Åbenklasse træning med krage

Onsdagens træning i Kolding bød på regn, mørke, men heldigvis også god træning.

Vi havde bedt om at træne frit søg, dels fordi der var flere unge hunde iblandt som ikke var vant til søg med anden hund og dels nogen med dårlige oplevelser med anden hund i rygsækken. Den øvelse krævede Walter 100 % så derfor var han nødt til at lave en selvhjælper post i form af dirregering. Det er ellers mod hans principper at bande søg og dirregering i samme trænings lektion, men denne dag var det nødvendigt.

Dagen bød også på vildt. Det var jeg jo noget nervøs over, men også spændt på.
Vi har jo baglænskæde trænet med vildt gennem lang til og i søndags fik vi et nyt lille trick fra Malene og Frederik Svendsen om at prøve "ballontricket" Et mund finmotortik øvelse, hvor hunden skal apporterer små vandballoner. Hvis der ikke bæres forsigtigt - ja så springer de. Bailey syntes det er herligt at apporterer balloner og der er kun gået hul på dem, hvis han taber dem, hvilket han også syntes er lidt mærkeligt.

Nå, men "søget" blev lagt ud og vi havde Thomas´s flinke tæve som makker. Det gik rigtig fint og der var ingen problemer. Hverken med en hund mere, selv om den var helt ukendt, og heller ikke med vildtet. Oven i købet var der "grimme grimme" krager i mellem.
De bliver hapset med lige så stor spontanitet som alt andet vildt.

I dirregringen var der kanin og krage og opgaverne blev løst fint.
Så blev det ikke til meget mere, da det både var temmelig vådt og efterhånden buldermørkt.

Bailey med krage

2 1/2ér og super træning.

I dag skulle blive langt sjovere for Bailey end dagen i bilen i går. Vi skulle til Markerings træning hos Marianne Pedersen i Uldum

Hele middags holdet. Een stor familie :O) 

Vi skulle træne i skoven tæt på Mariannes hus og det viste sig at være et super lækkert område med både nyplantede frugt træer og gamle store træer samt en masse terræns skift og heldigvis uden alt for meget "træls" som tidsler, brændnæller og brombær buske.

Post et var en enkeltmarkering som faldt skjult bag en skrænt. Den blev bygget op med en enkelt markering ca 30 m på først. Dernæst rykkede man bagud, markerede den samme markering igen og vendte sig 90 grader for at sende på en dirregering 25 m ud i højt højt græs. Da den var hjemme, sendes hunden på markering igen. Man kunne selv vælge om dirregringen skulle være skjult eller om hunden skulle se den først. Jeg valgte at Bailey lige så den inden han skulle se 1. markering.
Hele opgaven blev løst SUPER. Dog blev jeg noget nervøs da han løb til nr. 2 markering da han løb mod venstre op ad skråningen. (havde han mon glemt, hvor den var ?) men nej.. Han løb direkte hen og plukkede den, så hvorfor han tog det lille sving mod venstre må jeg gætte mig til..

Post 2 var en dobbelt linje markering, med den ene faldende skjult og over lille forhøjning og en grøft og den anden foran forhøjningen.  Den blev bygget op således at den bagerste blev kastede først som en enkelt markering og bagefter faldt de som en dobbelt. Bailey hentede den første SÅ flot og da han skulle sendes 2. gang var han så sikker på, hvor han skulle hen, at han løb lige forbi den forreste og sidst kastede og løb hen hvor han lige havde været - da jeg sendte ham igen var han voldsom i tvivl og anede ikke hvad han skulle.
Så tog vi den een gang til uden opbygning og der løste han der perfekt.

Post 3/4 var en post hvor 2 hunde ad gangen skulle arbejde i hver sin retning ryg mod ryg. Det svære var ar det kom skud begge steder fra og på hjemturen kunne de se hinanden.
Den ene post var en 2 1/2ér opbygget naturligvis og den anden var en enkelt markering og dernæst en tilbagesending til samme sted som post 2 bagerste markering var faldet.  

Bailey startede på post 4 og havde ingen problemer med at høre skud bag fra, han koncentrerede sig fuldt ud og egen opgave og løste det i høj fart og stil. Ingen tvivl om, at skud motiverer ham MEGET. Dernæst vendte vi os om og skulle nappe en 21/2ér. En helt ny opgave for os og for mig i det hele taget. Så langt har vi aldrig trænet med Chivas.
Først blev den bygget op ved at lave en markering til venstre og hente den, dernæst gik kasteren langt til højre og kastede i mellem nogle høje træer så den var svær at se, den skulle også hentes. Så blev det alvor! De 2 der lige var hentet som enkelt markeringer blev nu til en dobbelt. Den sidst kastede blev hentet i stor fart og uden tøven, Så skulle ½éren kastes og hentes. Lige inden den blev kastet lød der skud bagfra, som Bailey vendte hovedet for at se, men med en hurtig reaktion fik jeg hans fokus, så han lige akkurat nåede at se den falde. Den blev hentet også fint afleveret. Jeg havde nu stillet mig så jeg havde retning mod den først kastede til venstre og Bailey rejste sig og stod som om han var klar og præsis viste hvad han skulle. Derfor var jeg ikke præsis nok og sendte ham lidt "la la" SÅ bliver man straffet - han løb 5 m ud og stoppede op, vendte sig om og spurgte "hva var det liiige jeg skulle ? hmm, hvem skal klage til over dårlig fører... Men da jeg fik rettet op på min sløset-hed og fik ham sendt ordentlig, var han ikke i tvivl og hentede de sidste som snart var kastede for lææænge siden. SÅ fed en opgave og SÅ dygtig en hund. Jubii

Tak Marianne for god god træning og til "familien" på holdet for jeres hyggelige selskab.



 

Demo hund hos Irene Jarnved

Lørdag morgen drog Bailey og jeg mod Arild (Toftlund ) for at deltage i Regions Sydjylland´s instruktør inspirations dag. Det skulle vise sig at blive en laaang dag i bilen for Bailey imens jeg sugede til mig af Irenes viden og nød alt det lækre som blev serverede i løbet af dagen.

Der var en masse teori inden for og lidt praksis udenfor. Af nye ord, lærte jeg HJERNESPOR, men ellers var der ikke så meget jeg ikke allerede havde læst om, eller fået lært af dygtige hundevenner som igennem tiden trods alt har fået mig lært lidt. :O) 

Jeg blev beskæftigende i, at den måde jeg gerne vil opdrage min hund på, er den måde Irene også gør det. At det er okay, at have en "møjuopdragen" hund, så længe den er GLAD og oser af motivation. Det gør ikke noget den hopper op, springer lidt rundt, kravler på bordene bare den er glad!! 

Irenes Tracy, som går på bordet :O) Jo jo det var en GLAD hund.
 

Ej, spøg til side.. det skal man selvfølgelig selv afgøre, hvor ens grænser er, men pointen er at man nemt kan pille enhver motivation ud af hunden, ved at lave kadaver træning og ved at træne med metoder som resulterer i konflikter eller ubehag. Fokuser på at ALT træning skal foregå som samarbejde mellem hund og fører og brug den TID det tager. 

Undersøgelse viser i øvrigt at når hunden er motiveret yder den 10-15% mere. Så har man en hund dom normalt yder 80 % og får den motiverer så er den jo ret tæt på 100%. Hvem vil ikke gerne det. 

I Chivas tilfælde ses det bestemt tydeligt, om der serveres koldt eller varmt vildt. Han er på 100% ved det varme vildt og på max 50 ved koldt vildt :O) -

I praksis træningen øvede vi ro på post og der blev rettet lidt på os hundefører hist og pist. Det var lærerigt og faktisk fik vi ligefrem ros for at have god kontakt. Jo jo, vi er da lidt på vej frem hvad angår ro i vente.. men der er da stadig plads til forbedring. Det ALLER ALLER sværeste er dog ens reaktion i PIV situationen. Irenes råd var - alt kontakt ophører, man siger en lyd, slår på tasken eller lign. for at få hunden ud af piv situationen. venter lidt og GÅ væk fra det der skaber uroen. Dernæst rose for ROEN den får når man er gået væk.  Langsomt arbejder man sig frem til at hundes hjernespor til sidst bliver kodet til, hvordan man skal opfører sig i vente og at P som i Piv aldrig bliver nødvendigt for den. 

Kontakt i venteposition 

Dernæst var det apportering, hvor Irene kom med flere muligheder inden for baglænskædning.  Det er jo noget vi har arbejdet MEGET med, så det var ikke nyt. Men jeg fik gode ideer til, hvordan jeg skal motiverer Bailey så han ikke syntes det er verdens kedeligste opgave og hvordan jeg skal ballancerer på det knivskarpe knivsæg for at undgå FOR meget "glæde/stress" i opgaven, da det nemlig resulterer i tygge og biden i genstanden som apporteres.

Baglænskædning i hækken. 

Det var en rigtig god dag for mig. Bailey syntes det måske var lige i overkanten af kedelig og var fuld af krudt da vi kom hjem. Så det blev til lidt markerings træning på engen sammen med Ove og Chivas. 

Bailey´s første andetræk

I aften var vi heldige at få lov at komme med Michael Rousau ned til Spang å i Pjedsted (5 min kørsel herfra) på andetræk. Det blev lidt spontant aftalt fordi vi tilfældigt kom til at snakke om, hvornår Bailey var klar til at komme med på opsamling. Michael kom hurtigt på den ide at vi da kunne få hans evner afprøvet på et stille og roligt andetræk med ham selv og Ove som skytte og Bailey som eneste hund. Dermed var der ingen stress eller pres fra andre hunde.
Maggie blev derfor og ventede i bilen som reserve, såfremt at Bailey ikke kunne klare opgaven.

Vi går bag Ove ud af engen. Vi håber på, at lidt bekkasiner vil lette.   

Det lykkedes Michael at ramme en af de mange bekkasiner der lettede. Den blev anskudt og  Bailey mødte for første gang en bekkasin og så oven i købet en levende.
Han var noget målløs over det, og der skulle lidt opmuntring til, for at få ham til at samle den op. Den var også lidt fræk, få den blev ved at prikke ham på snuden med sit lange næb, når han snusede til den.
Da han overvandt sine tvivl, kom han med den lige så fint i en perfekt aflevering

Solen er så småt gået ned og vi venter

Og snakker lidt 

Til sidst går skytterne på plads, og Bailey sidder helt stille og meget koncentreret og venter i sit lille skjul af siv i samme farve som ham selv. Ikke en lyd kom der fra ham, ikke et sekunds uro af den form som ham plejer at gøre i vente perioder. Kun stor koncentration og fokus mod især Michael, som jo havde skudt bekkasinen til ham.
Prøv lige at spørg om jeg var stolt!

Da ænderne begyndte at komme ind, kunne jeg naturligvis ikke længere stå med kamera, men vi så en del ænder og et par gæs som alle kom højt. 2 ænder blev skudt og den ene fik Bailey hentet. Lidt tøvende da den også var anskudt, men med en lille smule opmuntring fik han den hjem i et flot greb og super flot aflevering. Jubii, hvor er jeg stolt... Ingen stress, ingen huller i vildtet bortset fra skudhullerne og en helt rolig hund.
Den sidste and gik ned på den anden side af en bred og besværlig å. Jeg fik ham dirregeret over til området som vi troede det var, men han fik ingen fært og efter kort tid, troede han ikke rigtig på mig længere. Så måtte vi hente Maggie som ihærdigt søgte og søgte i det rigtig sumpede område med desvære også uden held.

Dagens apporteringer på det allerførste andetræk. Dygtig hund, som nu ligger tør og lun med back on track dæknet på og drømmer sødt. 

Så er ferien slut !

For lang lang tid siden startede min 9 ugers ferie, og dermed stort set også "blogferie". Men nu er vi alle tilbage fra feriemode og må se og komme igang igen.

Siden sidst er Chivas´s pote helet rigtig fint og han er så småt kommet så godt i form, at han i aften er klar til jagtens første andetræk.

Bailey har været påvirket af mange forskellige ting hen over sommeren.
- Bondegårdsferie sammen med Kiwi, - Løbsk tæve i feriepleje, - for meget testosteron og dårlig opførsel over for andre han hunde, - nye krav til afleveringen og midt i det hele er han i sin rivende udviklingsfase "den psykiske udvikling".

Hans udviklings fase påvirker hans humør og koncentration meget. Ind imellem er han forsigtig og pylredet og andre gange får jeg fingeren. Han stikker af efter gode færdter eller "glemmer" hvad det er jeg beder om og finder på andre sjove ting i stedet.

Den ene dag tænker jeg wauw, hvor det kører og den næste er det okay, vi er håbløse til det vi skal. Det kræver stor tålmodighed fra min sider og da vi ALDRIG mærkede noget til nogen udviklings faser fra Chivas, er det helt nyt for mig og ret svært ikke at lade sig påvirke af.

De nye krav til aflevering, kom efter en enetime hos Sannes hundecenter. Jeg ville gerne have hende til at hjælpe med vildtbehandlingen som ikke er for god.
Vi blev bedt om at arbejde generelt med afleveringen, som skulle være fuldstændig på plads før der kommer vildt på. Det er blevet terpet godt og grundigt og vi har nu er rigtig pæn aflevering. Jeg træner intensivt med jævnligt at præsenterer ham for vildt i dirregerings træning for at "normaliserer" vildt så det ikke unødigt stresser ham og kun i dirregering opgaver for også for at holde stress nede. Den dårlige vildt behandling blev i en periode mere slem end nogensinde, da jeg nu var begyndt med de store krav til afleveringen, og derfor valgte jeg også at trække ham fra de tilmeldte prøver vi havde på programmet.
Heldigvis går det langsomt fremad, så jeg tror på fremtiden. Ellers skal vi måske under Helle og Kims kyndige hænder og trænes op som agility løber i stedet.

Hans opførsel overfor hanhunde fik jeg også hjælp til hos Sanne. Jeg fortalte hende om hans måde at reagerer på og at jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle reagerer. Var han usikker eller aggressiv? Skulle jeg skælde ud eller trække ham væk eller ?
Hendes gæt var at han bestemt måtte være usikker, idet at han virkede som en lidt usikker hund. Men hun blev overrasket - Hun hentede sin gamle spaniel som sagtens ville kunne tåle hvis Bailey gik på ham, men samtidig skulle den nok fortælle ham at det var den der havde styr på sagerne. Bailey gik løs med snuden i græsset og da den fik øje på den anden hund som KLART viste ham at den ikke var interesseret i noget som helst med ham, valgte han den flabede og meget trælse metode, nemlig at fare på ham og forsøge at få ham ned med nakken. Han havde rejst børster ned af hele ryggen, og meget høj hale, hvilket fortalte Sanne at han IKKE var spor usikker men blot meget fræk.
Sanne fik dem skilt og jeg holdt Bailey væk mens hun lige sikrede sig at hendes hund var okay. Så bad hun mig slippe Bailey igen, og han valgte IGEN at prøve at gå på den lille hund. Men Sanne var hurtig og han fik et brøl og en pegefinger lige midt mellem øjnene.
Det hjalp og efter 5 min havde han forstået at sådan en opførsel vil vi ikke finde os i.

Alle mine forsøg med at undgå situationen eller skæld ud har ikke virket, men en pegefinger mellem øjnene og et nej DET VIRKER. Vi kan nu gå forbi, og endda hilse på stort set alle hanhunde uden at han siger en lyd. En enkelt gang har en anden knurret af ham, hvor han sagde igen ellers ikke. Py ha en lettelse det er at møde andre hunde nu, samt komme til træning. Hvor har det egentlig fyldt meget at man hele tidens skulle ære opmærkesom på om det er hanner eller tæver man mødte. Frygten for fremtidigt arbejde med en anden hund i et søg har bestemt også været der, men det frygter jeg ikke så meget mere.                      

Af hyggelige hunde sammenkomster i løbet af sommeren har Helle og Kims hundedag klart været det sjoveste.
 Læs på http://superhunden.blogspot.com/2011_07_01_archive.html hvis i vil vide hvad den gik ud på.

Derudover hyggede vi os gevaldig i selskab men Majbrit og Michael en weekend i august, i forbindelse med retriever mesterskabet. Det var dejligt at se alt det gode hunde arbejde og Fifty og Joey klarede de poster de gennemførte til UG. FLOT

Hundetræning  har der også været tid til i løbet af sommeren. Vi har været i Varde og her i området et par gange sammen med Majbrit og Michael til herlig træning. Jeg misunder det fede terræn som er tilgængeligt i Varde og omegn. Man skulle bo der omkring :O)
 Derudover er vi startet til markerings træning hos Marianne Pedersen i Uldum samt til åbenklasse træning i klubben med Walter ved roret.

Der bliver trænet tramp, tramp og atter tramp på begge hold. Indlagt i den øvelse er der mange mange elementer og det er en opgave som det bliver flere og flere af til prøverne.
Vi træner fri ved fod, markering, rotering af pladserne, markering og tilbagesendinger.

På begge hold er der også område bestemt søg, dirregering over svære terræn skift. På Mariannes hold er der i dirregerings øvelserne også  indlagt en markering som skal hentes først, samt en tilbagesending til markerings stedet efter dirregeringen er hentet. Mange ting at holde styr på for en ukoncentreret hund, men han har klaret opgaverne SÅ flot. Måske er det igen noget med at han er ukoncentreret fordi han keder sig....
Noget af det som kræver ekstra træning for os, er det med at flytte sig rundt uden at det bevirker at han knalder.

Så trænes der vandmarkering, og selvfølgelig dirregering over vand og på Walters hold træner vi også søg med 2 hunde.

Spændende træning og mange spændende terræner.

Jeg har intentioner om, at holde bloggen vedlige og forhåbentlig også få lidt billeder på.