Årets første begynderklasse træning.

I dag skulle vi til begynderklasse træning i Retriever klubben kl. 13. Det forgik på motorcross banen i Kolding. Træningen er bygget på at man hjælper hinanden i de forskellige klasser og det betød, at jeg i dag skulle hjælpe i vinder klasse allerede fra kl 10. Heldigvis for Bailey, tilbød Ove at komme med ham når jeg skulle træne, således at han kunne slippe for at side i knap 4 timer i en kold bil med -5 grader udenfor. Det var jeg ret taknemmelig for, især fordi jeg nemt kunne forestille mig hvor tændt han kunne blive af at sidde i bilen så længe. På denne 1. trænings dag var der nok andre ting at tænke på.


En helt frisk og parat hund og jeg på vej til træningsområdet.

 Vores træner Marianne Ankjær indledte træningne med at intruducerer, hvilke opgaver vi skulle igennem og hvad de forskellige begreber betød. Hvad vi kunne forvente, men hun kom også med forventninger til os.!
Vi skulle være Ansvarsfulde - altså sikre os at vi passede på terænet og sørgede for,  at vores hunde opførte sig ordenlig over for hinanden. Vi skule være Rolige - altså sørge for at føre hunden rolig, og ikke blande os i deres markeringer. Samt være rolige på ventelinjen. Vi skulle også gøre os Lækkre. Med det mente hun, at vi skulle sørge for, at hunden syntes at vi ER og BLIVER de lækreste i verden således at de altid har lyst til at samarbejde med os.
Det var en super god indledning og alle nye som gamle i klubben følte sig godt klædt på til dagens opgaver.



Vi står og får informationer.



Der var 3 poster.

Post 1: En markering som Marianne stod for med forlængelse af afstanden og samme nedfaldssted. Her blev der fokuseret på markeringsevnen og opsamlingen og gode råd blev givet til alle kursister individuelt.



Bailey og jeg taler lige om, hvordan tingende skal løses. Vi blev enige om, at hvis jeg lurede tricks af i den ene retning




Så kunne han lure tricks af i den anden retning! Smart ikk !

Nu, hvor vi havde lavet en plan, gik set sådan at  Bailey løste opgaven rigtig fint og vi fik ros for den gode fart ud og hjem samt god markeringsevne og spontane opsamling. Afleveringen så hun jo bort fra. Men jeg var opmærksom på det, og kunne konstaterer at den første var lidt usikke, men ellers var det rigtig fint. Nu er det største problem faktisk at han holder så pokkes løs på den sk... dummy, eller at han holder den som en cigar. Tidligere på dagen havde vi fået rådet om, at stue træne den rigtige position at dummyen i munden og være opmærksom på timeingen. Måske jeg skal i gang med klikkeren her ?



Post 2: Her var det Johannes Gråballe som stod for den. Det var endnu en markeing, hvor afstanden blev længere og terænet blev lidt vanskligere igennem højt skrub. Johannes gjorde meget ud af at instruerer i kontakt med din hund. Både i lineføringen hen til posten, men også i forhold til kommandoen sit og gør dig klar til markering. Han ville også gerne have at os, der stod på vente linje til at gøre noget ud af, at vores hunde skulle lære at forholde sig i ro på ventelinjen.

Her fik jeg det godt råd med på vejen, at vi på hver almindelig gå tur stopper op. Ikke kun for at snakke med naboer som jeg selv tidligere har været inde på, men simpelthen også bare står og ser på den smukke natur, som jeg nu befinder mig i. Bailey SKAL lærer, at man ind imellem skal stoppe om og vente på,.... INGENTING men blot vente. Uden at jeg skal underholde ham med dit og dat. Jeg skal laaaangsomt bygge tid på og ende på min 5 min stop og natur nyderi. RIGTIG godt og simpelt råd - ikke så foreneligt med mit ønske om at forbrænde nogle kalorier og få pulsen op på disse gå ture, MEN jeg er ikke i tvivl om, at Baileys vente træning er mere vigtig end kalorieforbrænding - de må jeg så gøre på et andet tidspunkt.!   

Selve opgaven løste Bailey med BRAVOUR men ventelinjen..... suk suk, hvor har vi langt igen. Det er VIRKELIG meget anstrengende at stå med sådan et utålmodigt bæst og jeg skal virkelig finde mine pædagogiske evner frem for ikke at miste besindelsen.!

Fokus - klar parat NU !



Fuld galop og jeg holder og afleverer pænt.



Post 3: En intruduktion til dirregering og her var det Steen Ludvigsen som stod for denne post. Han var klar og tydelig til at forklare, hvad man skulle bruge det til samt hvordan det skulle opbygges, så alle nye på holdet blev godt klædt på. Det var piece of cake for Bailey for er der noget vi har trænet igennem vinterens sne, så er der de små korte simple ligeud sendinger på græsplæne og synlig opsamlingssted.

Efterhånden var jeg også ved at være lidt gennemkold efter mange timer ude i kulden. Bailey var i den grad brugt.. ikke pga opgavernes sværdhedsgrad, men efter ALLE de nye indtryg og ALT den energi han har skule bruge på at styre sin uro i vente situationerne. Det var jeg i øvrigt også af samme årsag. :O)

Med mig derfra fik jeg en god oplevelse og en positiv følelse i forhold til træningens opbygning og undervisningen. En masse velmenende råd, hvor jeg kan bruge mange af dem.
Jeg fik bl.a. et meget alternativt råd fra en vinder klasse deltager som spurgte mig hvordan det gik med min lille hund. Da jeg fortalte om mine problemer i forhold til, at Bailey vil bide i vildtet når han skal afleverer det til mig havde han straks et lille tricks som jeg overvejer om er værd at afprøve. Det lød som følgende.

Tø en due op.. spræt den op og tøm den for indmad. Indsæt en dåse sodavand, og sy duen godt sammen.
Lad hundne apporterer den og skulle den bide i duen gør den det aldrig igen.! Den lyd der kommer fra en dåse sodavand med masser af omrøstede brus i, når der kommer et lille bidhul i - gør at den ikke fremover har lyst til at bide så hårdt i den igen... Hmm alternativ løsning og en ide jeg ALDRIG selv ville have tænkt !

  

Travl uge med masser af besøgende.

Mandagen bød på besøgende det meste af dagen. Først fik vi besøg af dagplejebørnene og deres forældre. Det var rigtig hyggeligt og hundende fik godbidder med tilbagevirkende kraft for alle de uger, hvor de ikke har været her.
Mandag aften skulle Berry hjem til sin familie igen. Han skulle lige have det sidste hygge med, for de smurte boller som stod på stuebordet klar til Walter og Karen var VÆK, da vi endelig nået ind i stuen. Tilbage var kun 2 halve oversavlede boller og en masse peberfrugt. De sidste 8 halve var forsvundet...... med STOR sansynlighed ned i Berrys mave og han kan altså IKKE lide peberfrugt!!

Tirsdag var vi på besøg hos Majbrit og Jørgen, så hundende kunne vende sig til hinanden og huset som de meget snart skal tilbringe 14 dage sammen med. Samtidig fik jeg grundig oplæring i One note og jeg øver mig flittigt.

Onsdag kom Kaspers klassekammerater og lærer til fødselsdagshygge dag. Chivas blev en anelse vagtsom over disse nye mennesker med dybe stemmer, men han blev hurtigt god igen, især da der faldt lidt rester af fra middagsmaden. Bailey er mere venlig stemt over disse fremmede i huset og hilser pænt på. Han nyder i den grad opmærksomheden og får stille og roligt lusket sig ind på værelset, hvor nuseriet foregår. Utoligt at de unge mennesker kan koncentrerer sig om, at spille playstation, snakke, og kæle med hund samtidig. 

Onsdag aften bød på et herligt og godt foredrag med Christian Hembo fra Magtor hundemassage. Det handlede om opvarning og nedkøling, og Christian var god til at få budskabet ud. Han fik jaget de fleste af os ud og løbe en tur for bagefter at sidde stille. Dermed kunne vi på egen krop mærke, hvordan det er for hundne at yde for bagefter bare at blive smidt i bilen uden feks. nedkøling.

Torsdag fik vi endelig tid til at træne en lille smugle. Med et par enkelte dummyer i lommen gik Ove og jeg på engen. Vi fandt et par gode nedfaldssteder i hver sin ende og kunne skiftes til at kaste og lade en hund  ad gangen arbejde. På den måde leveres der hele tiden dummier, som kan kastes til modsatte fører. Samtidig trænes der ro imens den anden arbejder. Begge hunde bliver rørt og får god træning på kort tid. Dejligt i en lige for tiden ret travl hverdag.

Fredag bød på flere besøg. Jeg havde en aftale med min gamle kollega Heidi om et mogenkaffe besøg og frokosten skulle jeg tilbringe hos Lise, som havde lavet lækker porretærte. ( ja, jeg skal nå at udnytte tiden inden jeg skal i skole) Sarah fik Freja fra Sønderborg til overnatning og Fredag aften kom Helle og Steen og viste deres nye FLOTTE bil frem og fik aftenskaffen.

Hundene løftede ikke et bryn, da de kom - de har åbenbart opdaget et vi lever midt i "en banegård" og det behøver man ikke bekymre sig over.

Nu skal vi glæde os til i mogen, hvor vi skal til årets første begynderklasse træning i Retrieverklubben.

Træning hos Majbrit

I dag lykkedes det at "tøseteamet" kunne samles til god og hyggelig træning.

Af hensyn til Helles dårlige fod, var terænet udvalgt til Majbrits eng.

Bailey var flink til at hilse på Kana og på Troja. Men han var utålmodig når der var "ventetid"

Ventetid for ham er, når vi bare står der og snakker og snakker og ingen vejne kommer!

Det udløste igennem dagen piv og andre oversprings handlinger som feks. at agerer mosfjerner og flishakker. Det blev tydeligt for mig, at den unode ikke har ændret sig igennem vinterens fred og ro.

Derfor står det nu klart for mig, at jeg NU skal til at gribe kraftigt ind på det. Jeg må til at træne stop op og snak, uden at der skal ske noget for ham så meget som muligt. Måske mine naboer kommer til at undres over så snaksagelig jeg pludselig er :O)

Derimod er han god og tålmodig når han skal se på at de andre arbejder, imens jeg er kaster. Her kommer ingen piv eller andet, kun fokus på de andre hunde.

På makerings posterne løste han opgaverne fint. Jeg syntes dog at hans tempo bar præ af nyt teræn og fremmede kastere. Men hellere at han bliver velovervejet end at han stresser op i fremmede omgivelser, så jeg er godt tilfreds. Afleveringerne er stadig et arbejdspunkt, og som Helle så det, lignede det at han laver en "æresrunde" Men jeg er godt tilfreds, i forhold til, hvor vi har været og arbejder vidre derfra så "æresrunden" også kan pilles væk.

Dirregerings posterne gik også godt, både ligeud og sidevers i hvert fald i starten. For da vi skiftede teræn, kunne dumme mig, ikke finde vej igennem det ellers nemme teræn og jeg fik sendt Bailey forkert den ene gang og på en alt for snørkelt vej den anden gang. Jeg var heller ikke hurtig nok til at få ham stoppet. Stakkels hund, at skulle trækkes med sådan en fører :O)

Trods diverse førerfejl og en utålmodig hund, var det en rigtig dejlig dag. Jeg nød i hvertfald at komme ud og træne med de dejlige tøser, og Bailey var vist også rigtig glad for at hilse på de andre hunde selv om det kostede lidt "ventetid"

Resten af eftermiddagen bød på lækkre SUNDE boller, the og HYGGEtøse snak. I mens kunne hundene øve sig i at slappe af i hinandens selskab, hvilket de var rigtige dygtige til.



Hva.. får jeg også en snd bolle med ost eller ???? Please be be..



Sådan nogle dygtige hunde.! også til Social træning.

Tåget markeringstræning med skud.

Ove og hans dygtige kollega Claus skulle rode med ledninger og flytte vores router på loftet i dag.
Det betød at der ikke var noget internet i huset så længe.
SUK SUK for Kasper - der er jo ABSOLUT ingen verdens ting at lave uden internet !!!

Jeg var derfor hurtig til at lokke ham med på engen, så han kunne være min kaster til lidt markrings træning med Bailey. Kasper fik lov at få start pistolen med, så vi kunne få lidt skud på også.

Tågen lå i tykt lag over engen.. måske ikke det mest optimale, at træne i, men vi kunne da lige prøve os frem på kort afstand. Vi fandt 2 træer som nedfaldssted. Først blev der kastede enkeltmarkeringer til hvert træ og siden blev det til dobbelt markeringer.

For tåge eller ej.. Bailey var i HOPLA og skudene hjalp ham kraftigt på vej til nedfaldsstederne. Han var på ingen måde i tvivl om, hvor der var faldet dummyer, selv om jeg ikke kunne se dem overhovedet! De blev hapset lynhurtigt og lige så lynhurtigt hjem. (jeg forbavses stadig over hans hurtighed - måske fordi jeg har savnet det så meget ved Chivas)
Jeg kunne derfor uden problemer øge afstanden til 50 - 60 m.

Jeg oplever dejlig ro på post, tydelig fokus på markeringen og stor selvtillid med høj fart og spontan opsamling. Til gængæld er der lidt utryghed omkring afleveringen hos mig - noget som er kommet efter vores vildt træning. (ikke det i bryggers) Bailey er blevet usikker på mig og hvad det egentlig er jeg forlanger. Derfor har jeg fokus på, hvordan jeg står og hvordan jeg modtager. Jeg SKAL vende siden til - holde hænderne i ro - rose - IKKE bukke mig over ham og ikke forlange sidende aflevering.

Fra sidste søndag og til nu, hvor jeg intens har arbejdet med aflevering og lagt vildt træningen på hylden er der store fremskridt. Han er på vej tilbage til, hvor vi var, inden utrygheden indtraf.
Jeg er selvfølgelig nødt til at få det HELT på plads, inden vildtet igen kommer frem.

Men jeg vil glæde mig over det som fungerer rigtig godt og så må vi arbejde på det andet bagefter.
Walter havde nogle gode råd, som han vil hjælpe mig med når han er hjemme fra det varme Egypten.

Han får sikkert også MASSER af tid, for jeg er ikke så sikker på, at han får sin hund med hjem igen. Både fordi Berry ELSKER at være her og fordi Bailey ELSKER ELSKER sin nye ven, men også fordi jeg simpelt ikke vil af med ham igen.!! Bortset fra ALLE de ekstra mange hundehår der er med en ekstra hund især når Roberta (robot støvsugeren) er kommet på "sygehus".

Feriehund i huset

Vi har ferie gæst i huset i denne uge. Den fine store han hund Berry, hvis mennesker Walter og Karen er i Egypten.


Hvad mon du er for en fætter ?



Berry falder godt ind i flokken og Bailey syntes han er MEGET sød. Han er måske endda lige så fin som "storebror" Chivas er. Dog skal Berry lige vende sig til husreglerne og rutinerne her hos os. 

Han er en ret klog hund, som har luret af, at det er rart at ligge i en sofa. Noget han ABSOLUT ikke må hjemmefra, men som han ind imellem tiltusker sig til at prøve af alligevel. Det har han så også gjort her :O)



Selv om Berry ser monsteragtig ud, så lader Bailey sig ikke skræmme. Tværtimod så hygger de sig vældig fint sammen.



Een ting har jeg fundet ud af, nemlig at jeg er glad for at Chivas og Bailey har navne, som ikke ligger op af hinanden. Jeg kan mærke, at Bailey bliver temmelig forvirret af, at vi kalde på Berry. Det ligner simpelthen for meget hans eget navn. Men det må han altså leve med i denne uge, mon ikke også det går ?

Intensivet vildtbehandlings træning.......i bryggerset

Sne sne og atter sne og spejlglat fører - Ikke det mest optimale at træne mange ting med Bailey i.
Det bliver mest til lidt dirregeringer - lidt søg på de steder, hvor jeg kan feje sneen godt til side.
Selvføelig træner vi også lineføring og fri ved fod alene og Chivas og Bailey sammen.
Impulskontrollen er også inde over, så der bliver da lavet lidt hele tiden.

Et felt som mangler og som "kammer" over er vildtbehandlingen. Bailey viste mig jo fra han var lille bitte at vildt, DET er for spændende. Det har hængt ved lige siden. Han er meget dygtig til at hente det og bringe det. Men han stesser helt enormt op over afleveringen. Han er ikke meget for at slippe det og han bliver hård i munden og har flere gange bidt hul i enten and eller due. Vi har haft "sokkeænder" et stykke tid, det hjælper da på hullerne, men symtomerne på stessen er de samme.

Vi har hårdt brug for ro omkring det kære vildt. Ved nærmere eftertanke slog det mig, at det vist nogenlunde var samme senarie ved afleveringen omkring skinddummies. Kanvasdummies smed han bare og de var ikke interessante. Jeg blev klar over at jeg simpelthen er nødt til at få knækket koden, således at han forstår, at det kære vildt FAKTISK skal bruges på samme måde som dummierne.

Derfor er klikkeren komme frem i lyset. Dagligt er der et friskoptøet stykke vildt klar til klikkertræning af bloddryppende vildt i bryggerset. Bryggerset af egoistiske grunde fordi her er varmt og nemt at gøre rent. Men samtidig også helt roligt og uforstyret og et sted, hvor Bailey normalt skal opholde sig i ro.
Det har helt klart givet pote allerede - der er nu ro til at snuse og puffe og undersøge. Jeg klikker pt for greb om fuglen og med de "lækreste af alle lækre" godbider (kød fra halsen af et dyr som er langsidskogt fra saucen til nytårsmenuen og hakket og frosset ned til godbidder)  Kan jeg opretholde opmærksomheden på mig og ikke vildtet. Så for klikket slipper han og får godbid. Målet er at klikke mig til rolig aflevering til hånd.

Men ak.. Helle og Majbrit... Hermodtager jeg GERNE gode forslag, så jeg ikke får rodet rundt i noget som allerede er et problematisk tema for os :O) Så bombarder mig venligs !!

Tilbageblik på 2010

Et år er gået og det er tid til et lille tilbageblik.
Jeg har ikke tidligere brugt at opstille mål i forbindelse med hundene. Men kraftig inspireret af nære hundeveninder, vil jeg fremover gøre dette.

Et klart mål havde jeg dog i starten af 2010 - det var at jeg skulle have hundehvalp og det skulle være en med lidt mere power end Chivas har!

Det må man sige at jeg har fået. Dog kom jeg til at ændre kurs i forhold til opdrætter og stamforældre i forhold til det jeg havde forstillet mig. Et valg jeg, som jeg heldigvis ikke har fortrudt, for hvilket gult pragteksemplar jeg jo så endte med at få i stedet.

Her er lille Bailey, som han så ud første gang jeg så ham som 4 uger

Her er han som 8 uger og lige flyttet ind.



Og her er han som han ser ud i dag.

En kærlig spinkel langbenet hund med kæmpe poter og power som bare fan....

Jeg havde også et andet mål omkring Bailey. Han skulle inden for det 1 leve år lære vores husreglerne, samt bestå brugprøven. De mål er også næsten nået.
(han er jo heller ikke helt et år endnu) men det halter lidt på husregel fronten.
En af vores husregler er nemlig, at man kun må gå til indkørelsens kant på vores grund. Når man skal ud over den, foregår det i plads position ved siden føreren. Han er RIGTIG god til det, men man kan ikke stole 100% på ham, hvis der går en hund forbi. Det er endnu for fristende, og egentlig er det nok også et lige lovlig højt krav at stille ham - men vi arbejder fortsat med det.

I forhold til Chivas, var Oves og min fælles plan, at han nu skulle overgå til kun at være jagthund.
Det har også holdt meget godt stik. Det er vist højst blevet til 2 prøver i 2010. Tilgengæld har han været på RIGTIG mange jagter både med Ove og jeg som fører. En beskæftigelse han og vi ELSKER. I øvrigt er Chivas også særdeles dygtig som jagthund og vi har stadig holdt formen ved lige i form af træning.

Vi har igennem året brugt ret mange penge på dyrlæge besøg. Primært var det Malthe som var hyppig gæst hos ham. Desvære måtte vi jo også reducerer vores flok i oktober og sige farvel til lille Malthe så han kunne blive smertefri.
Men også Bailey og Chivas måtte en tur forbi vores kære dyrlæge -
Bailey fik "bumser" da han kom i sin teenage periode. Det blev behandlet med antibiotika, både i pilleform samt med salve til at smørre med. Chivas blev "overfaldet" af en "dum" gul unghund som syntes han ville tumle i sneen. Det gik kraftigt ud over stakkels Chivas´ører som begge fik et hul.
Det blev også behandlet med antibiotika, denne gang som indsprøjtning samt det samme salve til at smøre med.

Alt i alt et begivenhedsrigt år, som mest har stået i hvalpens og jagtens tegn end i prøver.
Til det nye år glæder mig nu til, en masse træning med Bailey, og hundevennerne. Nogle prøver og en masse jagt med Chivas.

GODT NYTÅR

Først og fremmest godt nytår til jer alle. Baileys første nytårs aften forløb dejlig fredeligt og helt uden nogen form for angst. Han sov eller tyggede ben igennem dagen og natten fuldstændig upåvirket af larmen fra fyrværkeriet eller larmen fra os og vores gæster der var udstyret med adskillige truthorn.

Det eneste der ikke gik upåvirket hen var duften fra det lækre mad som aftenen bød på.
Det var svært ikke at "komme" til at gå i vejen i køkkenet med høj snude førring

Vores venner Helle og Steen og deres søn Nicolai holdt nytår hos os sammen med deres 2 små yorkshireterrier Ziggi og Thais. Hundene opførte sig lige så eksemplarisk som vores egen 2, det var straks værre med de 2 benede... De tømte jo næsten vores barskab de "slugehalse" :O)

Der var lavet en lækker menu bestående af :
Tunmousse og hjemmebagte flutes
Dyreryg med kartoffelmedalje (revet og stegt kartoffel som låg og bund med selleri kartoffel mos i midten) solbær vildt sauce og grøntsager.
Til dessert fik vi den mt fantastiske pannacota. En himmelsk mundfuld, som nok er skyld i at vægten er steget med nogle 100 g.



En helt igennem dejlig hyggelig aften og hvor er det skønt at man ikke har en hund som er bange længere. Malthe led frygtelig da han levede, og jeg må sige, at det er noget mere afslappende at have 2 så stille og rolige hunde på sådan en dag.