Demo hund hos Irene Jarnved

Lørdag morgen drog Bailey og jeg mod Arild (Toftlund ) for at deltage i Regions Sydjylland´s instruktør inspirations dag. Det skulle vise sig at blive en laaang dag i bilen for Bailey imens jeg sugede til mig af Irenes viden og nød alt det lækre som blev serverede i løbet af dagen.

Der var en masse teori inden for og lidt praksis udenfor. Af nye ord, lærte jeg HJERNESPOR, men ellers var der ikke så meget jeg ikke allerede havde læst om, eller fået lært af dygtige hundevenner som igennem tiden trods alt har fået mig lært lidt. :O) 

Jeg blev beskæftigende i, at den måde jeg gerne vil opdrage min hund på, er den måde Irene også gør det. At det er okay, at have en "møjuopdragen" hund, så længe den er GLAD og oser af motivation. Det gør ikke noget den hopper op, springer lidt rundt, kravler på bordene bare den er glad!! 

Irenes Tracy, som går på bordet :O) Jo jo det var en GLAD hund.
 

Ej, spøg til side.. det skal man selvfølgelig selv afgøre, hvor ens grænser er, men pointen er at man nemt kan pille enhver motivation ud af hunden, ved at lave kadaver træning og ved at træne med metoder som resulterer i konflikter eller ubehag. Fokuser på at ALT træning skal foregå som samarbejde mellem hund og fører og brug den TID det tager. 

Undersøgelse viser i øvrigt at når hunden er motiveret yder den 10-15% mere. Så har man en hund dom normalt yder 80 % og får den motiverer så er den jo ret tæt på 100%. Hvem vil ikke gerne det. 

I Chivas tilfælde ses det bestemt tydeligt, om der serveres koldt eller varmt vildt. Han er på 100% ved det varme vildt og på max 50 ved koldt vildt :O) -

I praksis træningen øvede vi ro på post og der blev rettet lidt på os hundefører hist og pist. Det var lærerigt og faktisk fik vi ligefrem ros for at have god kontakt. Jo jo, vi er da lidt på vej frem hvad angår ro i vente.. men der er da stadig plads til forbedring. Det ALLER ALLER sværeste er dog ens reaktion i PIV situationen. Irenes råd var - alt kontakt ophører, man siger en lyd, slår på tasken eller lign. for at få hunden ud af piv situationen. venter lidt og GÅ væk fra det der skaber uroen. Dernæst rose for ROEN den får når man er gået væk.  Langsomt arbejder man sig frem til at hundes hjernespor til sidst bliver kodet til, hvordan man skal opfører sig i vente og at P som i Piv aldrig bliver nødvendigt for den. 

Kontakt i venteposition 

Dernæst var det apportering, hvor Irene kom med flere muligheder inden for baglænskædning.  Det er jo noget vi har arbejdet MEGET med, så det var ikke nyt. Men jeg fik gode ideer til, hvordan jeg skal motiverer Bailey så han ikke syntes det er verdens kedeligste opgave og hvordan jeg skal ballancerer på det knivskarpe knivsæg for at undgå FOR meget "glæde/stress" i opgaven, da det nemlig resulterer i tygge og biden i genstanden som apporteres.

Baglænskædning i hækken. 

Det var en rigtig god dag for mig. Bailey syntes det måske var lige i overkanten af kedelig og var fuld af krudt da vi kom hjem. Så det blev til lidt markerings træning på engen sammen med Ove og Chivas.