lørdag den 11. september 2010

7 timers herlig hundtrænings dag.

Dagen i dag var sat af til træning af Bailey og Chivas i selskab med Majbrit og Jørgen og hundene.

1 step var skudtræning på skydebanen, hvor drengene også skulle skyde. Vi var igen helt oppe og stå bag ved dem som skyder. Bailey tager det helt stille og roligt. Det mest ophidsende for ham var mødet med en lille 10 uges hvalp.

Så kørte Majbrit og jeg hjem til vores eng for at træne de små først.

Det var en blandet fornøjelse.

Bailey stressede op over, at vi startede ved søen (en sø vi ikke tidligere har brugt, men som har vist sig at være velegnet efter lidt renovering) Al aflevering blev smidt og han havde temmelig travlt med ALT mulig andet. Fluer i vandet, hov et siv, neej en pind, hvor fedt - jeg holder fest...

Æv... Vi skal vist forfra i træningen med afleveringer, for det viste sig, at det er gået helt galt med dem... Derudover skal jeg nok være opmærksom på, at jeg har den type hund, som er nærtagende over for nye områder. Han kan i hvert fald nemt stresse op over nye ting. Så træning på nye steder kan vist først foregå, når han har set stedet lidt an, inder der kræves noget af ham.

Men det var en sand fornøjelse at se Fifty arbejde, så helt æv var det ikke at gå til søen.

Så gik vi op i en forholdsvis ny plantet skov, for at lave et søg.
Turen op var ikke så heldig for Majbrit...den indebar noget ildelugtende lort og en masse bandeord. Der kom også en lille hare hoppende og så var koncentrationen helt ødelagt for Bailey.

Ny plan og vi fandt et nyt sted at ligge søget. Begge hunde var hurtige og dygtige til at løse den opgave. Dog var pæne afleveringer en by i Rusland for vores vedkomne.

Hjemad fik de en dirregering som blev løst superflot, også afleveringen.. Så som skrevet indledningsvis, en blandet fornøjelse.

Efter et par timers kaffe m/boller pause var vi klar til at køre til kongens kvarter og træne med de 2 gamle Kana og Chivas.

Jeg havde hentet et hegn på loftet til træningen. Vi stiller begge til Uofficiel Working Test på lørdag, hvor det ikke er helt utænkeligt, at der er en post med spring over hegn.

Vi fik trænet

  • Spring over hegn - markering
  • Spring over hegn - dirregering
  • Spring over hegn dobbelt markering

Fælles for de 3, var at det var samme nedfaldssted, der hvor hegnet var. Hegn er nu ingen barriere for vores hunde- Det klarede de FLOT.

  • Markering på vand
  • Dirregering på vand
  • Tramp
  • Dirregeret søg.

Mon ikke vi har været omkring de poster vi kan møde i UWT.

Chivas var lidt præget af, at være andejagthund for Ove for tiden. Han troede, at det nok var det han skulle i dag. Så han fik da også lettet et par ænder og var lidt ukoncentreret på vandarbejdet. Men jeg var tilfreds for jeg kunne trods alt dirregerer ham alligevel.

I trampen er han lige lovlig løs når han går "fri ved fod". Men han er rolig, viser intet tegn på at vil knalde og han har total styr på, hvor samtlige falder.

Dirregeret søg, det har han styr på, her er det mig, som ikke sender ordentlig. Det må jeg lige se og få lært.... Godt man har så erfaren en hund som bærer over med sin tossede fører.

Det er SKØØØØNT at have en hvalp og starte forfra.

Men HOLD K..... , hvor er det dejlig afslappende og træne med sin dejlige rolige gamle hund, som bare løser opgaverne til UG.

Tak til Jørgen for perfekte kast og til jer begge for dejligt selskab i dag.

3 kommentarer:

  1. Selv tak, Jeanette og Ove, for en dejlig dag i herligt selskab. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse med vores træning. Gennemtænkt og omhyggelig - synes jeg. Også tak fordi du så udførligt skriver om træningen.
    Knus fra Majbrit og snudepuf fra Fifty

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig mht vores gennemtænkte træning i dag. Det VAR en herlig dag. Jeg nyder faktisk at skrive om det, for jeg får ligesom gennemtænkt noget af alt det som vi for snakket om, som jeg skal have fokus på. Derudover er det jo et fantastisk redskab, hvis man skal bruge sine noter om træningen senere. Så velbekomme.

    SvarSlet
  3. Så må vi jo ikke glemme at nævne, at det er skønt for os andre at følge med i tingene.

    Jeg forstår dog ikke helt hvorfor du er begyndt at sætte billeder ind af en stor gul labrador?
    Hvor er billederne af lille-hvalpen Bailey ?
    SMIL - han er godtnok blevet stor !

    Mange hilsner
    Helle

    SvarSlet