onsdag den 9. marts 2011

Udnyttelse af engen inden det er slut og nye tiltag,

Walter og Berry kom forbi til en "hurtig" gang træning på engen. Engen er PERFEKT lige nu. Ingen sne, ingen tidsler og ingen brændnæller - kun masser af fedt terræn.

Vi lavede: ligeudsendinger - markeringer (enkelte og dobbelt) og et søg i den tætte skov, som heldigvis er uden blade så man tydeligt kan se hundene.
Vi prøvede at sende Bailey sammen med Berry for at se, hvordan han tacklede det. Nu han han jo et par gange prøvet blive sendt på skift med Berry. Det gik rigtig fint og han er fuldstændig upåvirket af den anden hund. Så på det punkt er han langt over hvad der forventes af ham i hans alder :O) 

Til sidst blev "husker" introduceret. Alt i alt rigtig god træning - jeg bemærkede især med glæde den ro han har når Berry arbejder. Afleveringerne i staten var ikke så fine, men som Walter sagde -Nu arbejder vi på markeringer så glem afleveringerne. Da jeg gjorde det blev de fine, så det er IGEN mig som må gøre noget som gør ham usikker. Stakkels hund at skulle trækkes med sådan en fører.!

Nye tiltag er at vi d. 19/3 har meldt os til mentaltbeskrivelse. Her møder vi blandt andet et spøgelse.. Gud ved hvem der bliver mest forskrækket. Bailey eller jeg? Motivationen for at melde os til det er egentlig min egen nysgerrighed og fascination af selve prøven. Jeg tror jeg ved, hvordan Bailey er og hvordan han vil reagerer. Men jeg kan jo blive total overasket - jeg glæder mig i hvert fald helt vildt og ikke mindst til en hyggelig dag med Helle og Troja.




Vi har også tilmeldt os træning som starter snart både i retriever regi og i DKK.
Vi har meldt os til begynderklasse træning start d. 28/3 i Varde grusgrav. Et fedt terræn og i hyggeligt selskab med dem fra Daubjeg´s slænget :O)

Derudover har vi meldt os til LP/Rally lydighed i DKK ved Lise Kjær. Start 17/3 i Løsning. Motivationen for den type træning er, at Bailey trænger til at komme ud og møde andre hunde og lære at forholde sig i ro sammen med dem. Derudover skader lydighed ikke og med Rally disiplinen forventer jeg ikke at det bliver noget som vi kommer til at kede os ihjel af.  

Nu håber jeg så bare at mine nye tiltag ikke bliver spoleret af en åndsvag vagtplan, når nu jeg skal i praktik på et bosted for Voksne udviklingshæmmede, som har døgnåben. 
 

1 kommentar:

  1. Hvor spændende med mentalbeskrivelsen. Vil I acceptere besøg af fans? Fint med rally-lydighed. Jeg har ikke hørt noget fra Lise.

    SvarSlet