Lørdag morgen drog Lise og jeg af sted mod det fynske. Vi var spændte på dagens oplevelser idet at Region Fyn havde lagt op til en dag med en anderledes WT
Desvære var vi ikke så heldige at komme på samme hold så vi kunne følges. Jeg startede på post 1 og Lise og Marley på post 4 og 5 som hang sammen. Som noget nyt havde vi ingen pointskort fået og i løbet af dagen fik vi IKKE af vide hvad vores præstation stod til. Det gjorde, at man ikke havde nogen ide om, hvordan man lå i forhold til de andre eller i det hele taget. Selvfølgelig vidste man om det var gået rimeligt eller helt af H til og om man havde løst opgaven eller ej.
Vi startede kl 9.15 på Post 1 som var en vandmarkering i rimeligt åbent vand, med lidt forstyrrende åkander og med Bumper Boys som "kaster" og skytte og "jagtrealistiske" raplyde. Det tændte Bailey rimeligt på, men alligevel gik han en anelse tøvende i vandet - svømmede direkte ud og hjem og jeg fik en fin aflevering. Faktisk havde han et ualmindelig godt greb på de dummies som bruges på Bumber Boys´ne. De var sådan lidt gummi artige som en fender på en båd. Åbenbart gode for Baileys mund.
Post 2 og 3 hang sammen og viste sig at være et par "dræberposter" Både points mæssigt men især også tidsmæssigt. Vi var HELDIGE og komme med som en af de 2 første begynderhunde fra hold 1 før frokost og da var kl blevet 12.15 - Bailey var på det tidspunkt mentalt gået HELT død og skulle lige tænde og have fokus på at han nu skulle lave noget igen. - Det startede med en tramp, hvor der til højre fra os "pludselig" blev kastet en alm. dummy som faldt lidt skjult bag en lille græs forhøjning. Flere havde store problemer med at få deres hund helt der ud og Bailey kom også for kort. Til sidst greb jeg ind og dirregerede ham der hen og vi fik dermed dummyen hjem. Herefter skulle vi gå et laaangt stykke fri ved fod, som gik okay. Så kom der en markering fra en Bunber boy med skjult nedfald og igennem terræn skift i form af en sti og højt græs og lidt små buske. Bailey fik den hjem uden hjælp, men ikke i verdens hurtigste tempo. Han var klart præget af den lange ventetid og det sås tydeligt i hans tempo. Næste opgave var et søg, et områdebestemt søg, hvor dommer og jeg skulle gå fremad i området imens hund afsøgte det. Det forvirrede både Bailey og jeg. Bailey trak på skytten som stod til venstre og var den der kontrollerede Bumber Boyén som han tidligere havde hentet, han trak også på en sti som gik igennem området. Men han fik ingen fært på de områder for der var ingen dummyer der. De var længere fremme til venstre og ellers nede af en skovkant til højre og INTET i midten. Bailey mindste troen på at der var noget og han blev forsviret over at jeg gik fremad. Han vendte hele tiden hjem som om han troede at han havde gjort noget galt. Først da jeg ændrede taktik og sendte ham som dirregeringer fik vi med hiv og sving 2 dummyer hjem. Dommeren sagde tak og stop og min kommentar var øv for den, det var ikke kønt, hvortil han svarede at nej, men du fik dem hjem, så det gav mig da stadig et lille håb om at vi var med.
Så var det tid til frokost som vi nød i selskab med Mette og Naja og Jonas
Efter frokost gik vi til post 4 og 5 som også han sammen. Det var 2 vandposter et MEGA langt stykke fri ved fod og begge med Bumber boys. Denne gang var ventetide også lang selv om jeg syntes vi havde valgt at holde en super lang frokost. Ventelinjen var på et smalt stykke skovsti med hegn på begge sider så det var rigtig svært at trække væk fra de andre som Bailey egentlig trives bedst med, så jeg var bekymret for hvordan det ville påvirke præstationen. Heldigvis vågnede Bailey op, da den første Bunberboy blev afskudt ½ meter fra os. Dog gik han igen i vandet og sprang ikke hovedkulds som han gør i kendt vand. Men han var direkte og jeg fik en pæn aflevering. På det LAAAANGE stykke fri ved fod, hodt jeg ham på plads ved indimellem sparke lidt i jorden ved et skridt, det lykkedes at holde ham og næste markering på vand var præcis så flot som den foregående. Vores eneste kritik var om jeg var blevet træt her sidst på dagen for dommeren syntes jeg slæbte mine fødder med mig :-) Pokkers, mit lille trick blev gennemskuet :-))) Og at han gerne havde set at Bailey sprang i vandet frem for at gå forsigtigt i. hmm ja det er jo en smagssag, jeg syntes jo egentlig også det ser fedt ud, når de springer i, men det er jo mest fornuftigt at gå i og jeg er egentlig glad for at min hund vælger og gå i ukendt vand og springe i vand han kender - det er da klogt :-)
Efter sidste post fulgte en laaaang ventetid inden den afsluttende parole. Heldigvis meddelte prøvelederen også at den afsluttende finale som de havde regent med at det helt utraditionelt skulle slutte med ikke blev til noget pga tiden og kl 1830 kunne præmie overrakkelsen ske. Det vil sige at det kun var de hunde som blev vinder placeret i de 3 klasser som blev kaldt op. De som havde bestået fik det ikke afvide. Temmelig ægerligt for Lise og Marley som velfortjent bestod deres første WT jubii
Bailey havde på trods af de problemer vi havde haft på post 2 og 3 sneget sig op på 66 points og blev 6 vinder. Til præmie overrækkelsen kunne jeg konstatere at Bailey haltede på sit forben så dagen havde sat sit præg på ham og vi kunne trætte vende næsen hjem efter en LAANG dag og forberede os på træning hos Marianne i Uldum næste dag.
