onsdag den 3. april 2013

Foreløbig status på Chivas


Chivas, Bailey og jeg skulle til Hinnerup til kontrol hos Magtor så for at Merlot ikke skulle være HELT alene i huset kom Merlot i dagpleje hos Lise og Marley til stor fornøjelse for alle parter. Lise havde dog forventet at skulle passe en lille hvalp, og ikke sådan en langbende fætter :) Ja, han vokser hurtig når man ikke ser ham hver uge.




Chivas sprang Christian i armene og syntes han er en HERLIG mand med gode guffere :-) Christian checkede røngtenbillederne og syntes at de som udgangspunkt så fine ud. Han kunne godt se forkalkningen på venstre skulder og han fandt også en lille micro en på højre. De sidder heldigvis ikke det værste sted og Christian syntes faktisk lige som vores egen dyrlæge, at det virker mærkeligt, at han halter pga det. Men det er helt sikkert, at det vil være en god idet at få en ekspert til at se ham efter en ekstra gang. Vi har nu bestil tid ved Peter Weis på Virklund dyreklinik på mandag. Peter er ortopædkirurgisk ekspert og tager henviste patienter fra hele landet, så man må gå ud fra at han ved, hvad han har med at gøre.    


Der trykkes lidt i nakken 



Christian syntes der var klar forbedring af Chivas i forhold til sidst. Han mærkede ikke samme grad af ømhed, men der var stadig meget at rette. Chivas bliver blød som smør så snart han er i Christians hænder, det er temmelig sjovt at se.

Hvad der er BEKYMRENDE er faktisk slet ikke lige nu Chivas´s stive, halte krop. Jeg har konstateret at den sidste hjørnetand i undermunden er begyndende misfarvet fuldstændig som den anden - PIV - HYL og SUK.


Så nu skal vi forbi tanddyrlægen på fredag og så må hun se på, hvor slemt det er og hvorfor pokker den ser sådan ud. Kan det virkelig være fra slaget sidst eller er der noget sygdom i kæben som forårsager det... Siden sidste operation er han jo passet RIGTIG godt på, både på grund af munden men også efter hans behandlinger hos Christian. Så jeg fatter ikke, hvis der er sket noget der har kunne forårsage det efter sidste operation.

Ej, hvor er jeg altså bekymret for hans fremtid som apportør og jagthund, og hvad er det så for et hundeliv han kan tilbydes. piv altså - nå men jeg skal heller ikke tage sorgerne på forskud før de kommende dyrlæge besøg er overstået.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar