Stor ros fra Walter

I eftermiddag fik vi pludselig mulighed for træning, så Ove og jeg fik lokket Walter med til Kongens Kvarter med begge hunde.

Chivas og Ove startede med dirregering med distraktion. Imens sad Bailey og kikkede på. Han sad helt rolig og fulgte interessant med i hvad Chivas lavede. Det kan undre mig at de "normale" oversprings handlinger helt forsvinder, når det er de "store" drenge han skal vente på. Men dejligt er det og det er især dejlig, at han ikke stresser op.

Vi gik hen til slugten. Det var for Bailey et nyt terræn, så jeg var spændt på hans reaktion. Han har før haft tildens til at stresse op på nyt terræn, men det gik over ALT forventning.

Walters plan var at lave 3 markeringer hen langs terrænet, evt forlænge afstanden. Vi skulle vende med ryggen til motorvejen, så de kørende biler bag ved ikke kom til at forstyrre ham.

Vi startede med afstand på 25 m. Bailey var lynhurtig og løb ubesværet igennem bevoksningen som vi rykkede ned af terrænet til 2 markeringer mere.
Walter var yderest imponeret, og vi byttede derfor plads, så vi stod med front mod motorvejen.
Motorvej eller ej.!
Bailey ænsede det overhovedet ikke, han var HELT klar på opgaven koncentreret og rolig.
Det blev til 3 yderlige markeringer, og den sidste endte på 70 m. Ikke en eneste dummy skulle søges, nej han løb direkte til dem alle 6 uanset om de var faldet skjult eller synlig.

Jeg labbede rosen i mig og Bailey fik en ekstra godbid for Walters kommentar til Baileys arbejde var: Han er rolig - viser overblik - super markør - lynhurtig - spontan - og hurtig hjemme og pæne afleveringer. Jamen jamen, kan jeg forlange det bedre. NEJ VEL!

Næste plan var at gå i skoven og bygget et søg op, med god længde og brede på.
På vej mod skoven lavede vi er tramp, med Berry - Chivas og Bailey. Lidt af en udfordring men med tydelige instrukser på, hvordan jeg skulle reagere såfremt Bailey ville knalde.
(snor på hvis han stressede op - forsøge at bremse ham med fløjte hvis han knalder og kunne jeg ikke stoppe ham skulle jeg tage i mod dummyen stille og roligt uden at blive sur, hvis det ikke lykkedes Walter at nå at samle den op inden - holde god kontakt, men alligevel få ham til at markerer)

Det gik rimelig godt, der var ingen stressen op, men ved første markering knaldede han dog, jeg kunne så lynhurtig få ham stoppet, og efterfølgende var han åbenbart helt klar på opgaven og der var ikke yderlige tegn på knald eller stress, så han kunne hente sin dummy efter en 4-5 markeringer til de andre 2 hunde.

I søget lagde Walter det ud. Han gik "slange" og Bailey fulgte rimelig nonchalant med i hvad han lavede derude. Planen var, at han skulle hente 2 - 3 dummyer, for så at Walter igen kunne lægge dummyer 5 m længer bagud. På denne måde lærer hunden at søge dybere ud, idet de bagerest er nemme at huske fordi de er nykastet, samtidig får den fært af det den møder på sin vej derud. Bailey løser opgaven i god stil, hurtig og samtidig med god næse, han kommer både bredt og dybt. Eneste kritik er, at han ikke sider koncentreret nok når det ligges ud, og det skal han lære. Det der med at sidde "tilbagelænet" og klø sig eller spise græs, og kun gide kikke ud når der råbes hep hep, var lige nonchalant nok mente Walter. Det er jeg ret enig i at han skal lære. Dog vælger jeg at nyde, at han er blevet klart bedre til det end tidligere.!

En helt utrolig dejlig træningsdag - der er ingen tvivl om, hvilken trænings form min lille dygtige hund elsker mest. SÅ er det da heldigt, at det også er det jeg elsker.