Bailey´s første andetræk

I aften var vi heldige at få lov at komme med Michael Rousau ned til Spang å i Pjedsted (5 min kørsel herfra) på andetræk. Det blev lidt spontant aftalt fordi vi tilfældigt kom til at snakke om, hvornår Bailey var klar til at komme med på opsamling. Michael kom hurtigt på den ide at vi da kunne få hans evner afprøvet på et stille og roligt andetræk med ham selv og Ove som skytte og Bailey som eneste hund. Dermed var der ingen stress eller pres fra andre hunde.
Maggie blev derfor og ventede i bilen som reserve, såfremt at Bailey ikke kunne klare opgaven.

Vi går bag Ove ud af engen. Vi håber på, at lidt bekkasiner vil lette.   

Det lykkedes Michael at ramme en af de mange bekkasiner der lettede. Den blev anskudt og  Bailey mødte for første gang en bekkasin og så oven i købet en levende.
Han var noget målløs over det, og der skulle lidt opmuntring til, for at få ham til at samle den op. Den var også lidt fræk, få den blev ved at prikke ham på snuden med sit lange næb, når han snusede til den.
Da han overvandt sine tvivl, kom han med den lige så fint i en perfekt aflevering

Solen er så småt gået ned og vi venter

Og snakker lidt 

Til sidst går skytterne på plads, og Bailey sidder helt stille og meget koncentreret og venter i sit lille skjul af siv i samme farve som ham selv. Ikke en lyd kom der fra ham, ikke et sekunds uro af den form som ham plejer at gøre i vente perioder. Kun stor koncentration og fokus mod især Michael, som jo havde skudt bekkasinen til ham.
Prøv lige at spørg om jeg var stolt!

Da ænderne begyndte at komme ind, kunne jeg naturligvis ikke længere stå med kamera, men vi så en del ænder og et par gæs som alle kom højt. 2 ænder blev skudt og den ene fik Bailey hentet. Lidt tøvende da den også var anskudt, men med en lille smule opmuntring fik han den hjem i et flot greb og super flot aflevering. Jubii, hvor er jeg stolt... Ingen stress, ingen huller i vildtet bortset fra skudhullerne og en helt rolig hund.
Den sidste and gik ned på den anden side af en bred og besværlig å. Jeg fik ham dirregeret over til området som vi troede det var, men han fik ingen fært og efter kort tid, troede han ikke rigtig på mig længere. Så måtte vi hente Maggie som ihærdigt søgte og søgte i det rigtig sumpede område med desvære også uden held.

Dagens apporteringer på det allerførste andetræk. Dygtig hund, som nu ligger tør og lun med back on track dæknet på og drømmer sødt.