Mentaltest

I dag havde Helle med Troja og jeg med Bailey været så heldige at få plads på Golden Raceledelses mentalbeskrivelse. Det foregik i smukke omgivelse ved Linden plantage i Toftlund. Det er første gang, jeg får en hund mentalbeskrevet, og i det hele taget første gang jeg overhovedet ser, hvordan det foregår, så jeg var meget spændt på, hvad dagen bød på.


På parolen forklarede teamleder Jan Anderschou, hvordan det hele skulle foregå. De ting som man under mentalbeskrivelsen udsætter sin hund for skulle gerne give et billede på den ”usleben diamant”, fordi nogle af situationerne ikke er noget man kan lære den, og derfor bliver det hundens naturlige reaktion man ser. Hunden skal ikke føres under lydighedskommandoer og fører må ikke tale med sin hund under posternes udførsel. Publikum samt de hundeførere, som endnu ikke var oppe med hund skulle gå med rundt til de forskellige elementer i testen og fungerer som flok.

Det gav rig mulighed for at se, hvor forskelligt hundene reagerer, på de prøvelser de bliver udsat for, hvilket virkelig var meget forskelligt. Det den ene hund syntes var farlig, var en anden ligeglad med. Efter at jeg havde set de 2 første hunde, troede jeg at jeg havde jeg en fornemmelse af, hvordan Bailey ville reagerer, men han overraskede mig på flere punkter. Vi startede med at gå gennem flokken og herefter hilse på testlederen som skulle gå en lille tur med Bailey. TL skulle se om han kunne se den lidt i ørene og ellers få lov at snakke med den. Det var der ingen problemer i, men Bailey holdt godt øje med mig.

 Derefter skulle der leges, her overraskede han mig ved at starte lidt langsomt og det der med at skulle aflevere legetøjet til testlederen var ikke helt så rart og lege trækkelege med Tl var heller ikke sjovt.

 Næste post var ved jagt posten. Vi skulle gå gennem flokken, hvor jeg holdte ham i halsbåndet, stoppe op og se en hvid klud blive trukket zigzag igennem skovstien. Da kluden var 1/3 del igennem skulle jeg slippe halsbåndet og beskriveren skulle se, hvordan jagtinstinktet er på Bailey. Efter 2 forsøg kunne vi konstatere at Bailey ingen Jagtinstinkt har?? Lidt træls når nu man har en jagt hund som man gerne vil på A - prøve med. Heldigvis ved jeg jo, at Bailey har MASSER af jagtinstinkt, han er bare godt opdraget og man løber ikke efter noget, som man ikke har fået lov til. Eftersom jeg ikke måtte sige en lyd, ja så blev han bare siddende. I andet forsøg måtte jeg dog give et ”fri” men det udnyttede han blot til at gå over og snuse ved nogle træer. Ganske som jeg har forsøgt at opdrage ham til fordi der, hvor vi bor, er der masser af hare og råvildt og han må nemlig ikke eftersætte det vildt som er løbet væk. Jeg havde dog ikke forventet at han var så opdraget, for jeg må indrømme, at det er han ikke altid hjemme når harene letter.

Næste post var lange 3 min. Her skulle jeg nemlig blot stille mig med ryggen til flokken uden et ord og med Bailey i lang line. Beskriveren skal her se, hvad hunden foretager sig imens. Det var et punkt jeg havde frygtet det værste ved, fordi Bailey ikke er så god til de kedelige ventesituationer, men han var ikke alr for aktiv og viste ingen stress adfærd så detvar jo rart.

Da det var over, kom vi til ”kedeldragten” – et scenarie, hvor vi går ned af skovstien og pludselig springer der en blå kedeldragt op fra sit skjul under jorden. Det var en farlig blå tingest, som både fik skæld ud og rejste børster. Med lidt hjælp fra mig fik han dog hurtigt fundet ud af, at den ikke var farlig og efterfølgende værdigede han den ikke et øje.

 Næste post var ”lydskræk”, her trækkes en jernkæde hen over metal. Bailey tog det helt cool og fik afreagerede uden nogen hjælp fra mig.

Næste post var ”spøgelsesposten” Her kommer 2 spøgelser langsomt mod der hvor vi er placerede, til sidst stopper de og vender siden til. Beskriveren skal nu se, hvad hunden gør i denne mærkværdige situation. Bailey var temmelig truende og gøede højlydt af de 2 farlige hvide spøgelser. Med lidt hjælp fik han dog hurtigt afreagerede på spøgelse 1 og så tog han ellers stille og roligt på hygge skovtur. Spøgelse 2 var simpelthen ikke længer nogen trussel og heller ikke interessant. Det blev den dog da jeg begyndte at snakke med den og han fik herefter også afreageret på den.

VOV, gå væk jeg vil ikke have dig her!

Nå okay, så er du nok ikke så farlig alligevel.

Næste post var skudposten. Først lød der 2 skud under leg og dernæst 2 skud, hvor han skulle være i ro. Jeg blev efterfølgende spurgt om jeg var sikker på, at Bailey ikke var døv, for han reagerede overhovedet ikke på dem, for ham var det ”bare” ligesom fuglekvidder.

Herefter var prøven færdig og jeg har nu en hel klar fornemmelse af, hvordan jeg kan forvente han vil reagerer og hvad der skal til, for at jeg kan støtte ham således at han kan afreagerer, såfremt vi skulle møde noget skræmmende på vores vej gennem livet.

Troja viste sig også at være en SEJ banan og Bailey viste hende stor respekt da vi efterfølgende gik en tur i hundeskoven i nærheden inden den lange køretur hjem.

En helt igennem dejlig dag i Lindet Plantage og stor tak til Helle og Troja for en super hyggelig og spændende dag.