Working test i Søby

I dag deltog Bailey og jeg i den uofficielle workingtest i Søby. Vi var i herligt selskab af Malene med Freja som deltog i vinderklasse.
Bailey var tændt og meget opmærksom på alle de nye indtryk fra set nye terræn og de andre hunde så på vej mod første post ud af de 5 stressede han op og var temmelig oppe at køre.

Ved post 1 kom vi til ret hurtigt og det var en post med meget lang fri ved fod, hen imod dommeren. Det stykke gik han rigtig flot, trods hans høje gear. Ved dommeren fik jeg en dummy i hånden og så skulle jeg gå med Bailey på plads ca 25 - 35 m op til en pæl og ligge dummyen samt tilbage igen. Bailey var en lille anelse løs i fri ved fod da dummyen skulle lægges elles okay. Tilbage sendingen gik i turbo fart og da han fik sat bremsen i, sprøjtede det sand op til alle sider og Bailey fik sand i munden, næsen og øjnene. Det resulterede i at dummyen blev kastet lidt rundt grebet igen og turbofart hjem, hvorpå den så blev SPYTTET ud. Selv om jeg ikke har det mindste boldøje, så formåede jeg at gribe dummyen helt nede ved jorden så den næsten ikke kom på jorden. Men smukt var det ikke.

Dommeren var tilfreds med alt andet og han kunne godt se at sandet bar skylden for den ringe aflevering og dårlige dummybehandling så vi fik 14 points med derfra.
Det var jeg yderst tilfreds med.

Næste post var 2 enkelt markeringer. Der var noget længere ventetid ved den og udstyret med et lille tyggeben kom der ro over Bailey igen.

1 markering faldt ca 30 m ud af en lille sti og bag ved noget bevoksning. 5 m før dummyen var der en lille busk, som samtlige 5 hunde før mig ( dem jeg havde set ) havde stoppet op ved og snuset og tisset ved. (også tæverne) Så jeg var spændt på hvad Bailey ville gøre. Han var ikke nogen undtagelse og jeg fik hurtigt reageret med et NEJ, hvorpå han nærmest sprang de 5 m og hapsede dummyen og afleverede perfekt. Næste markering var fra samme position med vinklet 90g og ind i lidt bakkede højt bevoksning og med masser af træer. Den blev hapset direkte og pæn aflevering. Dommeren var tilfreds men træk konsekvent 3 point ved de hunde som havde stoppet ved den trælse vældig godt duftende busk. (hvilket var 9 ud af 10 sagde han.) Det gav dermed 17 points.

Post 3 var en "dræberpost" og mange kom ikke igennem den.

Vi ventede lidt men så blev det middag og vi gik til bilerne og fik frokost, så kunne jeg rigtig sidde og blive nervøs for dræberposten imens.

Heldigvis lagde Bailey sig næsten øjeblikkelig til at sove i bilen i pausen, hvilket var strengt nødvendigt for at kunne holde hovedet koldt resten af dagen.

Vi hygger med frokosten med Malene og Else

Bilen var parkeret langs vejen mod post 3, så jeg kunne holde øje med når dommeren gik derned igen efter frokost. Det var smart, for det betød, at vi kom hurtigt til, da de som egentlig skulle til ikke var dukket op endnu.

 Posten var en tramp som foregik i en slugt. Der blev kastet en dummy efter ca. 10 m som skulle hentes og dernæst en mere dummy efter yderlige 10 m.

Bailey søgte en anelse på den første og fik nr. 2 direkte. En FLOT præstation efter min mening og dommeren træk tre point for den lille søgen på første markering. Vi fik stor ros for fri ved fod.

Post 4 var en vandmarkering ned af en stejl skrænt, med skjult nedfaldsted, men man kunne tydeligt høre plasket.

Bailey bremsede brat ved vandkanten og gik herefter forsigtigt i - overraskende da jeg er vant til at se at han normalt kaster sig hovedkuls i. Men ved vandkanten var der en bræmme af åkander og dem er han ikke helt bekendt med. Så jeg gætter på at det var derfor. Samtidig er jeg egentlig godt tilfreds med at han lige tænker sig om når det er et nyt og ukendt vandhul han sendes i. Men dommeren træk 3 point for det idet han ikke gik så spontant i som det så ud til at han ville på vej ned af skrænten, så det gav igen 17 points. Elles fik vi med på vejen at det var dagens flotteste vandaflevering han endnu havde set.

JUBII, det er da ros når man har haft afleveringsproblemer tidligere :O)

Sidste post var endnu en vandmarkering. Denne gang med frit udsyn men helt over ved den modsatte bredkant. Bailey markerede fint, gik endnu engang velovervejet i vandet, denne gang overhovedet ikke tøvende men heller ikke et voldsomt spring, svømmede hurtigt ud og hjem og en pæn aflevering. SÅDAN 20 points på denne post.

Samlede gav det 85 point og en 10 plads.

Ja det er jo svært at hamle op med Peter Abel som fik 100 points med hans lille nye håb. Stort tillykke til ham for den uhørt flotte præstation.

Men jeg var YDERST tilfreds med min lille hund.

Han viste mig, at han til trods for sin til tider noget ukoncentrerede adfærd trods alt kan gennemføre 5 poster med et gennemsnit på 17. At han er mere velovervejet i nyt vand end jeg regnede med og at han kan slappe af imellem posterne - Sådan da :O)

Jeg glæder mig til mange fremtidige workingtests og vi kommer glædeligt til Søbys fantastiske terræn igen.

Efterfølgende gik turen hjemad og Bailey og Chivas blev sendt til Kolding på ferie ved Malene og Freja og Kiwi imens vi kører 14 dage til Kroatien og nyder sommeren på disse bredegrader.

  

Working weekend med Tollerne

Jeg havde været så priviligeret at blive inviteret af Lis til den årlige working weekend i Toller regi og dermed  skulle pinsen tilbringes i Birkesø lejeren ved Stoholm i selskab med en masse dejlige Toller ejere samt Brian og Suzanne som skulle undervise os. Heldigvis skulle Helle med Troja også med, så vi kunne køre sammen derop og var heldige at få lov at på på et "lederværelse" i spejderhytten så vi slap for at slå telt op.
Troja og Bailey er rigtig gode venner, men der går indimellem lang tid før de ses, så vi mødtes lige torsdag aften til en gåtur så de lige kunne se hinanden igen inden de skulle dele bur og værelse på lejren. Det betød at da de så hinanden fredag eftermiddag var de helt afklaret med hinanden og kunne uden problemer slappe af på den lange køretur nordvest på.

Vi ankom lige tidsnok til en lille gåtur i det pragtfulde område, herefter var der præsentation af hinanden og af trænerne samt lidt teori. Brian er en erfaren herre inden for hundeverdnen og har en lang baggrund fra DCH som instruktør. P.T arbejder han med sin skønne labrador Brown Hunt Sixpounder som er en genplacerings hund fordi den var umulig og som han nu på 3 ½ år har formået at få i vinderklasse. Suzanne er en erfaren dame også med en baggrund i DCH, derudover har hun en lang række uddannelser inden for adfærd, blandt andet hos Turid Rugas. Teori oplægget handlede om, hvordan vi ville træne vores hund. 

 Positivt belønning sammen med negativ straf eller negativ belønning sammen med positiv straf.

(positiv forstås som noget man lægger til og negativ som noget man trækker fra)

Der var selvfølgelig ingen tvivl om at ALLE i deres hjerter gerne ville træne med positiv belønning og negativ straf. Det der var tankevækkende var, hvor utrolig hurtigt mange kommer til at finde den positive straf frem i stedet for den negative straf. - Eks hvis hunden trækker, og man giver den et ryk i linen - så arbejder hunden for at undgå ryk i linen (positiv straf- negativ belønning) Den arbejder dermed ikke for at opnå belønning men for at undgå straf.
 Det gjorde indtryg på mange kursister, at det faktisk var HELT okay, IKKE at bruge de "hårde" metoder da det netop er disse metoder mange oftest har fået præcenteret på trænings pladser rundt omkring.

Med denne positive indgangsvinkel til hundetræning var stilen ligesom lagt, og vi gik i krig med et LÆKKERT overdådigt måltid med lækker hvidløgssmør (tak Lis) og helt perfekt  grillet kød (tak Leif) - senere stod den på utrolige lækre kager og særlig Helles kage må nævnes som HELT FANTASTISK FLOT!

Toller som henter dummy i vand, en som har ro på post og ænder i søen. Kan det gøres mere kreativt !
(altså bortset fa at der mangler en gul lab)  
Kagen smagte himmels og bestod af Chokoladekage med hindbærskum imellem.  

Derudover var der såmen også en dummykage lavet af lækker banankage.

Aftenens træning bestod af lidt lydigheds øvelser og lidt markerings arbejde sammen med ro på post.
En ny øvelse jeg ikke kendte var "lokkecirklen" - den bestod af at instruktøren står i midten med de dejligste godbider. Hund og fører går rundt om i cirkel med hunden ind mod cirklen. Fører skal holde kontakt til hund og fodder med guffer og imens prøver instruktør at lokke hunden til sig ved at holde hånden med sine guffer hen og "trække" den til sig. Når hunden følger med stopper instruktøren op og gemmer hånden med godbidderne væk. Dermed får hunden lært, at det ER bedst hjemme hos "mor". Man forstætter til hunden ikke længere kan lokkes og helt bevidst vælger fører og derefter følger "jackpot" = ekstra guffer eller ekstra lækre guffer.!

Bailey var ikke vildt tryg ved at en fremmede ville lokke med ham, så han fattede ret hurtigt at det var ret smart at blive hjemme ved mig.

Fredag bød også på et par trælse ting - blandt anden noget MEGET irriterende småfluer som bed og overfaldt os så det var lige ved at blive uudholdeligt. Desvære kom Bailey også i kampulage med en anden hanhund, som også har et anstrengt forhold til andre hanner. Den stak af fra "lokkecirklen" og skulle ud og se på sagerne, da den stødte på Bailey, som var i snor, kom de op og toppes. Det gav et par hak i læben, som måtte renses. efterfølgende var han noget "om" sig overfor de røde hunde, men heldigvis kunne Troja fortælle ham at alt var okay, så med omtanke på, hvem vi stod tæt på og var på hold med endte det med at være en rigtig god oplevelse for ham at være sammen med de skønne Tollere.

Helle er vist enig i at Troja er særdeles elsklig.

Det gav også anledning til en god snak med instruktørene om, hvordan man skal tackle en usikker hanhund som Bailey, som reagerer ved at virke truende.

• Undgå for GUDS skyld skæld ud. (virker modsat af hensigten)
• Hold ham fra situationer, som jeg ikke selv er tryg ved (eks paroler og præmie overrækkelser) 
• Når jeg møder hanhunde på min vej som han reagere på - få ham ud af situationen ved at gå en anden vej eller lignende - Klik, ros først når han er HELT ude af sin sinds tilstand (altså når der ikke er stirren, knurren, rejste børster) hvis jeg klikker/roser for at han holder kontakt med mig selv om der stadig er rejste børster opfattes det som ros for at han reagerer som han gør. Dermed påvirker jeg ham til at blive ved at reagerer sådan i stedet for at få den modsatte reaktion som jeg meget gerne vil opnå.

SÅ folkens, når i møder en ejer som IKKE reagerer ved at skælde ud på sin hund der "truer" så er det IKKE fordi vedkomne ikke gider gøre noget ved det, men der er netop tale om en ejer som håndterer sin usikre hund helt perfekt.

Lørdag bestod udover overdådige måltider og kager også af meget god træning.
Markeringer med samme target, samt tilbage sendinger. - markeringer på vand som faldt bag en lille ø der skulle passeres - lidt teori og masser af ro på post træning. - Helle og jeg fik også gået en dejlig tur i området, lavet en opbyggende linje markering samt markeringer til Troja i svært terræn.
Både Suzanne og Brian brugte god tid på hver enkelt equipage og havde på deres rolige facon hele tide løsningsmuligheder. Alle kom fra øvelserne med oprejs pande og mod på mere træning. Hold op hvor var det bare positivt at møde sådan nogle ildsjæle. Jeg fik blandt andet et godt råd til, hvordan jeg kan "hjernevaske" Bailey til at holde bedre på dummyen. ( Holde den lodret og lege med ham, lade ham "hugge" ud efet den og lige inden han tager den skal jeg vende den således han "hugger" til på midten af dummyen.)
Vi fik også set Brian demonsterer,  hvad Pounder egentlig kunne, blandt andet en diregering over vand til en hunter cirkel - hjem igen - dobblet markering i vand kastes - dirregering igen til samme tomme område -stop - anvisninge til andet område - hjem - hente dobbelt markeringen. ! Wauu, hvor var det en fornøjelse at se den hund arbejde. Den stoler 100% på Brian og ikke så meget som skæver til dobbelt markeringen, da den får en dirregerings kommando i stedet - Simpelthen så flot! - Hunter cirkel er et forholdsvis nyt arbejdsredskab som Brian er begyndt at bruge, efter at være blevet introduceret for den fra guruen Kieth Mathews.

Aftenes underholdning kom fra Gitte og Ulla som underholdte lille Sara på 2 år med sange - og andre kreative påfund. HERLIGT og toppoints for kreativitet. Men hold op, hvor var vi trætte oven på en lang dag udenfor. - fik jeg fortalt, at Helle og jeg jo blev vækket af en mogenfrisk Troja, som mente at nu, hvor solen og fasanerne var stået op kl 4 så skulle vi også op :O) Så dagen havde bestemt været lang!

Søndag bestod igen af overdådige måltider og mange mange kager og en masse god træning.
Hunter Cirkel blev introduceret teoretisk og vist af Suzanne og hendes Gustav. Bagefter skulle vi selv ned og arbejde med den. Men hukommelsen på Pounder og hvad det kan ende med, når huntercirkel er velintigeret i hunden var iveren stor for at komme igang.

Opgaven går ud på, at man stiller hunden i midten i et område, meget gerne et velkendt område man kommer i tit og kan bruge igen og igen og hvor man kan øge afstanden til. Herefter laver man en cirkel uden om hundne og kaster en dummy op i luften lader den lande og samler den op - igen og igen. Herefter stiller man sig ud i cirklens kant og giver hunden et område fløjt. Den skal nu gå igang med at søge i cirklen - Området er TOMT, men den skal blive ved og efter en rum tid, som over tid forlænges, så dumper man en dummy i feltet. Formålet er at hundne skal lære at bruge sin næse inden for et forholdsvis lille område, men alligevel mere bredt end på et helt bestemt sted. Tiden øges for at lære hunden vedholdenhed og vigtigst af alt, den skal lære at den kan STOLE på sin fører - når fører siger der er noget så ER der noget, den skal ikke begynde selv at løse opgaven ved at søge bredere. Skulle den søge bredt kaldes den ind i cirklen igen og nyt område fløjt gives.

På sigt skal områdefløjtet og hundens arbejde i cirklen være så godt implementeret at man kan gå fra cirklen og sende hunden 10 m fra - og derfra øge afstanden til 200 m mm. Her skal man bruge en hjælper til at dumpe dummyen i cirklen og til sidst kan man selvlægge den ud inden man går ud og træner.

Bailey fik en rigtig AHA oplevelse. Da han et par gange havde søgt og vi øgede afstanden, begyndt han at efter kort tid uden at finde dummyen i det tomme felt at søge lidt bredere - jeg fik ham vinket ind i området, hvor min Helle (som var min hjælper) lige havde dumpet dummyen. På split sekunder kikkede Bailey på mig som om han ville sige "nåh okay, så DU ved, hvor den er, så må jeg jo tro på dig" hvorefter han gik direkte til den. Jamen Bailey, selvfølgelig ved jeg det - Du skal bare ALTID høre hvad jeg siger så skal det nok gå :O)     

Weekendens sidste øvelse var et juletræs søg - et søg, hvor ikke alle dummyer nødvendigvis ligger på jorden, men hænger i træerne ( i højde så hundene kan nå dem) Denne øvelse er god for at hundene skal lære at stole på deres fært, også selv om de ikke lige kan finde det de søger på jorden. Stort set alle hunde træk fært og løb hele vejen rundt om det træ dummyen hang i - før nogen opgav og andre belv ved til de fandt hvad de søgte. Bailey var dygtig og fandt hurtigt ud at at dummyer/fulge nødvendigvis ike lander på jorden når de bliver skudt.!

Alt i alt en helt forrygende god weekend med masser af godt hundearbejde - lækker mad - rigtig søde mennesker og meget dygtige instruktører. TUSIND TAK alle sammen - vi ses derude med vores
hunde.

Brian ser lige sit snit til et stykke velfortjent kage midt i juletræs søget.

Vi andre hygger og ser hundene arbejde i søget.

  













 

Baileys første markprøve

Spændt og temmelig nervøs kørte Bailey og jeg til Bække i morges til vores første markprøve.
En C-prøve i begynderklasse. Det var i dag det ville vise sig om både jeg og Bailey kunne holde koncentrationen og om vores træning det sidste lange stykke tid kunne give et tilfredsstillende resultat.

Mit mål var hjemmefra at skulle undgå et D (diskvalifikation) Det får man bla. ved at det kommer hul på vildtet. Noget som jeg har arbejdet meget på at undgå i det at Bailey især i stressede situationer har haft tildens til at bide hul. Min strategi var, at jeg ikke ville hundse med ham omkring afleveringerne og derfor ikke forlange de pæne afleveringer.
Jeg var heldig at have nr. 4 så ventetiden var ikke så lang før vi skulle op. I videoen kan i se opgaverne og hvordan det gik.

Oven i købet endte det med at vi blev blev kaldt op som nr. 4 bedste hund som fik 1.præmie ved den dommer jeg var oppe ved.

4 må være mit lykketal i dag og jeg er mere end tilfreds med prøvens forløb.

Efter markprøven endte det med at Bailey pludselig kom med i udstillingsringen.

De efterspurgte hunde til barn/hund konkurrencen og Michael med Joey havde sin kæreste Majbrit og hendes datter Maria med - Maria ville mægtig gerne ind og deltage, men hun manglede en hund. Joey var lidt for vild til dette foretagende men jeg mente godt at hun kunne klare Bailey. Derfor fik hun lov at låne ham. Det klarede hun SÅ flot og de fik en flot 2. præmie sammen og en fin blå roset som jeg er sikker på skal hænge på Marias værelse.

Tak Maria fordi du var så dygtig til at føre min hund- det var flot, især når nu i slet ikke kendte hinanden.

Resten af dagen gik med super hyggeligt socialt samvær med alle de dejlige hundefolk og med at se en masse dygtige hunde arbejde.

Det gik super godt for "Daubjeg klanen" som vi har fulgtes med i dag.

 Verner/Effie blev dagens bedste hund ved den dommer han var oppe ved og efter ham som nr. 2 kom kuldbror Michael/Joey, nr. 3 blev kuldsøster Ilse/Kimmi og sidst men ikke mindst fik Majbrit/Fifty også en 1 præmie.

Sikke en fantastisk dag - tak for hyggeligt selskab alle mand.

   

En stolt og glad fører og en træt hund kørte hjem efter en pragtfuld dag i Bække

Svar på hofter og albuer

Endelig kom der svar fra DKK på billederne af hofter og albuer.Det blev til 0 på begge albuer og en A og en B hofte som samlet bliver til B/0.  Det betyder at han er sund og rask og at han uden problemer kan holde til at blive brugt til det vi bruger ham til nemlig prøver og jagt. Samtidigt er det acceptabelt at bruge ham i avl, såfremt det skulle blive aktuelt engang. Selvfølge ville jeg have ønsket et rent A (perfekte hofter ) men det blev altså et B (acceptable hofter) som han far HILLUS POWEL også har.

ER JEG IKKE VOKSET MIG STOR OG SMUK ?