Indvigelse af Majbrits marksø

Med Champange og chips blev marksøen indviget. Herligt.. dog skulle man lige forcerer diverse tidsler og andre stikkende planter, før man overhovedet kunne komme frem til den. Men det kan man jo kalde træning i ufremkommeligt terræn. Vores hvalpe bliver vant til lidt af hvert, så det er jo perfekt.

Vi trænede ro, mens andre arbejder.

Her er det Fifty i fuld fart forbi os.

Det gik væsentlig bedre end sidste gang vi mødtes.

Jeg klikkertrænede lidt afleveringer, det går fremad. Han er ved af forstå pointen, så vi træner glad derud af.

Så var det vandarbejde i søen. Her var en del udfordinger,(også for mig, for kanten var mudret og glat, så jeg var ved at ryge i et par gange) dels selvfølgelig afleveringen fra vand som han slet ikke hat forstået endnu. Men også med en markering fra fremmede kaster, kastet midt ud i søen. Jeg kunne bare ikke få han til at gå i vandet, og da han så sit snit til det, løb han rundt om søet og over til kasterens side og gik i vandet derfra og svømmede så til gengæld lige direkte hjem.. ??? det gav ingen mening, men det viser nok bare, at jeg simpelthen har trænet for lidt med fremmede kaster.! Derfor var det nok lige en svær nok opgave at stille ham.

Her et billede, hvor jeg selv har kastede dummyen. Så var der ingen problemmer.

Man kan jo ikke se alt på billeder. Så jeg kan afsløre, at han først har smidt den og rystede sig, for så at samle den op og give mig i hånden, sådan som klikkertræningen er ved at indprinte ham, at man gør.

Det blev også til et lille søg i bøgeskovs bunden. Det blev set udlagt af Helle med lyd, og det var skind dummier. Her viste han stor fart og god næse, og jeg var vildt overasket over at få dem afleveret i hånd. Herligt. Så skal klodsede mig bare holde op med at gøre det svært for ham, ved at smide den han lige har afleveret lige bag ved, hvor vi står. På baggrund af det tabte han lige koncentrationen og gik efter den igen.

Så blev det spisetid, både for hund og mennesker. Vi fik lækker 3 retters menu og som sædvanlig gode snakke. Nøj hvor Ove og jeg nyder disse stunder med vores herlige hundevenner. Livet er da herligt !

Bailey måtte arbejde endnu endgang for føden. Nu vi lige havde Majbrits ukudts/rosenbed ved hånden , kunne jeg jo lige lave en efterligning af Fiftys dirregering til madskål over bed.

Dejlig dag.

Træning som vi ikke taler mere om

I dag var jeg ved Kongens Kvater og træne med Bailey og tøserne. Vi skulle træne ro, som jeg egentlig havde en fornemmelse af gik godt.

Men ak nej, det gjorde det så ikke lige. Bailey "tabte låget" havde abehjerne og var komplet umulig. Ville intet, kunne intet og hylede op så snart han stod stille.

To ting kunne spille, 17 uger og begyndende 1 omgangs teenagehjerne. Troja i løbetid, som muligvis sendte forstyrende dufte. Derudover, gik vi i gang umiddelbart efter han kom ud af bilen, så han fik ikke tid til lige at se hvor han var henne inden træning.

Konklusionen på det er at jeg fremover kommer i bedre tid, så han kan nå og se sig omkring, samt holde lav træningsprofil under abehjerne tiden.

Noget af det bedste ved aftene var samværet med tøserne og deres hunde. Man bliver simpelthen så glad af det, og måske man snart skal til at tænke på alle de kalorier som ryger indenbords, når der liige bringes lidt hygge med fra alle fronter.

Derudover er det jo i den grad en GAVE at have Helle Hundetræner lved hånden, når fører skal lære sin hund nye ting. Hun viste mig, hvordan jeg skal klikke aflevering af kanvas dymmy, som efterhånden er ved at være lidt spændende for Bailey, nu hvor han har set, hvor glad jeg er for den.

Det skal vi hjem og træne.

Tanker om målrettet træning og træning med tennisbolde

Dagens træning blev tilrettelagt efter "go nat læsningen" aftenen i forvejen i Norma Zvolskys bog "Retriver hvalpe træning".

En rigtig god bog, som giver ideer til træning af din retriver alt efter hvor mange uger hvalpen er.

Bailey er nu i 17 uge og det er ifølge bogen fra 17-24 uge, som er floktilpasnings fasen fra hvalp til unghund. Det er fra den uge at din hvalp bliver til unghund, der tit kan være temmelig fjollet.

Bogen beskriver også at det er nu at der skal målrettet træning til fordi hvalpen sansynligvis har opnået den nødvendige psykiske modenhed og fysiske hårhed til en målbevist træning.

Bogens mål for det første leveår, ligger nogenlunde op af mine egne mål.

Der står " Som grundlag for den videregående træning skal en retriver have lært følgende:

• At komme når der bliver kaldt.


• Først at hoppe ud af bilen, når den har fået lov.


• Kunne sætte sig og blive siddende uanset forstyrelser.


• Gå perfekt på plads og sidde lige på plads.


• Ignorerer andre hunde når der arbejdes


• Være helt rolig og tålmodig, både når der skal arbejdes og ventes."

Jeg havde ro i sindet da jeg slukkede lyset for at sove. Jeg behøver jo egentlig ikke at have SÅ travlt. Med overstående målsætning, er vi jo på rette vej.

Vi har jo brugt RIGTIG meget tid på "vente/ro" så det skal vi jo bare fortsætte med. Så skal vi træne mens andre hunde arbejder. Der har vi jo Chivas lige ved hånden. Når vi ikke lige kan mødes med vores søde hunnevenner. Derudover skal lydigheden vedligeholdes og præsiceres. NEMT..

Til min bekymring vedr. aflevering og dummielyst, fik jeg læst mig til et råd jeg egentlig godt kendte, men lige havde glemt i farten.

" For at gøre dummien interessant, må du give den høj prioritet. Så snart din hvalp ser at den grønne indretning har stor beydning for dig, kommer den før eller siden til at blive interesseret i den. Beskæftig dig med dummien i løbet af dagen. Tal med den, kæl med den og behandl den som om det er det vigtigste i dit liv. "

Jeg har derfor nu et "kærlighedsforhold" til en lille lækker dummie som er HELT uopnåelig for Bailey de næste par dage.

Træningen foregår derfor nu på tennisbolde.

Med 8 bolde og 2 dummyer til Chivas i tasken gik Ove og Chivas og Bailey og jeg ned på den store plæne med højt græs for enden af vejen. Turen ned af vejen, blev til zig zag og slalom over vejen, for opretholde den fulde opmærksomhed.. (der har sneget sig lidt ferie-sløseri ind i lineføringen). Vi mødte en livlig Golden unghund på 7 mrd. på fortorvet, den skulle også lære at man ikke bare må trække afsted for at hilse på fremmede hunde. Det tog lidt tid inden begge hunde havde forstået det, så efter en periode med 1 skridt frem og 3 den anden vej. Kunne de hilse pænt og fornuftigt på hinanden. Dejligt at møde en ligesindet hundeejer. Det er ikke så tit man gør det på vores villavej.

På plænen måtte Bailey se Chivas arbejde. Det går faktisk overalt forventning. Han kan endda stå uden line og helt rolig. Men det koster også total fokus fra min side. Så satte jeg Bailey af og kastede de 8 bolde ud i det høje græs. Jeg sendte ham ud i et lille søg og han hentede de 3 bolde. Afleveringer af bolde er ingen problem, hvis jeg sidder på knæene og læner mig tilbage. Så afleverer han gerne med forbenene om mine skulder. Det må vi forfine senere, men hellere det end at han smider den 1 meter fra mig.

Vi trænede RO, og begge hunde sad ved siden af hinanden med 1½ m afstand. Jeg kastede med høje lyde de 8 bolde om ørene på os, (bag ved og foran). 2 gange måtte jeg lige give en reminder komando "bliv" da jeg syntes at han så mistænksom tændt ud. Da virvaret var forbi, fik han endnu en "bliv" og jeg gik ud og samlede 7 bolde og 1 dummy op. Den sidste dummy sendte Ove Chivas ud efter. Bailey sad stadig flot stille og rolig. Så han fik lov at hente den sidste bold.

Der er ingen tvivl om, at det roterer i knolden hos Bailey. Sådan en omgang bliver han bare træt i sit lille hoved af. Dermed blev der givet fri og træningen var slut for i dag.

Hjemme igen

Så sluttede hytte ferien for denne gang, og vi fik pakkede sammen og kørte hjem i langt mere behagelig temperatur end turen derop.

Bailey siger ikke en lyd og selv efter 2 timers kørsel er han stille og rolig når vi åbner bagsmækken. Ja faktisk skal han ligefrem lokkes ud.

Det har været en super dejlig og afslappende tur som vi alle har nydt.

Børn og hunde er blevet forkælet ud over det sædvanlige.

Her er det f.eks hygge med mor i sengen

Hjemkomsten blev lidt hektisk, da Sarah blev dårlig og vi opdagede, at den lille bitte splint hun havde fået i sin lilletå mandag morgen, havde udviklet en temmelig hævet rød fod, og pludselig høj feber. Det blev til en tur til vagtlæge og på apoteket efter primecelin mod lymfebetændelse (forstadiet til blodforgiftning).

I morges havde Sarah det mildest talt ikke meget bedre, tværtimod havde det røde sneget sig op under knæet. Det blev til endnu en tur til lægen og herefter til Kolding sygehus, hvor hun nu er indlagt for at få antibiotika intraviøst.

Man må sige, at denne hjemkomst ikke har været specielt hundevenlig, da der nærmest ikke har været tid til dem. Lidt af en kovending fra det de lige havde oplevet på camping.

Bailey protesterede imod det ved at forsøge at grave sig nedi mit rosenbed.

Et ca 30 cm dybt og 50 cm bredt stort hul og jord overalt på hund og fliser ! Sikke en fest han havde, og nøj, hvor blev jeg sur. Lige nu æger jeg mig over at jeg ikke fik taget et billede.

Med Sarah i gode hænder og et par hunde som kogte, blev vi enige om at køre til søen og dybbe dem her til aften.

Det viste sig at andre labrador folk var igang med at træne ved Kongens Kvater, så vi kørte i stedet ud til Kongsted søerne. Et perfekt sted at gå i vand, for en lille "ikke vildt glad for vand" hvalp.

Der er løbe vand langt ud. Bailey syntes det var HERLIGT. Han går lige så stille i, laver lidt elevator hop derud af, så dykker han lidt når han skal have dummien i munden og kommer straks hjem igen.

Det er blot liiige den lille detalje med afleveringerne, som vi skal til at have fat i.

Sofa dummie og klikker er taget i brug til dette projekt så vi kan baglæns træne det indenfor, inden jeg kræver noget udenfor.

Håber det hjælper lidt, og ellers må det snart være tid til at træne lidt med Majbrit og Helle Hundetræner, hvis det kan presses ind i bygge hus om og andre ferie procjekter ...

Fårup sommerland og Alborg city

Chivas og Bailey har fulgt os rundt på ture i det danske sommerland.

En dag gik turen til Fårup sommerland. Jeg var spændt på, hvordan Bailey ville klare det. Han har jo tidligere været en lille utålmodig herre, og vi har jo trænet ro og vente rigtig meget så det var jo nærmest en lille general prøve på om han havde tålmodighed til at vente når ungerne var oppe og prøve en forlystelse, og så et sted med MANGE mennesker.

Det gik OVER alt forventning. Begge hunde luntede efter os og smed sig og gnaskede hundechips eller lagde sig til at sove når det var ventetid. Jeg havde medbragt en parasol til at skabe skygge, hvis ikke vi kunne finde det andetsteds. Se hvor hyggeligt det var.

En helt igennem DEJLIG dag for alle, børn, voksne og hunde. Der var kun ÈN rigtig møj træls ting som jeg stadig kan bande over.

Kan folk for helvede ikke smide deres tyggegummi i skaldspanden, så min lille hund ikke behøves at sætte sig i det !

3 steder har jeg efterfølgende måtte klippe helt ind til skindet for at få tyggegummi af, som han har blev klistret ind i. Derudover har den lille madglade hund også måtte spytte adskillige stykker tyggegummi ud som han fik tænderne i.

Det med at finde ALT muligt og umuliget spiseligt madaffald, kogler, papir you name it, det gør han i tide og utide. Efterhånden er han blevet ret god til at spytte ud når jeg siger NEJ. Han er i den grad anderledes en Chivas, som er frygtelig kræsen.

En anden dag tog vi til Ålborg city. Her var begge hunde præcis lige så DYGTIGE som i Fårup. De luntede igennem menneskemængderne igennem strøget, og lagde sig tålmodigt mens jeg shoppede.

Ungerne syntes det var lidt pinligt, når Bailey bare satte sig midt i det hele og tissede. Når man skal, så skal man jo.

Vi sluttede dagen at med, at spise en lækker middag på en cafe.Der kom vi til at vente en del, da tjeneren havde glemt at sende vores bestilling ind til køkkenet.

Vi fik så en omgang, så vi klager ikke. Min pointe ved at fortælle det er bare, at endnu engang viste vores dejlige hunde sig fra deres sødeste og tålmodigeste side og lagde sig blot til at snorkboble midt i alt virvaret.

Det er ikke kun "campinghunde" vi har, men også "cityhunde"

Bailey 4 mrd og ferieoplevelser.

Siden sidst er der sket en del.

Børnene og jeg holder ferie og det byder på mange oplevelser.

Køreturen til klim Strand Camping på 3 timer incl kø i 30 graders varme gik let og smertefrit. Ikke en lyd fra nogen hunde. Men de nød de indlagte pause i høj grad.

Straks efter ankomsten til hytten, satte vi en lille indhegning op til hundene. Den er så pillet ned igen.. Det viste sig nemlig hurtigt at Bailey er lige så DYGTIG "campinghund" som Chivas. Han bliver nemlig, hvor vi er og ligger bare på græsset eller på teressen og nyder vesterhavsluften og livet på pladsen. Det er uanset om der går andre hunde, børn, eller heste forbi. Dog har han liige været 2 gange forbi vores nabo, som sad og spiste. De kom vist til at "tabe" noget mad til ham. Det var lidt for fristende.

I dag bliver Bailey 4 mrd. Det blev fejret med en tur til Nr.Lyngby for at besøgeJørgen og Majbritt og deres hunde.

Inden Nr. Lyngby rundede vi Blokhus og fik frokost og gik en tur på stranden imens Kasper fik lidt tidlige køretimer i vores bil.

Sjovt at lege med tang

Bailey nød at hilse på Kana

og Fifty, også selv om man skal slogs om legetøjet..

Vi gik også ned på stranden ved Nr. Lyngby. Det gav mulighed for at tage lidt vandbilleder.

Når jeg tænker på at vi kun har haft Bailey i 2 mrd. kan jeg næsten ikke forstå det. Hold op tiden flyver afsted.

I de 2 mrd har vi lagt meget vægt på renlighed og socialicering, hvilket er lykkedes yderest tilfredsstillende.

Der er snart ikke det, som han ikke er blevet præsenteret for, og han tager det hele i stiv pote.

Trænings mæssigt har vi brugt tid på kontakt, kontakt og atter kontakt. Derudover har jeg trænet meget "vente" for at give ro og især RO UDEN LYD. Indimellem har vi også trænet hente bringe, men vi skal først til at have fokus på afleveringer. Det går ikke for godt. Derimod går dirregering til madskål rigtig fint, og jeg syntes han bruger sin næste rigtig godt.

Alt i alt er jeg meget tilfreds med min lille hvalp.

Der følger flere ferieoplevelser senere.