Begynder træning Varde

Så blev det dagen, hvor begyndertræning i Varde startede op. Der er stort set lutter kendte ansigter på holdet, nemlig de fleste af Daubjerg´s slænget (Verner, Majbrit, Michael, Ilse og Torben) derudover også Naja med Cuba så det var rigtig hyggeligt.

Vi kom i god tid og så lidt på terænet, lyngen er MEGET spændende for Bailey. Mødet med de mange fremmede hunde og det spændende teræn tog hårdt på koncentrationen og kræfterne. Han fik også lige en ret alvorlig samtale med Cuba. Det får han så ikke lov til mere - Det er slut med at hilse på andre hanhunde når han er i snor, jeg stoler simpelthen ikke på at det er gode erfaringer han får med sig fra de hilsner så er det vist bedre at lade være.

Vi startede med at gå på en lang linje i snor, hvor trænerene Erik Aalund og Marianne Badstue kunne se hvordan lydiheden var. Så blev der kastet en dummy som fører selv skulle hente imens hunden var sat af. En rigtig fin start.

1. post startede han temmelig ukoncentreret.
Det var en markering i bag et træ og i høj vegetation.
Han startede med at løbe forrvirret ud, se bagud på mig og lette ben !
Så måtte jeg ud og hente ham og starte forfra. Denne gang gik det bedre, han skulle lige arbejde sig frem til at dummyen lå bagved træet og at den var "druknet" i høj græs. Men han var vedholdende og brugte sin næse god. Sådan gik det også de næste 2 gange på længere afstand.

Her står vi klar til en markering



Turboraketten sætter i gang .. ej, tror faktisk slet ikke det gik så stærkt men vildt ser det ud!




En af de pæne afleveringer - der skulle lige et par korrektioner til fra starten før de så sådan ud.


post 2 var en dirregering
Den løste han til ug og uden problemer. Vi skulle bare fortsætte med det gode arbejde var rådet og øge afstand og terrænskift.

Post 3 var en markering oppe på et "plateu". Bailey startede med at løbe i skoven bagved, pga for høj hastighed. Da han kom ud igen trådte han nærmest på dummien men løb ind i skoven. Marianne Badstue ville være flink og kaste den igen når han kom ud. Desværre skete det på en måde, så Bailey opfattede hende som temmelig truende og meget farlig. Han nægtede pure at forlade mig og hente apporten da jeg forsøgte at sende ham.. Gisp.. Der var ikke andet at gøre end at gå op og se om han kunne lokkes til at hilse på hende. Det lykkedes sådan da, men han var ikke stolt ved det.
På vej tilbage for at prøve igen gik det også i fisk, da en løsgående hønsehund trak Baileys opmærksomhed og han stak af ned til den.
Det var ikke en post vi fik specielt meget ud af- dog håber jeg at han fik ordenligt afreageret på Marianne så det ikke skaber flere problemer for os fremover.

Afslutningsvis stod den på hyggesnak og øl/vand.
Grusgraven er et herligt sted at træne med herlige mennesker. Vi glæder os til næste gang.