torsdag den 11. november 2010

Opsamling med Chivas

I dag var Chivas og jeg heldige og komme med på et afbud som apportør på en stor jagt ved Gramrodegaard. Vi havde fornøjelsen at følges med Malene Abildgaard og hendes gule flyver Freja.

Vi startede med en lille såt, på Houstrupvej et stykke fra Gramrodegaard, hvor der kun faldt en enkelt fasanhøne for poterne af Chivas. Derudover så vi et lam, flygte fra sit liv og sprang i et flot spring ud i en kold sø. Den reddede hermed livet.

Dernæst kørte vi til Gramrodegaard, hvor det ellers gik løs resten af dagen. 1 såt var VILD.
Fuglene dryssede ned fra himlen om ørene på os, og det var RIGTIG svært at følge med.
I fast rutefart blev Freja sendt fra den ene side af en stor sø/åløb, og Chivas fra den anden side,
Vi dækkede hver især ca 10 skytter. Fantastisk spændende og vi fik ryddet op uden problemer og til STOR ros fra skytterne og fra værterne for jagten.

Atter skulle vi køre lidt til yderlige 2 såter, her blev det til lidt ænder.

Frokosten blev serveret i de flotte stuer og bestod af skibberlabskovs og dejlig æbledessert samt Kaffe/the og chokolade.

Velforsynede og mætte var vi klar igen. Chivas og Freja havde hvilet ud i skodaen og var KLAR, til mere sjov. Det blev til yderlige 3 små såter, hvor der også kom en del fasaner og en enkelt bekkasin til Chivas.

Hele vejen igennem blev vi mødt af skytter som var dybt imponerede af vores dygtige hunde.
Der skal bestem heller ikke være nogen tvivl om, at de gjorde et STORT og FLOT stykke arbejde og at de i den grad har velfortjent ekstra guffer og klap for deres præstation i dag.

På paraden lå der 80 stk vildt. 1 sneppe, 2 bekkasiner, 28 ænder og resten fasaner.
Præsis hvor mange Freja og Chivas har hentet af dem vides ikke, vi opgav at tælle, men et gæt er på omkring de 60.

Vi kommer meget gerne igen, og vores telefonnr blev flittigt omdelt til alle interesserede i apportørere.

2 kommentarer:

  1. Det er svært at finde de rigtige ord. Jeg vakler mellem: WAUW, SUPER, FLOT, IMPONERENDE og mange flere i samme stil.

    Jeg bliver helt blød i knæene når jeg læser din beskrivelse...for det fedeste i hundeverden er jo netop sådan en dag, hvor alt går op i en højere enhed og hunden bare elsker sit arbejde.

    Knus.

    SvarSlet
  2. Tak Helle og du har ret. I går var det absolut mest fantastiske jeg nogen sinde har oplevet med Chivas, og jeg er helt høj endnu - og Chivas, jaa han er trææææt. :O)

    SvarSlet