Træning med de "store" drenge.

I det fantastiske solskins vejr, fik vi planlagt lidt træning på engen med Walter og Berry, Ove og Chivas og mig med Bailey. En pudsig sammensætning af hunde, da Berry jo er vinder klasse hund, Chivas i midten og så unge Bailey.

Men det hele handler jo om afstande, så ingen problem at sætte det sammen så det kunne tilpasses alles nieveu.

På vej mod engens egnede træningssted fik alle 3 hunde lov at løbe rundt. Det var super godt
givet ud for Bailey. For den værste stress blev lagt og han var top motiveret.

Vi lavede ligeud dirregering og Bailey imponerede Walter med hans fart og spontanitet.
Chivas og Berry fik henholdsvis 1 og 2 markeringer lagt til deres dirregerings øvelse og Bailey forholds sig HELT roligt imens de arbejdede. Faktisk lagde han sig ligefrem ned.!!!

Så lavede vi en dobbelt markering. Opbygget med en enkelt først, som var med forholdsvis lang afstand og nr. 2 var temmelig kort afstand. En supergod måde at skille markeringen ad, således at den unge hund ikke fristes til at gå på nr. 1, hvor den lige har haft succes. Et senarie jeg har oplevet adskillige gange med Bailey, undtaget, hvis afstanden har været kort.
Det virkede efter hensigten og Bailey løste den superflot.

Igen kunne han slappe HELT af i ventetiden imens de andre arbejdede. Det var simpelthen ligefrem helt afslappende.. Noget helt nyt for mig, når jeg er afsted med Bailey.. jo jo - så Mor var glad, meget glad.!

Det blev til en enkelt lang markering mere i noget højt bevoksning som han også løste flot, dog var tempoet ved at gå af ham, så jeg kunne se, at han nu havde opbrugt sin kvote.

Berry og Chivas skulle have nogen dobbelt markeringer og jeg blev sat til at kaste.
Bailey blev sat af imens jeg bevægede mig imellem de 2 nedfalds steder.

Han sad opmærksomt og holdt øje med de arbejdende hunde og mig, som gik i fast rutefart forbi ham frem og tilbage. Een gang flyttede han sig, fordi Ove fløjtede efter Chivas, Han troede selvfølgelig at det var Ove, som pludselig havde overtaget kommandoen og at han kaldte ham hjem. Lydig hund :O) Men han stoppede hutigt og fandt ud af at det var mig han skulle høre efter og resteen af tiden sad eller lå han stille og roligt.

En sand fornøjelse, når jeg samligner med, hvordan han er når vi er afsted til lydigheds træning.
Jeg er lettet over at se, at han faktisk godt kan slappe af, når bare det IKKE er kedeligt, det vi laver.
Det må jeg jo så tage på mig og sørge for, at han har fået noget til hovedet og kroppen inden jeg forlanger at han skal kunne kede sig.