Hjælp - luk os ud.

Aftenes træning var planlagt på skydebanen med Majbrit og Fifty.

Vi fik trænet lineføring, sit og bliv. Vente imens Fifty arbejder (hvilket er SVÆRT) og dirregering til madskål samt lidt hente - bringe. Alt imens skudene bulderede i baggrunden. Helt nede på parkeringspladsen, kom der lidt lav haleføring, men det var vist ligeså meget fordi der var en hunde i en bil som gøede voldsomt.

Tilbage hvor vi parkerede var det tid til hygge og nøj, hvor var de søde sammen. Majbrit havde forsynet os alle med godter.

uhm, er der mere Ja, for det smager herligt

og vi kan da lige dele vandet

Hyggeligt var det og tiden gik og gik. Vi bemærkede da godt at de ikke skød mere og at der kørte mange biler fra skydepladsen, imens vi stod der og nød vores søde hunde og fik snakket.

Da vi faktisk var på vej til at sige farvel, stoppede der en militærbil ind, og hjælpsomt spurgte om vi havde en nøgle til at låse os ud med. Vi anede ikke hvad han snakkede om, og vi fik forklaret, at vi sagtens kunne komme ud, og at vi ikke troede at vi var de sidste. De kørte igen og lettere nervøse kørte vi.

shit, bommen var nede og LÅST, vi var fanget på militært område og havde været kække nok til at afvise hjælp !

Jeg håbede på, at Ove kunne hjælpe, men han var ikke meget værd i den sammenhæng. Imens havde Majbrit mødt en mand i huset ved siden af bommen. Han må have oplevet det før, for han kunne telefonnummeret til vagten i hovedet. Majbrit fik ringet og der blev meldt til soldaterne vi tidligere havde hilst på, at der var civile spæret inde og de skulle låse os ud. ups - de kom hurtigt og var søde og grinende. Godt vi ikke skulle overnatte !

Lærestregen må være, at vi fremover OGSÅ kører hjem, når skydningen slutter.!