Med en pludselig indskydelse fik Walther "lokket" Ove med ud på skydebanen (læs, Ove sprang op lynhurtigt, der skulle ingen overtagelse til :O))
Jeg benyttede mig af den pludselige indskydelse til lidt skudtræning på tæt hold, hvis Bailey viste sig klar til det. Begge hunde med og derud af.
Der var gang i skyderierne, men Bailey viste ingen tegn på særlig interesse. Han var optaget af at gå på plads og af de godbidder som kom i stride strømme. Vi kom op til huset, hvor de også skyder trap- skydning. Det gav nogle gevaldige brag, så blev han nysgerrig, men på ingen måde bange. Uden nogtegn på nervøsitet, tværtimod, fulgte vi efter Ove og Walther om til den bane de skulle starte på.
Chivas stressede noget op - Hvornår skal jeg hente alt det de skyder efter ????
Bailey snusede og sprang glad hen imod alle dem som gad snakke med ham.
Selv Walther var imponeret. Jo jo, tænk at man kan imponerer ham.!
Så vendte vi snude ned mod bilen kørte i hundeskoven for at få afløb for Chivas stess.
Det blev en dejlig lang gå tur. Nu har jeg to trætte hunde.
Ih, jeg er helt misundelig. Troja er stadig meget lydfølsom og vi kommer ikke rigtig nogen steder med skudtræningen :-(
SvarSletHvor er det dejligt at Bailey er så tryg ved det.
Hilsen Helle