lørdag den 1. januar 2011

GODT NYTÅR



Først og fremmest godt nytår til jer alle. Baileys første nytårs aften forløb dejlig fredeligt og helt uden nogen form for angst. Han sov eller tyggede ben igennem dagen og natten fuldstændig upåvirket af larmen fra fyrværkeriet eller larmen fra os og vores gæster der var udstyret med adskillige truthorn.

Det eneste der ikke gik upåvirket hen var duften fra det lækre mad som aftenen bød på.
Det var svært ikke at "komme" til at gå i vejen i køkkenet med høj snude førring

Vores venner Helle og Steen og deres søn Nicolai holdt nytår hos os sammen med deres 2 små yorkshireterrier Ziggi og Thais. Hundene opførte sig lige så eksemplarisk som vores egen 2, det var straks værre med de 2 benede... De tømte jo næsten vores barskab de "slugehalse" :O)

Der var lavet en lækker menu bestående af :
Tunmousse og hjemmebagte flutes
Dyreryg med kartoffelmedalje (revet og stegt kartoffel som låg og bund med selleri kartoffel mos i midten) solbær vildt sauce og grøntsager.
Til dessert fik vi den mt fantastiske pannacota. En himmelsk mundfuld, som nok er skyld i at vægten er steget med nogle 100 g.



En helt igennem dejlig hyggelig aften og hvor er det skønt at man ikke har en hund som er bange længere. Malthe led frygtelig da han levede, og jeg må sige, at det er noget mere afslappende at have 2 så stille og rolige hunde på sådan en dag.

1 kommentar:

  1. Uhmmmm, savle, savle, savle.
    Mon ikke der blev en lille rest til en sulten labrador ?

    SvarSlet