søndag den 23. juni 2013

En herlig weekend i Fjellerup

Fredag kørte Ove og jeg og alle 3 hunde i en meget pakkede bil til Djursland nærmere bestemt Fjelleup Strand Camping, hvor vi havde lejet en hytte for weekenden. En afslappende weekend kombineret med Merlots brugsprøve som slulle tages i Østjyllands i det smukke område ved Fjellerup strand lige på dagen, hvor han blev 8 mrd.


 Lis og Leif lå i deres campingvogn lige bag ved vores hytte, så vi skule rigtig nyde hinandens selskab, derfor havde vi glædet os rigtig meget til denne weekend.

Vi ankom allerede kl. 14 så vi havde god tid til at nyde området. Vi gik en lang tur med hundene som fik badet ved stranden. På sandbankerne langt ude i det lavvandede vand så vi 2 store sæler ligge os solbade, det var ret interessant. Da det begyndte at regne var vi tilfældigvis nået til Vaffelbageriet, hvor vi søgte ly og fik 2 KÆMPE lækre is med hjemmebagt vaffel UHMMM

Efterfølgende kørte vi til prøveområdet og så os omkring og gik en "prøve" brugsprøve i et af terrænerne. Da Lis og Leif ankom, bød vi på middag bestående af bøffer på grill, vandmelonsalat, Wiskeysauce, broccolisalat og nye kartofler og lidt rødvin, der kunne dæmpe nerverne til den kommende dag. Mændende klarede efterfølgende opvasken imens Lis og jeg kørte ud til prøveområdet. VI vandrede det tyndt, men kunne ikke se os ud af, hvor pokker de ville afholde den brugsprøve. Lis håbede inderligt ikke det var tæt på vandet og jeg håbede ikke det var inde i den mørke skov, hvor Merlots næse var i skovbunden konstant, så nerverne begyndte at melde sig.

På trods af det meget hyggelige selskab i Lis og Leifs fortelt gik vi tidligt i seng for at være udhvilet til næste dag.

Vi startede lørdagen med morgenmad i forteltet og kørte herefter ud til prøveområdet. Lis´s frygt blev til virkelighed da brugsprøve skulle holdes på "skuepladsen" med direkte vandkig på den ene 25 m langside. Der var 12 hunde forhåndstilmeldte og det var bare at stille sig i kø.

De første 3 der var oppe kom ud med en "ikke bestået" så var det Line Havkrogs tur som bestod med 38 point med hendes unge tæve på 8 mdr og en uge. Superflot og tillykke til Line.  Så var det blevet min tur og nerverne var nærmest uden på tøjet.

Heldigvis løste han det fint, dommeren ville trække for, at han var lidt ukoncentreret ved vandet og gav 39 points og jeg var ualmindelig lettede.

Efter mig var det Lis og Vixens tur. Som frygtede påvirkede vandet den vandglade Vixen så meget at hun mistede koncentrationen. I "stay" øvelsen rejste hun sig 2 gange og da Lis 3 gang gik tilbage for at sætte hende af sprang elastikken og Vixen satte kurs i vandet. ØV ØV. Vi ønsker Lis og Vixen alt mulig held og lykke når de prøver igen. Jeg er sikker på at det lykkedes når det er et terræn som ikke er så drilsk. For noget drilsk viste det sig at være. Kun 7 hunde bestod og der endte med at være 18 hunde  oppe.



 Ved 14 tiden holdt brugsprøve dommer Lars Vestergaard parole for os og sørme om vi ikke havde klaret det så fint, at vi blev "dagens bedste brugsprøve" Jubii. Hvor er jeg dog stolt af min lille unge hund - efter utallige prøver med de andre hunde har jeg aldrig opnået at blive dagens bedste, så Merlots og min karriere som makkerpar starter da meget godt.













Resten af dagen nød vi i Fjellerup med afslapning ved vandet og rundt i prøveområdet og eftermiddagen blev afsluttede med at jeg gav en "vinder is" fra vaffelbageriet til Lis og Leif og Kristian. Det bkev til efterfølgende hygge og fotografering med Brown Hunt banden som alle havde klaret sig SUPER godt. Kennel Mutter med Ketchup blev UWT 1 (flere resultater kan læses på Brown Hunts Hjemmeside under resultater)  http://brownhunt.dk/resultater

 
Smækkys fra Chivas
  


Chivas går kun i vandet hvid der er noget at hente, så i mangel af dummy måtte vi jo finde en pind 



Uha alt det saltvand skal UD AF MIN PELS






Lørdagen blev sluttet af med lækker middag hos Lis og Leif i forteltet med lækker kylling, salat, kartoffelsalat og majskolber.. Uhmm, Der blev drukket lidt vin og Irsk kaffe, og hygget, men hold op, hvor var vi bare trætte alle mand oven på en fantastisk dag med nerverne uden på tøjet efterfulgt for mit vedkommende af enorm stolthed og lettelse. 

TAK for en dejlig weekend Lis og Leif og til  jer andre for selskabet i Fjellerup. Tak til alle for lykønskningerne  på Facebook, ihh hvor det varmer. :O) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar