træning for hund og fører.

Aftenen bød på HELT ny træningsform for både hund og fører, Rally lydighed!

Vi skulle være inde i en stor fabrikshal med betongulv og højt til loftet. Så der var temmelig meget rumklang. Vi kom lige i sidste øjeblik og ankom i en lille gang først. Her stod 2 store Hovawart´s og gøede af hinanden for fuld udblæsning.
Pu ha, tænkte Bailey og var ved at kravle ind i mig. Da jeg tog dækkenet af ham rystede han over det hele.

Heldigvis gik vi hurtigt i gang og da klikkeren kom frem glemte han alt om den skærmende oplevelse og havde fuld fokus på mig og gufferne.Det var noget han nød og som vi ikke har brugt så meget på det sidste så det var dejligt at se hans glæde og lyst til at tilbyde adfærd stadig var der.  De tidspunkter, hvor vi stod stille og lyttede var han forholdsvis rolig. Den sidste uges intense "sid stille og vær rolig i 4 min" træning har givet pote og jeg mærker fremskridt, men der er i høj grad stadig plads til forbedring

Han fik senere rig mulighed for at hilse på alle hundene og her havde han bestem fundet overskudet frem igen. Han fik hilst på Gravhund, Beagel, 2 Golden, en stor flot hvid Schæfer, 3 Hovawart´s, Fransk Bulldog, et langhåret gulvtæppe af en art, Berner og nogle forskellige terrier som jeg ikke helt ved hvad var.
Det gik rigtig fint med at hilse, men det kræver godt nok også god koncentration og han var helt færdig da vi kørte hjem.

Rally er jo nyt for os begge. Vi skulle lidt forskellige øvelser igennem, sådan at Lise kunne se, hvor langt vi forskellige var. Derefter skulle vi gå en lille bane.

Vi øvede

• Pladsposition - her kom murbaljen frem og den havde Bailey ikke glemt. Han brillerede og viste hvordan den skulle bruges. Sværere var det at skulle gå på plads bag om mig - her vil han gerne side lidt skrå foran mig, så den blev øvet op af en væg.
• Sit og Bliv, fører rundt om. - sit og bliv er ingen problem, men fører rundt om, når det skulle gøres HELT tæt på hunden og på tid, det var en sjov udfordring, der var plads til forbedring.
• Dæk, fører rundt om- uha, hvad betyder dæk ??? Det havde Bailey pludselig glemt alt om, og det skal han heller ikke lastes for, for vi har aldrig gjort noget ud af at træne det, men det må vi vist hellere.

Da banen blev sat op, kunne jeg se at hunde arbejde også kræver koncentration og læse og forstå færdigheder fra ejerens side :O) Stakkels Bailey, jeg tror aldrig vi kommer til at gennemføre en bane og så er det i hvert fald ikke hans skyld.


HMMM - hva er det lige vi skal her, måtte jeg spørge mig selv om. Det var lige det der med at læse OG forstå.



Alt i alt en rigtig hyggelig aften, som jeg ser frem til at få meget ud af. Her tænker jeg især på Baileys tilgang til mødet med andre hunde og samvær med mig. Om vi så nogensinde kommer til at gennemføre en bane, det er lidt hip som hap.

  

Fasan, meget spændende fugl.

I dag mødtes Peter/Frigg, Marlene/Freja og lille søde Kiwi, Bent/Gaby og Bailey og jeg på Stensgaard Kolding til en ny omgang træning i meget spændende nyt terræn.

Set-upét for vores vedkomne var nogenlunde det samme som de sidste par ganges træning, og nøj hvor går det bare bedre og bedre.

Gode afleveringer hele dage var det jeg var allermest imponeret af i dag.
Han bliver også bedre og bedre til at blive ved med at være i ro når vi snakker. Når de andre hunde skal arbejde er det ingen problem at være i ro, der sidder han spændt og følger med på sidelinjen. 

Hans opførsel over for de andre er også præget af at han har mødt tante skrap! og Gaby var om nogen endnu mere SKRAP. Så han er ved at lære lektien om pli. Men pli overfor krudtuglen Kiwi -Det skulle man lede længe efter. Lige sammen med hende blev han 5 mrd igen og en rigtig led vildbasse som fuldstændig kanøflede hende. Hun var så også god til det omvendte når jeg bad Bailey blive sidende så blev han overfaldet, så heldigvis var hun ikke skræmt fra vid og sans. Jeg kunne blot konstaterer at den gode opførsel er kun over for de "stramme" tanter.

Afslutningsvis da Bailey var godt træt, kom and og fasan på banen. Det blev til 2 smukke afleveringer uden problemer. Anden blev hapses i en ruf og leveret UDEN noget at sætte finger på. Fasanen skulle godt nok lige studeres nøje. Den var spændende ! Men da jeg fløjtede blev den samlet op og afleveret uden uro eller andet. JUBII

Vi skal bare hive vildtet frem til sidst efter intens træning med de store, så er han klar til at håndterer det. :O)

Udnyttelse af engen inden det er slut og nye tiltag,

Walter og Berry kom forbi til en "hurtig" gang træning på engen. Engen er PERFEKT lige nu. Ingen sne, ingen tidsler og ingen brændnæller - kun masser af fedt terræn.

Vi lavede: ligeudsendinger - markeringer (enkelte og dobbelt) og et søg i den tætte skov, som heldigvis er uden blade så man tydeligt kan se hundene.
Vi prøvede at sende Bailey sammen med Berry for at se, hvordan han tacklede det. Nu han han jo et par gange prøvet blive sendt på skift med Berry. Det gik rigtig fint og han er fuldstændig upåvirket af den anden hund. Så på det punkt er han langt over hvad der forventes af ham i hans alder :O) 

Til sidst blev "husker" introduceret. Alt i alt rigtig god træning - jeg bemærkede især med glæde den ro han har når Berry arbejder. Afleveringerne i staten var ikke så fine, men som Walter sagde -Nu arbejder vi på markeringer så glem afleveringerne. Da jeg gjorde det blev de fine, så det er IGEN mig som må gøre noget som gør ham usikker. Stakkels hund at skulle trækkes med sådan en fører.!

Nye tiltag er at vi d. 19/3 har meldt os til mentaltbeskrivelse. Her møder vi blandt andet et spøgelse.. Gud ved hvem der bliver mest forskrækket. Bailey eller jeg? Motivationen for at melde os til det er egentlig min egen nysgerrighed og fascination af selve prøven. Jeg tror jeg ved, hvordan Bailey er og hvordan han vil reagerer. Men jeg kan jo blive total overasket - jeg glæder mig i hvert fald helt vildt og ikke mindst til en hyggelig dag med Helle og Troja.

Vi har også tilmeldt os træning som starter snart både i retriever regi og i DKK.

Vi har meldt os til begynderklasse træning start d. 28/3 i Varde grusgrav. Et fedt terræn og i hyggeligt selskab med dem fra Daubjeg´s slænget :O)

Derudover har vi meldt os til LP/Rally lydighed i DKK ved Lise Kjær. Start 17/3 i Løsning. Motivationen for den type træning er, at Bailey trænger til at komme ud og møde andre hunde og lære at forholde sig i ro sammen med dem. Derudover skader lydighed ikke og med Rally disiplinen forventer jeg ikke at det bliver noget som vi kommer til at kede os ihjel af.  

Nu håber jeg så bare at mine nye tiltag ikke bliver spoleret af en åndsvag vagtplan, når nu jeg skal i praktik på et bosted for Voksne udviklingshæmmede, som har døgnåben. 

 

HIP HIP HURRA

I dag er det Bailey´s fødselsdag HURRA HURRA HURRA

1 år gammel og som opdrætter Charlotte siger, nu er han i de voksnes rækker!

Vi har fejret dagen på behørig vis med gaver og "lagkage". Vi har sunget og forkælet ham og

de første fødselsdags hilsner tikkede ind allerede kl. 00.00

(Tak til Majbrit og Jørgen og hele flokken for den hilsen - burde du ikke sove der ??? )

Fødselsdags bordet er dækket. Lagkagen er lavet af rugbrød, leverposteg og ost.

 

Tillykke siger Chivas



Jubii, pakke til MIG.



PUST -PUST !



Gi mig nu den kage.



Nøj den var god, jeg napper også lige Chivas´stykke



 Sikke en herlig fødselsdag!

 Børnene mente dog at det nu RABLEDE for os, og at vi var PINLIGE.

Sarah var meget taknemmlig for at hun ikke havde taget venner med hjem, så de skulle opleve hvor tossede hendes familie er.

Men ALTSÅ, Bailey er jo min "baby" så selvfølgelig skal han da fejres.!  

Nye "store" venner.

I dag havde Marlene taget initiativ til en omgang træning. Det blev dog kun til Peter med Frigg, mig med  Bailey og Marlene selv med Freja. Terrænet var på Peters jagt terræn i Sjølund ved Kolding.

Rigtig lækkert terræn og godt at komme ud og prøve noget andet end det sædvanlige. Det var også rigtig godt for Bailey, at hilse på andre "store" venner, det var fru og frøken skrap. De formåede hurtigt at fortælle frække Bailey, at man bestemt i deres selskab skulle ta´ at opføre sig lidt voksent og ordenligt.

Det måtte han jo så tage at gøre og koncentrationen blev lige som i går øget og han leverede et fantastisk stykke arbejde. Han levede bestemt op til de 2 vinderklasse tanter bare på kortere afstande.

Dog var jeg ikke helt tilfreds med leveringen af de små dummyer med lang orange snor i - de er simpelthen for fristende for Bailey at flytte rundt i munden således at han ender med at bære dem i den orange snor.

Men helt tilfreds var jeg, da han fik muligheden for at bringe både and og fasan. (fasanen var halvfrossen, så vi våvede pelsen) Han gjorde det nemlig flot og helt efter bogen. JUBI

Her sidder han og savler over vildet.

Det blev til endnu en dag med HERLIG træning i HELIGT vejr - I morgen venter leverpostegslagkage og fødselsdagssang for Bailey.

Sådan ser ern træt ekvipage ud efter en weekends træning.

Herligt vejr og herlig træning.

I det skønneste milde solskinsvejr havde vi sat Walter stævne til en gang træning. Ove havde Chivas  med til en lille smugle bare for at holde ham lidt i gang og samtidig passe på hans for negl/pote.

Berry kunne godt trænge til de lidt kortere markeringer, så præmisserne var HELT på Baileys side.

Vi trænede på dummyer:

• Ligeudsendinger og ligeud med distraktioner.
• Markeringer
• Søg 
• vildtbehandling (havde en helt optøet kanin og en and vi lige kunne prøve lidt med til sidst)

Fokuspunkteren for mig var:

• Hvordan holder han dummyen
• Forholder han sig i ro
• Afleveringer
• (Vildt behandlingen)

Med træner/dommer øjne var Walters fokus lidt anderledes, han så efter:

• Fart, ud og hjem
• Markeringsevne/dirregeringsevne
• Spontanitet
• Næsearbejde
• Afleveringer - (Vildbehandling)

Det var RIGTIG god og spændende træning og Bailey viste sig fra sin ypperste side.
Walter var imponeret af fart, markeing/dirregerings evne, spontanitet og næsearbejdet.
Afleveringerne var der absolut heller ingen problemer med lige på nær en lille smule rullen stadigvæk på fuglen. Han konstaterede også at det handler om mig ! Men vi er heldigvis på rette spor sagde han - Herligt!
Jeg skal tro noget mere på, at han kommer til mig. Styre mit kropssprog og STÅ stille med siden til,for til sidst at tage vildet stille og roligt. Vi skal træne med SÅ stort vildt som muligt sådan han ikke får lavet hul, hvis han skulle rulle + at det ikke er så nemt at rulle med noget stort. Når der kommer ro på kan duer og fasaner findes frem. Snapperiet og hoppen op efter vildet når det er afleverer skal stoppes! Evt med "knurren" eller i yderste tilfælde løft knæet.
Den anelse af at han "låser" og ikke har lyst til at give slip løste jeg med et simpelt råd om at tage i mod med håndenryggen opad i stedet får ned af - når jeg gjorde det slap han helt per refleks. Det er jo dejligt når noget kan løses så nemt.

Dummy behandlingen var helt markant bedre end set længe. Vi har trænet på tæppedummyer med kryds i enderne ( se billede) Det har hjulpet på hans cigarføring.   

Han samler dumyen op på midten som han skal, men mens han løber skubber han den længer og længere ud til siden, det er ret umuligt på denne type dummy. På trods af det har han faktisk præsteret at ende med at bære den i en af de små krydspinde. Men det var der INTET af i dag heller ikke på de helt alm. dummyer. Faktisk gik det så godt at vi blev enige om, at nogen af de trælse ting han laver, som jeg er så optaget af, er "kedsomhedsfejl".  (aflevering - dummyføring - ro)
Alt sad lige i skabet af de 3 ting - lige på nær et lille piv da vi lavede markeret søg og sendte alle 3 hunde på skift. Der kom der ET lille piv som blev straks irettesat og så var der ellers ro på resten af tiden.
Det er som om, at hans koncentration bliver stærkt forøget når han bliver udfordret og der er "store" drenge med i spillet som han skal leve op til.

På markringen havde vi et nedfaldssted, her fulgtes Berry og Bailey ad på de første 3 korte (op til 50 m) Så gik vi bare med baglæns så Berry kunne få de meget lange og Bailey kunne træne ro i mens Berry arbejdede. Terrænet var svært tilgængeligt med højt tørt siv og bakkede. Da vi stod 140 m fra oppe ad bakken med godt udsyn til den sidste dummy blev jeg bedt om at sende Bailey (bare lige som en lille test) Han høvlede derud af, gik direkte til nedfaldsstedet - desvære var dummyen trillet lidt ned i grøften så han fik den ikke. Men han blev ved og ved og fik den snapsede og hurtigt hjem.

Walters ros kunne ingen ende tage og Mor var STOLT.
Nu vil jeg til at have fokus på udfordringer og glæde mig over hans fart, markeringsevne og næse. Med udfordringer tror jeg på at de "trælse" ting forsvinder og med ordentligt kropssprog og masser af tungt vildt så får vi også styr på det!

Tænk hvilken begejstring god træning og herligt vejr kan bringe - det er da lykken!

Sådan en dag håber jeg vi får igen i morgen med Marlene og alle de andre retrieverfolk som dukker op i morgen til træning.

Ellers vil jeg de næste par dage med spænding vente på, at høre om vi har fået en plads på Mentalbeskrivelse tilmeldingen som ellers kun er for Goldens. Men man har vel lov at håbe at der ikke dukker et par Goldens op her i sidste øjeblik, så de har plads til et par andre retriever i stedet.   


  

Hjemvendt fra ferie og vi savner træning!

Endelig er det ved at blive en normal hverdag igen. Efter mere end 14 dages adskildelse var det 2 MEGETglade hunde vi fik hjem igen efter vores Thailand tur. De var både glade for at se os (heldigvis ingen fornærmede miner) men også glade for at se hinanden. Der er blevet ligget rigtig meget i ske, måde hund og hund men også mennesker og hund siden vi kom hjem.

Alle har haft en super ferie - Chivas havde dog lige været noget uheldig og måtte forbi dyrlægen og i narkose for at få klippet og brændt en flækket negl som blødte HELT vildt. Så meget at "plejemor" Lise var ved at gå i brædderne. Elles er vi taknemmelige for at vi overhovedet har fået vores hunde tilbage, da der har været "trusler" om, at vores søde feriepassere ikke ville udleverer dem igen. Det er jo dejligt at andre også syntes, at vores 2 superlabèr er så fantastiske som vi selv syntes - men i FÅR dem ikke. :O)

Træning har længe været en by i Rusland følelse det som. IH hvor vi savner at komme for alvor i gang.
Vejret og mangel på holdtræning og træningskammerater har gjort, at der er LAAANGT mellem de udfordrende træningstimer. Ny hverdag med mange nye indtryg og en lang ferie har også sat sit præg på den helt almindelig hverdags træning. Men nu skal det være slut - nu må vi altså i gang igen, for hold op, hvor savner begge hunde og jeg det godt nok.!

I dag kom jeg heldigvis tidlig hjem fra skole og med høj sol og pippende fugle var det bare med at komme ud med Bailey.

Det blev til linje træning - højre og Venstre. Bailey løser opgaven flot og følger mine anvisninger. Jeg noterer mig at jeg faktisk ret nemt kan flytte hans vægt = retning på trods af fristelser i modsatte retning. God succes træning og helt sikket noget som jeg skal ligge mere ind i den daglig træning.

Så lavede vi lidt markerings arbejde - enkelte og dobbelt med let tilgængelig nedfaldssted og inde i budskadset helt i skjul.  Her gik det også super og i højt flyvende tempo.
Afleveringerne bliver dog lidt sjuskede når tempoet er så højt. For dem er der ellers ved at være godt styr på. Men det er tydeligt for mig at når tempoet er højt kommer tildensen til at tygge på dummien frem, hvis jeg forlanger ro.  Med flyvende aflevering er der ingen tyggen og med rolig aflevering er der tyggen .... hmm hvad skal man lige vælge  ??..... Jeg vil for alt i verden undgå den urolige mund, så pt tager jeg med glæde imod de flyvende afleveringer og forlanger ro bagefter. Så må i arbejde os i mod roen hen af vejen.

Derimod er der rigtig fin ro på afleveringerne i søget, som vi også fik lavet. Et søg hvor der absolut ikke er noget at sætte en finger på. Han søger systematisk indefra og kommer helt ud - bruger næsen godt og har højt tempo.

Herligt med en god gang træning for os begge. Stakkels Chivas må så vente til neglen er klar igen før han så skal til at lave noget træning.