tirsdag den 26. oktober 2010

Spændende foredrag

Mandag aften drog Helle og jeg til Svendborg kanten nærmer bestemt Stenstrup og Mariendal dyreklinik. Her holdt Iben Pytlick fra Kennel Batmoors en spændende hundeaften sammen med Dyrlæge Jacob Lassen fra Royal Canin og Hundemassør Louise fra Dogsens Care i Mariendal dyrekliniks helt fantastiske omgivelser.

Overvældet af de lækre og meget hyggelige lokaler samt et overdådigt bord med smørrebrød og øl/vand satte vi os til rette med høje forventninger.

Jacob fra Royal Canin holdt sit oplæg, og vi fik indblik i ingrediensernes verden og i hundens behov for væske og føde. Noget af det han sagde viste jeg i forvejen, men der kom bestemt nogen overraskelser frem, som vi fremover skal tænke rigtig meget på, med de hårdtarbejdende hunde vi har her i huset.

B.la er forbruget af væske under hårdt arbejde 1,2 l pr 10 kg. Så der skal noget væske indenbords for at opretholde væskebalancen.
Har man en hund som Chivas, som ikke er meget for at drikke hvor og når som helst, kan man evt putte boullion i vandet for at give det smag.

Derudover skal fedtprocenten på fodret ligge på 20-30% til aktive hunde og skal den gøres klar til jagt sæsonen starter man med at fodre op ca 3-4 uger før. Selvfølgelig skal man stadig fodre med øjnene så de ikke bliver tykke, men de skal altså vigtigst af alt have opbygget nogle energidepoter.

At man ikke skal fodre inden træning/arbejde og lige efter viste jeg også godt og her har jeg tænkt på mavedrejninger.
Det med inden har vi ikke altid overholdt, idet at jeg har syntes at Chivas arbejdede godt på fuld mave og at det var "synd" at han skulle sulte. Nu er jeg klogere.!

Årsagen er nemlig IKKE kun mavedrejninger og Jacob forklarede, at hundens blod og væske udgør 60% af hunden. Dens blodkar lukker af for noget og op for andet. Når hunden har spist koncentrerer blodstømningerne sig intensivt om tarmen og resten af kroppen er i "dvale". Det vil sige, at hunden ikke får nok blod/væske til tarmen, hvis den pludselig skal bruge sin strømning til hjerte og muskler og omvendt.

Anbefalingerne er MAX 1/3 af dagsrationen 3 timer før arbejde og små portioner MIN 2 timer efter.

Hvis man, som vi ofte har gjort, fodre ½ time efter arbejde, så stopper blodstrømningen i hjerte/muskler og koncentrere sig om tarmen, med det resultat at alt det ophobede mælkesyre i musklerne ikke renses ud. IKKE mærkeligt at Chivas ind imellem går rundt som en meget gammel hund. -- Stakkels ham !

Louise talte om, hvorfor hun anbefalede massage og om, hvor vigtigt det er at varme op og ned, samt vigtigheden af, at få strukket igennem. Vi fik et lille bitte mikro kursus i at varme huden og bindevævet igennem på. Derud over havde hun et helt utroligt billigt tilbud til os, som var med på denne aften,og som bestemt var værd at køre efter. Kun 150 kr. for ca 1½ time i hendes hænder. Så det fik jeg bestilt til stakkels ømme Chivas.

Iben havde et flot oplæg om træning fra hvalp til jagthund. Da vi jo kun skulle være der en aften og ikke en weekend, havde hun ikke alt det med hun gerne ville, men ikke destro mindre var det rigtig rigtig godt. Det viste sig, at hun træner lige i min og Helles ånd og der kom masser af NY og god inspiration, som jeg kan bruge i min egen undervisning af brugprøve træning. Samt en masse tip til videreudvikling af dirregerings træning.

Tusind tak Iben for en rigtig god aften og til Helle for altid dejligt selskab.

1 kommentar:

  1. Uhh, jeg er rigtig træt af, at jeg ikke kunne være med. Men så er det en trøst, at du så fint skriver om jeres oplevelser. Tak for det, Jeanette

    SvarSlet