fredag den 17. september 2010

En travl uge i efterårs vejr.

Mandag stod på strategimøde i Retriever klubben, en spændende aften med masser af hundesnak. I mens måtte hundene nøjes med en gåtur og hygge med Ove.

Tirsdag var jeg med Bailey til brugsprøvetræning. Vejret var ikke alt for venlig og ind i mellem stod det ned i stænger.

Vi fik trænet

  • Ro/vente

  • sit/bliv

  • slalom med og uden line(lektier til os = indlæg en masse stop undervejs når vi går med og uden line, vi får brug for det senere)

  • hjemkald igennem en linje af alle de andre

Øvelserne klare Bailey fint, han er heller ikke så utålmodig som han har været, men der mangler STADIG meget på den front. Jeg tror dog stadig på at jo mere han skal vente jo bedre bliver det. (Helle, jeg modtager gerne en masse impulskontrol råd, jeg evt kan bruge eller andre forslag)

Onsdag var det tid til træning med Chivas. Vejret var mildest talt af helvede til. Men Walter fik udtrykelig sagt at det ALDRIG handlede om dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Dermed var der ingen vej uden om, for Majbrit og jeg ville jo ikke fremstå som kyllinger
Vi fik trænet

  • Dirregering og markering over hegn

  • Vanddirregering

  • markeringer i halv tusmørke og styrtregn

Det var igen en fornøjelse at træne med Chivas, dog er han ikke super stærk på dirregering på vand. Men vi tror på det og håber det lykkedes på lørdag, når vi stiller i UWT

Torsdag var det tid til unghundetræning med Bailey i DKK. Her var vejret bestemt heller ikke med os. Regn og en meget våd græsplæne.


Vi skulle starte med en 4 kant øvelse som bestod at kontakt ved første kegle, dernæst sit med fristelse i mindst 20 sek. - Her opstod der problemer for stort set alle, for INGEN hunde have lyst til at sidde i det våde pløre. Næste kegle var det dæk med fristelse og i 20 sek - samme problem som før. Sidste kegle var stå og så længe som muligt. Stå, som ellers ikke er noget vi har gjort noget ud af attræne, var pludselig et hit, så det lykkedes faktisk rigtig godt.

Regn og pløre er perfekt til at træne "stå", for en hund med angst for at få våd po po... kunne vi alle konstaterer.

Så blev vi introduceret for den lille pind, som man bruger til næseprøve - hunden må kun holde den i munden ikke vende den eller tygge i den. Lise ville vise, hvordan man med apportbukke kunne træne holdefast og bære, samt samle op. Her blev Bailey brugt som velvillig demohund, da Lises egen Berner pure nægtede at åbne munden.

Lektier til næste gang var at få hunden til at samle op og bære pinden (piece of cake for en labrador)

Til sidst kunne vi lige ta´et hjemkald i mørke.

Til næste gang skal vi træne et andet sted, hvor der er lys på banen, for vi kan faltisk ikke se en pind efter kl 2015 og vi burde egentlig træne til 2045. Det og det våde vejr bar træningen lidt præ af i går, så det var ikke det vilde vi fik ud af det. Udover selvfølgelig omgangen med de andre og ventetiden, som Bailey har hårdt brug for.

Fredag er slappe af dag og hundene har kun fået deres daglige gåture. Så glæder vi os til i morgen hvor Chivas skal til workingtest og Bailey skal med ud og heppe på brormand.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar