Agility prøvetime

I dag tog vi til Sannes Hundecenter i Hedensted for at prøve om agility hundesporten kunne være noget for Bailey og jeg..

Jeg har længe sagt at, hvis vi ikke kan gå på markprøve så må vi prøve noget andet sjovt i stedet - Vi har i den forbindelse afprøvet spor, men må indrømme at succen var ikke så vanvittig stor, at jeg blev specielt begejstret for det.. Mit temperament er vist heller ikke til alt den planlægning der er i forbindelse med spor.. Så hvis der skal gåes spor, så bliver det for sjov sammen med de andre tøser som syntes det er sjovt - for jeg for det ikke trænet alene.

Der har været meget snak om for og imod agility når man stadig også træner markprøve.. PAS PÅ, din hund bliver mere stresset, PAS PÅ, din hund begynder at pibe, osv så jeg var i tvivl om jeg turde.
Sannes erfaring sagde at hvis man havde en hund med tendens til piben så kan det eskalerer  - og at hundene sagtens kan blive mere friske af det, men så er spørgsmålet om det er en fordel eller ulempe.

Agility giver hunden selvtillid, god motorik/koordination og et godt samarbejde så hvis det andet ikke var et problem, ville hun ikke være i tvivl om, at det var værd at prøve for os.

Derfor sprang vi ud i det og tog til vores første begyndertime. På holdet var der en Border Zico og 2 Kooikerhondje kuldsøskende Bella og Louie og Bailey og jeg.

Bailey var helt oppe på dupperne over alle de interessante redskaber i hallen og alle de dufte.. Han var slemt interesseret i både Bella og de 2 hanhunde og den kemiske kasteration havde i hvert fald ikke vist nogen virkning endnu.

Med det samme jeg tog klikkeren i hånden og kyllingstykkerne i lommen var han KLAR. Det var så fedt at se SÅ lærenem, og begejstret han var for at prøve alle de nye ting. Han skulle først lære at gå på vippen, uden at den vippede, men blot gå op og ned i den ene ende for at vende sig til lyden - peace of cake - Så var det tunnelen - uha, det var lidt farligt mest fordi jeg skulle sende ham og min makker skulle så i den anden ende med gufferne.. Så Bailey gik ind og vendet om og ud til mig - han ville sku ikke ned til ham den fremmede mand. Da vi byttede og han sendte ham ned til mig og gufferne, så gik det fint. Så blev springene introduceret - NØJ hvor SJOVT og her var han et naturtalent og han havde en FEST. Jeg kunne sende ham igennem 5 spring og ned hvor træneren stod med gufferne og når jeg kaldte ham hjem sprang han tilbage.. jubii det var sjovt. Men til gengæd var slalom en by i Rusland for ham - fy føj det var noget træs noget som han helst ville undgå, mest fordi jeg skulle sidde for enden og smide guffer til ham og Elsebeth(træneren) skulle føre ham. Man er vel mors hund. :O)

Jeg syntes på intet tidspunkt at han stressede op - tværtimod så blev han fokuseret på mig og han tilbød adfærd i flæng - Vi havde det sjovt og der var ingen piberi.

Aftenen var en succes og vi håber vi kan gentage det de næste mange mandage.

Mit mål med agility træningen er, at Bailey og jeg får trænet og får nogen gode oplevelse samme uden konflikter. Mit håb er, at jeg kan overføre den glæde og begejstring på markprøvetræning, således at vi får løst op på de konflikter vi har haft der. Hvis jeg i bonus får en hund med mere selvtillid og bedre motorik så er det jo bare fedt.
Det eneste minus er, at jeg starter agility træning op - på samme tid som Helle må stoppe hendes kariere inden for det.. Det er da dårlig timeing -Øv øv øv. Men måske Kim kan slæbe mig med indimellem når han skal træne :O)