fredag den 2. september 2011

Så er ferien slut !

For lang lang tid siden startede min 9 ugers ferie, og dermed stort set også "blogferie". Men nu er vi alle tilbage fra feriemode og må se og komme igang igen.

Siden sidst er Chivas´s pote helet rigtig fint og han er så småt kommet så godt i form, at han i aften er klar til jagtens første andetræk.

Bailey har været påvirket af mange forskellige ting hen over sommeren.
- Bondegårdsferie sammen med Kiwi, - Løbsk tæve i feriepleje, - for meget testosteron og dårlig opførsel over for andre han hunde, - nye krav til afleveringen og midt i det hele er han i sin rivende udviklingsfase "den psykiske udvikling".

Hans udviklings fase påvirker hans humør og koncentration meget. Ind imellem er han forsigtig og pylredet og andre gange får jeg fingeren. Han stikker af efter gode færdter eller "glemmer" hvad det er jeg beder om og finder på andre sjove ting i stedet.

Den ene dag tænker jeg wauw, hvor det kører og den næste er det okay, vi er håbløse til det vi skal. Det kræver stor tålmodighed fra min sider og da vi ALDRIG mærkede noget til nogen udviklings faser fra Chivas, er det helt nyt for mig og ret svært ikke at lade sig påvirke af.

De nye krav til aflevering, kom efter en enetime hos Sannes hundecenter. Jeg ville gerne have hende til at hjælpe med vildtbehandlingen som ikke er for god.
Vi blev bedt om at arbejde generelt med afleveringen, som skulle være fuldstændig på plads før der kommer vildt på. Det er blevet terpet godt og grundigt og vi har nu er rigtig pæn aflevering. Jeg træner intensivt med jævnligt at præsenterer ham for vildt i dirregerings træning for at "normaliserer" vildt så det ikke unødigt stresser ham og kun i dirregering opgaver for også for at holde stress nede. Den dårlige vildt behandling blev i en periode mere slem end nogensinde, da jeg nu var begyndt med de store krav til afleveringen, og derfor valgte jeg også at trække ham fra de tilmeldte prøver vi havde på programmet.
Heldigvis går det langsomt fremad, så jeg tror på fremtiden. Ellers skal vi måske under Helle og Kims kyndige hænder og trænes op som agility løber i stedet.

Hans opførsel overfor hanhunde fik jeg også hjælp til hos Sanne. Jeg fortalte hende om hans måde at reagerer på og at jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle reagerer. Var han usikker eller aggressiv? Skulle jeg skælde ud eller trække ham væk eller ?
Hendes gæt var at han bestemt måtte være usikker, idet at han virkede som en lidt usikker hund. Men hun blev overrasket - Hun hentede sin gamle spaniel som sagtens ville kunne tåle hvis Bailey gik på ham, men samtidig skulle den nok fortælle ham at det var den der havde styr på sagerne. Bailey gik løs med snuden i græsset og da den fik øje på den anden hund som KLART viste ham at den ikke var interesseret i noget som helst med ham, valgte han den flabede og meget trælse metode, nemlig at fare på ham og forsøge at få ham ned med nakken. Han havde rejst børster ned af hele ryggen, og meget høj hale, hvilket fortalte Sanne at han IKKE var spor usikker men blot meget fræk.
Sanne fik dem skilt og jeg holdt Bailey væk mens hun lige sikrede sig at hendes hund var okay. Så bad hun mig slippe Bailey igen, og han valgte IGEN at prøve at gå på den lille hund. Men Sanne var hurtig og han fik et brøl og en pegefinger lige midt mellem øjnene.
Det hjalp og efter 5 min havde han forstået at sådan en opførsel vil vi ikke finde os i.

Alle mine forsøg med at undgå situationen eller skæld ud har ikke virket, men en pegefinger mellem øjnene og et nej DET VIRKER. Vi kan nu gå forbi, og endda hilse på stort set alle hanhunde uden at han siger en lyd. En enkelt gang har en anden knurret af ham, hvor han sagde igen ellers ikke. Py ha en lettelse det er at møde andre hunde nu, samt komme til træning. Hvor har det egentlig fyldt meget at man hele tidens skulle ære opmærkesom på om det er hanner eller tæver man mødte. Frygten for fremtidigt arbejde med en anden hund i et søg har bestemt også været der, men det frygter jeg ikke så meget mere.                      

Af hyggelige hunde sammenkomster i løbet af sommeren har Helle og Kims hundedag klart været det sjoveste.
 Læs på http://superhunden.blogspot.com/2011_07_01_archive.html hvis i vil vide hvad den gik ud på.

Derudover hyggede vi os gevaldig i selskab men Majbrit og Michael en weekend i august, i forbindelse med retriever mesterskabet. Det var dejligt at se alt det gode hunde arbejde og Fifty og Joey klarede de poster de gennemførte til UG. FLOT

Hundetræning  har der også været tid til i løbet af sommeren. Vi har været i Varde og her i området et par gange sammen med Majbrit og Michael til herlig træning. Jeg misunder det fede terræn som er tilgængeligt i Varde og omegn. Man skulle bo der omkring :O)
 Derudover er vi startet til markerings træning hos Marianne Pedersen i Uldum samt til åbenklasse træning i klubben med Walter ved roret.

Der bliver trænet tramp, tramp og atter tramp på begge hold. Indlagt i den øvelse er der mange mange elementer og det er en opgave som det bliver flere og flere af til prøverne.
Vi træner fri ved fod, markering, rotering af pladserne, markering og tilbagesendinger.

På begge hold er der også område bestemt søg, dirregering over svære terræn skift. På Mariannes hold er der i dirregerings øvelserne også  indlagt en markering som skal hentes først, samt en tilbagesending til markerings stedet efter dirregeringen er hentet. Mange ting at holde styr på for en ukoncentreret hund, men han har klaret opgaverne SÅ flot. Måske er det igen noget med at han er ukoncentreret fordi han keder sig....
Noget af det som kræver ekstra træning for os, er det med at flytte sig rundt uden at det bevirker at han knalder.

Så trænes der vandmarkering, og selvfølgelig dirregering over vand og på Walters hold træner vi også søg med 2 hunde.

Spændende træning og mange spændende terræner.

Jeg har intentioner om, at holde bloggen vedlige og forhåbentlig også få lidt billeder på.


























1 kommentar:

  1. Hvor er det godt at bloggen er tilbage fra ferien. Vi har savnet jer :-)

    SvarSlet