lørdag den 25. juni 2011

Working test i Søby

I dag deltog Bailey og jeg i den uofficielle workingtest i Søby. Vi var i herligt selskab af Malene med Freja som deltog i vinderklasse.
Bailey var tændt og meget opmærksom på alle de nye indtryk fra set nye terræn og de andre hunde så på vej mod første post ud af de 5 stressede han op og var temmelig oppe at køre.

Ved post 1 kom vi til ret hurtigt og det var en post med meget lang fri ved fod, hen imod dommeren. Det stykke gik han rigtig flot, trods hans høje gear. Ved dommeren fik jeg en dummy i hånden og så skulle jeg gå med Bailey på plads ca 25 - 35 m op til en pæl og ligge dummyen samt tilbage igen. Bailey var en lille anelse løs i fri ved fod da dummyen skulle lægges elles okay. Tilbage sendingen gik i turbo fart og da han fik sat bremsen i, sprøjtede det sand op til alle sider og Bailey fik sand i munden, næsen og øjnene. Det resulterede i at dummyen blev kastet lidt rundt grebet igen og turbofart hjem, hvorpå den så blev SPYTTET ud. Selv om jeg ikke har det mindste boldøje, så formåede jeg at gribe dummyen helt nede ved jorden så den næsten ikke kom på jorden. Men smukt var det ikke.

Dommeren var tilfreds med alt andet og han kunne godt se at sandet bar skylden for den ringe aflevering og dårlige dummybehandling så vi fik 14 points med derfra.
Det var jeg yderst tilfreds med.

Næste post var 2 enkelt markeringer. Der var noget længere ventetid ved den og udstyret med et lille tyggeben kom der ro over Bailey igen.

1 markering faldt ca 30 m ud af en lille sti og bag ved noget bevoksning. 5 m før dummyen var der en lille busk, som samtlige 5 hunde før mig ( dem jeg havde set ) havde stoppet op ved og snuset og tisset ved. (også tæverne) Så jeg var spændt på hvad Bailey ville gøre. Han var ikke nogen undtagelse og jeg fik hurtigt reageret med et NEJ, hvorpå han nærmest sprang de 5 m og hapsede dummyen og afleverede perfekt. Næste markering var fra samme position med vinklet 90g og ind i lidt bakkede højt bevoksning og med masser af træer. Den blev hapset direkte og pæn aflevering. Dommeren var tilfreds men træk konsekvent 3 point ved de hunde som havde stoppet ved den trælse vældig godt duftende busk. (hvilket var 9 ud af 10 sagde han.) Det gav dermed 17 points.

Post 3 var en "dræberpost" og mange kom ikke igennem den.
Vi ventede lidt men så blev det middag og vi gik til bilerne og fik frokost, så kunne jeg rigtig sidde og blive nervøs for dræberposten imens.
Heldigvis lagde Bailey sig næsten øjeblikkelig til at sove i bilen i pausen, hvilket var strengt nødvendigt for at kunne holde hovedet koldt resten af dagen.
Vi hygger med frokosten med Malene og Else

Bilen var parkeret langs vejen mod post 3, så jeg kunne holde øje med når dommeren gik derned igen efter frokost. Det var smart, for det betød, at vi kom hurtigt til, da de som egentlig skulle til ikke var dukket op endnu.
 Posten var en tramp som foregik i en slugt. Der blev kastet en dummy efter ca. 10 m som skulle hentes og dernæst en mere dummy efter yderlige 10 m.

Bailey søgte en anelse på den første og fik nr. 2 direkte. En FLOT præstation efter min mening og dommeren træk tre point for den lille søgen på første markering. Vi fik stor ros for fri ved fod.




Post 4 var en vandmarkering ned af en stejl skrænt, med skjult nedfaldsted, men man kunne tydeligt høre plasket.
Bailey bremsede brat ved vandkanten og gik herefter forsigtigt i - overraskende da jeg er vant til at se at han normalt kaster sig hovedkuls i. Men ved vandkanten var der en bræmme af åkander og dem er han ikke helt bekendt med. Så jeg gætter på at det var derfor. Samtidig er jeg egentlig godt tilfreds med at han lige tænker sig om når det er et nyt og ukendt vandhul han sendes i. Men dommeren træk 3 point for det idet han ikke gik så spontant i som det så ud til at han ville på vej ned af skrænten, så det gav igen 17 points. Elles fik vi med på vejen at det var dagens flotteste vandaflevering han endnu havde set.
JUBII, det er da ros når man har haft afleveringsproblemer tidligere :O)

Sidste post var endnu en vandmarkering. Denne gang med frit udsyn men helt over ved den modsatte bredkant. Bailey markerede fint, gik endnu engang velovervejet i vandet, denne gang overhovedet ikke tøvende men heller ikke et voldsomt spring, svømmede hurtigt ud og hjem og en pæn aflevering. SÅDAN 20 points på denne post.

Samlede gav det 85 point og en 10 plads.
Ja det er jo svært at hamle op med Peter Abel som fik 100 points med hans lille nye håb. Stort tillykke til ham for den uhørt flotte præstation.

Men jeg var YDERST tilfreds med min lille hund.
Han viste mig, at han til trods for sin til tider noget ukoncentrerede adfærd trods alt kan gennemføre 5 poster med et gennemsnit på 17. At han er mere velovervejet i nyt vand end jeg regnede med og at han kan slappe af imellem posterne - Sådan da :O)

Jeg glæder mig til mange fremtidige workingtests og vi kommer glædeligt til Søbys fantastiske terræn igen.

Efterfølgende gik turen hjemad og Bailey og Chivas blev sendt til Kolding på ferie ved Malene og Freja og Kiwi imens vi kører 14 dage til Kroatien og nyder sommeren på disse bredegrader.


  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar