Indvigelse af Majbrits marksø

Med Champange og chips blev marksøen indviget. Herligt.. dog skulle man lige forcerer diverse tidsler og andre stikkende planter, før man overhovedet kunne komme frem til den. Men det kan man jo kalde træning i ufremkommeligt terræn. Vores hvalpe bliver vant til lidt af hvert, så det er jo perfekt.

Vi trænede ro, mens andre arbejder.

Her er det Fifty i fuld fart forbi os.

Det gik væsentlig bedre end sidste gang vi mødtes.

Jeg klikkertrænede lidt afleveringer, det går fremad. Han er ved af forstå pointen, så vi træner glad derud af.

Så var det vandarbejde i søen. Her var en del udfordinger,(også for mig, for kanten var mudret og glat, så jeg var ved at ryge i et par gange) dels selvfølgelig afleveringen fra vand som han slet ikke hat forstået endnu. Men også med en markering fra fremmede kaster, kastet midt ud i søen. Jeg kunne bare ikke få han til at gå i vandet, og da han så sit snit til det, løb han rundt om søet og over til kasterens side og gik i vandet derfra og svømmede så til gengæld lige direkte hjem.. ??? det gav ingen mening, men det viser nok bare, at jeg simpelthen har trænet for lidt med fremmede kaster.! Derfor var det nok lige en svær nok opgave at stille ham.

Her et billede, hvor jeg selv har kastede dummyen. Så var der ingen problemmer.

Man kan jo ikke se alt på billeder. Så jeg kan afsløre, at han først har smidt den og rystede sig, for så at samle den op og give mig i hånden, sådan som klikkertræningen er ved at indprinte ham, at man gør.

Det blev også til et lille søg i bøgeskovs bunden. Det blev set udlagt af Helle med lyd, og det var skind dummier. Her viste han stor fart og god næse, og jeg var vildt overasket over at få dem afleveret i hånd. Herligt. Så skal klodsede mig bare holde op med at gøre det svært for ham, ved at smide den han lige har afleveret lige bag ved, hvor vi står. På baggrund af det tabte han lige koncentrationen og gik efter den igen.

Så blev det spisetid, både for hund og mennesker. Vi fik lækker 3 retters menu og som sædvanlig gode snakke. Nøj hvor Ove og jeg nyder disse stunder med vores herlige hundevenner. Livet er da herligt !

Bailey måtte arbejde endnu endgang for føden. Nu vi lige havde Majbrits ukudts/rosenbed ved hånden , kunne jeg jo lige lave en efterligning af Fiftys dirregering til madskål over bed.

Dejlig dag.