fredag den 18. januar 2013

Hverdagen har meldt sig

Det har været lidt et lidt hektisk tidspunkt at få hvalp på, med fejring af jul, nytår, fødselsdag og så lige en studietur oven i. Men endelig har hverdagen meldt sig og tænk at man ligefrem har savnet den.

Inspireret af Helles blog har jeg lavet en ny side på bloggen der hedder "Træning med Merlot" (Fanen til den findes over billedet på forsiden) På den side vil jeg prøve at se om jeg nemmere kan systematiserer min træning og have overblik over hvad vi egentlig laver.

Min tur til Rumænien var utrolig god og jeg er mange indtryk og oplevelser rigere som jeg gerne vil dele med jer - så når vores opgave er færdig omkring turen og alle indtryk er bearbejdet får i historien her på bloggen.

Tilbage til hverdagen... Merlot vokser og vokser hans fødsels-vægt på 500 g er på 12 uger blevet til 11 kg. På de 7 dage jeg var væk i Rumænien voksede han 5 cm i højden.
Han er allerede flyttet ud i bryggerset og sove om natten og han trivedes rigtig fint med det, ja  faktisk valgte han det selv.

Når han skal være alene hjemme er han i bryggerset sammen med Chivas, en bunke legetøj og noget at tygge på eller slikke på i form af tyggeben, kaninører eller knogler eller kong med frossen leverpostej i.
Chivas er den søde dejlige gamle hund, som accepterer det lille myr, små leger lidt med ham, men gider kun højst 5-10 min og så skal der være ro, hvilket han har formået at få Merlot til at forstå. Dermed kan vi være sikre på at de ikke leger alle 3 timer de er alene som tilfældet sikkert ville være, hvis han var sammen med Bailey. Der er børne låge i døren så Bailey kan stadig være tæt på dem, blot med en låge imellem.

Merlot har vist sig at elske bryggerset lige så meget som Chivas gør det og han vælger ofte at gå derud og ligge sig, også selv om Chivas ikke er der. Han fortrækker det kølige præcis som Chivas.
Så dagen efter jeg kom hjem fra Rumænien gik Merlot der ud og lagde sig i kurven ved siden af Chivas efter den sidste luftetur i haven for natten. Hmm, nåh ja, men han skulle jo ud af soveværelset på sigt, så hvorfor ikke tænkte jeg. Så sådan gik det til.. Vi sover nu med åben døre igennem hele huset således at vi kan høre ham, såfremt han skulle blive trængende i løbet af natten. Dette er dog ikke sket endnu. Det lille mønsterbarn sover hele natten og laver ingen ulykker af nogen art.

I følge Sarah, står vores vasketøjskurv godt nok et mærkeligt sted nu ! og det har hun nok lidt ret i. For når døren til soveværelset, og døren mellem stue og køkken skal stå åben så vi kan hører efter piv om natten, så har Bailey fri adgang til sofaen, eller endnu bedre min seng. Han har vist sig at være listetyv i bedste stil og stjæler gerne en tur i seng eller sofa i nattens mulm og mørke.
Så for at spærre for indgangen til stuen har vi placeret vores aflange vasketøkskurv, som passer perfekt i dørstørrelse lige i døren, da vi ikke lige havde flere børne låger til rådighed. SMART :O)

Lidt socialiserings billeder

På bytur og med i H & M

Nix - Det må man ikke... Opvaskemaskinen er IKKE en ta selv buffet 

Besøg hos Tollerene - ja, tænk at man er forvist til gulvet - øv de er da også lidt kedelige..

Køretur ud i det blå - Jeg er ret god til at køre bil efterhånden




Med far på arbejde - Da jeg var færdig med at blive nusset og leget med, så lagde jeg mig bare til at sove på pedelkontoret 

Meget mærkeligt dyr der er derinde og den sagde en mærkelig lyd (besøg i Tantes Have) 
Besøg hos min nye ven Marley - se han var ikke kedelig , men var sød at lege med 



1 kommentar:

  1. Ja, det lille Merlot kan jo lige så godt lære livets rangorden: tollere over labber :-)
    (siger Dronning Delphi).

    Hvor er han dog blevet stor!

    SvarSlet