Baileys debut på Gramrodegaard

Jeg var inviteret på opsamling i dag ved familien Due på Gramrodegaard som består af Ole Christoffer, Kirsten og deres 3 små døtre Ellen, Esther og Ingeborg - Ole havde spurgt om, jeg kendte nogle som kunne gå med som klapper og efter en kort tænkepause besluttede jeg at tilbyde mig selv som klapper med Bailey,  så kunne Ove komme med som apportør med Chivas

Vi startede i Hedensted med første såt - Der var 2 korthåret hønsehunde med i drevet samt Oles 2 brune labber og alle var hanhunde. Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville gå, og jeg tog Bailey ud af bilen da de andre var på vej ned af stien. Han plejer jo at reagerer værst, hvis løse hunde kommer direkte i hovedet på ham og vil hilse og det kunne jeg undgå på den måde. Nede af stien kunne vi gå ved siden af hinanden alle mand og poter og Bailey sagde ikke noget til situationen. Pyhh.
Jeg skulle gå i yderkanten af drevet igennem noget fællet skov og nogle tætte graner. Bailey arbejdede godt og intens og løb flere gange side om side med de andre hanhunde. Han lettede en hare og satte efter, men jeg kunne stoppe ham, ved at være ret hård på fløjten. 2 Gange gik han liiige langt nok, men kom efter et par fløjt. Han fik lettet en hel del fasaner og da drevet var slut endte vi ved en stor sø, hvor der lå adskillige fasaner i vandet incl 2 anskudte  Der havde ikke været apportør i den ende, så mange af de fugle han havde lettet måtte han selv i søen efter. Den første skulle han lige til at plukke i, da den baskede nået med vingerne men jeg fik den og sendte ham igen og herefter var det som om han fandt ud af hvad det nu var det handlede om, så lidt vanddirregering blev det også til. Chivas hentede 4 fugle - heraf en løber som han skulle arbejde noget efter. Ove agerede sig over sit manglende gevær, da der kom mange fugle og knap så mange jægere kunne ramme :O)

Bagefter kørte vi til Gramrode og fik lidt til ganen inden de næste par såter.

Næste såt startede i have søen og der lettede en del ænder inden vi kom ordentlig på plads. Der blev dog skudt nogle som havnede anskudte i søen som jeg sendte Bailey på. Men de dykkede de sataner... MOAR, hvor pokker er de, svømmede Bailey forvirrede rundt og rundt. Han skulle jo sådan set til at begynde drevet, men han var ikke særlig nem at lokke op af vande. :O) Drevet gik i gang og det vrimlede med ænder, de fløj bare ikke helt den vej de skulle i forhold til skytterne. Men det var en utrolig spændende såt set fra drevets side og Bailey fik hentet et par ænder i flot stil.

Næste såt, var en lille remisse, med masser af fugle og et par dyr... Vi var apportører i denne såt og de 20 min den tog var nok til at Baileys stress var blevet så ophobet, at da han blev sendt på en fugl, skulle den lige plukkes inden den blev samlet op. Dø det skulle den... Ikke så heldigt... Den efterfølgende fugl fik Malenes  Kiwi lov at hente. Bailey skulle ikke have mere held med at plukke hønerne. Ove og Chivas fik en enkelt god fugl, men da skytterne ikke kunne ramme de høje fugle måtte de nøjes med at se dem flyve over i den såt der skulle tages efter frokost.

Det er altid meget spændende at se, hvad  frokosten byder på - Der bliver virkelig kræset om gæsterne på Gramrode, med lækker mad, og flot dækket langbord.

 Familien lejer en kok til at komme og lave maden, og han havde i dag tilberet vildandebryster i svampefløde sauce med friske druer løg og hvidløg i. Dertil var der små kartofler, ovnbagte tomater, stegt peberfrugt og friskbagt brød. UHMMMM

Efter denne overdådige hovedret, skule der lige gøres plads til en fantastisk lækker dessert - Gâteau Marcel chokoladekage med hjemmerørt vanilje iscreme og frisk frugt  og dertil the og kaffe - Endnu mere UHMMM

Under middagen kom vi til at snakke med Kirsten om, hvordan man kunne tilberede alt det kære nedlagte vildt. Malene udtrykte, at for hende var det et problem bare at få den flået.. Det medførte at Kirsten fløj i fryseren og hentede 3 bæreposer fylde af fasaner som var klargjort  i poser lige til at tø op og tilberede... En til Sanne, Malene og jeg - WU HU, hvor heldig må man lige være.

Det var lidt svært at løsrive sig efter sådan en menu, men vi skulle ud og have de sidste 3 såter.
Bailey arbejdede stadig intens og jeg er utrolig stolt af ham.. Han kommer godt rundt, følger mine anvisninger og bringer det han finder undervejs som er skudt og det bærer han fint uden at lave huller eller plukke det til  plukfisk. Een gang modtog jeg en der var fuldstændig sønderrevet fra brystet og ned til benet.. den røg i tasken og jeg bandede !! Men ved nærmere eftersyn   sagde Ove at det var tydelige skud skader og ikke efter Bailey. Pyyhh...

I sidste såt fik han samlede en fasan der lå godt inde i noget skrub i vandkanten. Den var skudt fra en tidligere såt og han har åbenbart fået fært af den, for han sprang pludselig i vandet og svømmede et kort stykke og fandt den. Flot arbejde og han fik stor ros fra Ole... Dejligt, for det betyder forhåbentlig at han er velkommen en anden gang igen.

Efter en helt fantastisk dag, lå der på paraden 101 stk. vildt.  1 hare, 20 ænder og resten kokke og høner.

Nu har jeg en træt træt hund der dårlig kan gå i bilen - Chivas er også brugt, men jeg er helt sikker på at de nødig ville have været foruden denne fantastiske dag :O)