søndag den 15. august 2010

På udflugt til unghundemesterskab.

Søndag morgen drog Ove og jeg med Bailey i bagagerummet mod Løvenholm skovene mellem Randers og Grenå for at se årets unghunde mesterskab. Vejret var skønt og madkurven var pakket med lækkerier. Eneste lille minus var at Jørgen var blevet syg, den stakkel, så derfor kunne vi ikke dele oplevelsen med Jørgen og Majbrit.

Ud over at se på en masse fantastisk hundearbejde fik vi også trænet ro/vente på Bailey. Han er MEGET vaks og vågen når han er med på udflugt og han skal IKKE gå glip af noget. Der kommer stadig lidt lyd fra ham når han mener at der sker for lidt. Men det er meget aftagende. Det skulle også gerne stoppes helt. For som vores opdrætter sagde da vi mødte hende og Drago på post 6. Man ender med at de kommer med lyd under arbejde også og DET GÅR VIRKELIG IKKE.

Charlotte (opdrætter) gennemførte prøven med 91 points.

Prøven er svær - men letter i år end tidligere var der nogen der udtalte sig om.
Meningen er jo at vi gerne skal stille til næste år, så dagen gik også ud på at rekognoscerer.

Post 1.

Bestod af 2 enkelt markeringer på ca 40-50 m. Det er svært at se rigtig på billedet men på 1 billede står kasteren og kaster en due ud midt i det grønne høje græs/lyng. Der er ingen ting at markerer efter. Når den er hentet kastes nr. 2 (se billede 2) Den lander også i høj græs/lyng men der er træer bagved.



Post 2.
Bestod af en enkelt markering på ca 100 m. På billedet kan man ane kasteren og duen. Det er skytten til venstre i billedet og man sender ca 15 m bag ham, så hunden skal løbe forbi ham.




Post 3
Bestod af en vand markering på ca 40 m.
En hvid due lander i vand ved de bagerest træer ca midt i billedet. Det er en høj kant, som hunden skal "kravle" op ad når den skal afleverer.


Post 4
Bestod af en dobbelt markering. Den først kastede lander bag en forhøjning til højre i billedet.
Så går kaster ca 20-30 meter og kaster nr. 2 som lande vandet som man kan skimte i baggrunden til venstre. For at komme ud til vandet skal hunden løbe igennem sumpet "gyngedyng". Det tog voldsomt på kræfterne.


Post 5
Bestod af en dobbeltmarkering på ca 50m hver.
Den først kastede lander land. Faktisk uden for billedet til venstre ( man kan se hvor skytten kaster fra.




Nr. 2 kastede lander i vandet (man kan se plasket)
Det var en lang svømmetur, især efter post 4´s prøvelser så hundene er trætte.
Mange havde svært ved at få hundene i vand igen for at få dem over på land til den først kastede, og der var mange som ikke ville retur over vand, hvis de endelig fik duen på land.
Det træk hårdt på pointtavlen. Rigtig mange gik derfra med 7 og 9 point.



Post 6
Bestod af et søg. Der var 8 stk. vildt (3 duer bagerest - 3 ænder i midten og 2 kaniner forrest)
Der var 8 min til opgaven og man var færdig når vildet var tømt.
Vinder hunden tømte det på 4 min ligeud - næst hurtigst var Danny Fraisers hund på 4.16.
Terrænet var som man kan se på billedet, højt græs og masser af lyng. Søget var dybt og hunden var oftes ude af syne bag de mange træer.


En DEJLIG dag. Desværre trak prøven ud (måske fordi der var så mange som gik videre til post 4 som virkelig var en flaskehals) og da kl. var 1730 og de stadig ikke var færdige med søget valgte vi at køre hjem. Det ville simpelthen tage for lang tid at vente på optælling og finale.

Godt trætte var vi hjemme kl. 19.15 - Bailey var også godt træt, men det havde også været en begivenhedsrig dag.
Vi glæder os til næste år, der er vi nok ENDNU mere trætte.


1 kommentar: