Årets første begynderklasse træning.

I dag skulle vi til begynderklasse træning i Retriever klubben kl. 13. Det forgik på motorcross banen i Kolding. Træningen er bygget på at man hjælper hinanden i de forskellige klasser og det betød, at jeg i dag skulle hjælpe i vinder klasse allerede fra kl 10. Heldigvis for Bailey, tilbød Ove at komme med ham når jeg skulle træne, således at han kunne slippe for at side i knap 4 timer i en kold bil med -5 grader udenfor. Det var jeg ret taknemmelig for, især fordi jeg nemt kunne forestille mig hvor tændt han kunne blive af at sidde i bilen så længe. På denne 1. trænings dag var der nok andre ting at tænke på.


En helt frisk og parat hund og jeg på vej til træningsområdet.

 Vores træner Marianne Ankjær indledte træningne med at intruducerer, hvilke opgaver vi skulle igennem og hvad de forskellige begreber betød. Hvad vi kunne forvente, men hun kom også med forventninger til os.!
Vi skulle være Ansvarsfulde - altså sikre os at vi passede på terænet og sørgede for,  at vores hunde opførte sig ordenlig over for hinanden. Vi skule være Rolige - altså sørge for at føre hunden rolig, og ikke blande os i deres markeringer. Samt være rolige på ventelinjen. Vi skulle også gøre os Lækkre. Med det mente hun, at vi skulle sørge for, at hunden syntes at vi ER og BLIVER de lækreste i verden således at de altid har lyst til at samarbejde med os.
Det var en super god indledning og alle nye som gamle i klubben følte sig godt klædt på til dagens opgaver.



Vi står og får informationer.



Der var 3 poster.

Post 1: En markering som Marianne stod for med forlængelse af afstanden og samme nedfaldssted. Her blev der fokuseret på markeringsevnen og opsamlingen og gode råd blev givet til alle kursister individuelt.



Bailey og jeg taler lige om, hvordan tingende skal løses. Vi blev enige om, at hvis jeg lurede tricks af i den ene retning




Så kunne han lure tricks af i den anden retning! Smart ikk !

Nu, hvor vi havde lavet en plan, gik set sådan at  Bailey løste opgaven rigtig fint og vi fik ros for den gode fart ud og hjem samt god markeringsevne og spontane opsamling. Afleveringen så hun jo bort fra. Men jeg var opmærksom på det, og kunne konstaterer at den første var lidt usikke, men ellers var det rigtig fint. Nu er det største problem faktisk at han holder så pokkes løs på den sk... dummy, eller at han holder den som en cigar. Tidligere på dagen havde vi fået rådet om, at stue træne den rigtige position at dummyen i munden og være opmærksom på timeingen. Måske jeg skal i gang med klikkeren her ?



Post 2: Her var det Johannes Gråballe som stod for den. Det var endnu en markeing, hvor afstanden blev længere og terænet blev lidt vanskligere igennem højt skrub. Johannes gjorde meget ud af at instruerer i kontakt med din hund. Både i lineføringen hen til posten, men også i forhold til kommandoen sit og gør dig klar til markering. Han ville også gerne have at os, der stod på vente linje til at gøre noget ud af, at vores hunde skulle lære at forholde sig i ro på ventelinjen.

Her fik jeg det godt råd med på vejen, at vi på hver almindelig gå tur stopper op. Ikke kun for at snakke med naboer som jeg selv tidligere har været inde på, men simpelthen også bare står og ser på den smukke natur, som jeg nu befinder mig i. Bailey SKAL lærer, at man ind imellem skal stoppe om og vente på,.... INGENTING men blot vente. Uden at jeg skal underholde ham med dit og dat. Jeg skal laaaangsomt bygge tid på og ende på min 5 min stop og natur nyderi. RIGTIG godt og simpelt råd - ikke så foreneligt med mit ønske om at forbrænde nogle kalorier og få pulsen op på disse gå ture, MEN jeg er ikke i tvivl om, at Baileys vente træning er mere vigtig end kalorieforbrænding - de må jeg så gøre på et andet tidspunkt.!   

Selve opgaven løste Bailey med BRAVOUR men ventelinjen..... suk suk, hvor har vi langt igen. Det er VIRKELIG meget anstrengende at stå med sådan et utålmodigt bæst og jeg skal virkelig finde mine pædagogiske evner frem for ikke at miste besindelsen.!

Fokus - klar parat NU !



Fuld galop og jeg holder og afleverer pænt.



Post 3: En intruduktion til dirregering og her var det Steen Ludvigsen som stod for denne post. Han var klar og tydelig til at forklare, hvad man skulle bruge det til samt hvordan det skulle opbygges, så alle nye på holdet blev godt klædt på. Det var piece of cake for Bailey for er der noget vi har trænet igennem vinterens sne, så er der de små korte simple ligeud sendinger på græsplæne og synlig opsamlingssted.

Efterhånden var jeg også ved at være lidt gennemkold efter mange timer ude i kulden. Bailey var i den grad brugt.. ikke pga opgavernes sværdhedsgrad, men efter ALLE de nye indtryg og ALT den energi han har skule bruge på at styre sin uro i vente situationerne. Det var jeg i øvrigt også af samme årsag. :O)

Med mig derfra fik jeg en god oplevelse og en positiv følelse i forhold til træningens opbygning og undervisningen. En masse velmenende råd, hvor jeg kan bruge mange af dem.
Jeg fik bl.a. et meget alternativt råd fra en vinder klasse deltager som spurgte mig hvordan det gik med min lille hund. Da jeg fortalte om mine problemer i forhold til, at Bailey vil bide i vildtet når han skal afleverer det til mig havde han straks et lille tricks som jeg overvejer om er værd at afprøve. Det lød som følgende.

Tø en due op.. spræt den op og tøm den for indmad. Indsæt en dåse sodavand, og sy duen godt sammen.
Lad hundne apporterer den og skulle den bide i duen gør den det aldrig igen.! Den lyd der kommer fra en dåse sodavand med masser af omrøstede brus i, når der kommer et lille bidhul i - gør at den ikke fremover har lyst til at bide så hårdt i den igen... Hmm alternativ løsning og en ide jeg ALDRIG selv ville have tænkt !