torsdag den 25. april 2013

Merlot er allerede blevet 6 mdr.

Tænk at Merlot allerede har passeret 6 mdr. Han er vokset helt vildt og vejer nu 24 kg lige ud og han er VILDT lærenem og har et vidunderligt temperament. Jeg elsker ham vildt og inderligt  <3 nbsp="" p="">
Lise gjorde mig opmærksom på, at vi lige med nød og næppe kan nå en brugsprøve til arrangementet i smukke Fjellerup den 22 juni. Det er dagen, hvor han fylder 8 mdr. og der er lige pludselig under 2 mdr. til. Det ville være super dejligt at få brugsprøven overstået inden sommerferien og inden der er hanhunde hormoner der kunne forstyrre hans kloge lille hoved.

Træningen til en kommende brugsprøve, har for længst været i gang, da alle elementer trænes flittigt dagligt.

Lineføring går rigtig godt. Merlot har fuldstændig forstået at når man har retrieverline på er det lig med gang ved siden af mig og han følger mig i alle retninger i slap line. SKØNT.. Samtidig ved han at når selen og flekslinen er på, så må man gå foran mig.. Det er da klogt af sådan en ung hund syntes jeg.

Fri ved fod går også fint, men skal selvfølgelig kvalitetsikres med alverdens distraktionener. Men jeg har som udgangspunkt en opmærksom hund der ved hvad jeg vil have ham til, så jeg stoler på at det nok skal blive en disciplin vi får helt styr på til prøven og som den fremtidige grundbyggesten.
De første vigtige fundamenter er i hvertfald lagt.

Bliv, er han SÅ sikker og stabil i, at jeg nærmest selv har svært ved at tro det. Det er uanset hvor vi er på fremmede terræn og med diverse forstyrrelser som andre hunde der kommer forbi eller Chivas og Bailey der løber foran og leger. Han bliver siddende som en fast klippe. Jeg har overvejet om vi skal vove os ned i gågaden og træne denne disciplin som næste skridt. Jeg går 50 m fra ham i kendt terræn og 30-35 meter på ukendte steder.

Hjemkald træner vi på alle mulige andre tidspunkter, hvor bliv ikke er en del af det og han kommer prompte på navn og fløjte

Apporteringne går også forrygende, i hvert fald i de fleste af elementerne. Han rokker sig ikke ud af flækken, heller ikke ved mine bevægelser eller lyde. Han går på sit navn og syntes at det med at finde og hente dumme er DET FEDESTE i verden. Han er SÅ interesseret i det og det gør jo tingene meget nemmere :-) Han samler spontant op og kommer direkte hjem til mig.
Efterhånden har han forstået hvad alt det klikken har skulle betyde og nu holder han dummyen ret længe inden han får klikket, faktisk så længe at han er begyndt at sætte sig på plads med dummyen i munden og så falder klikket. Jeg er simpelthen så stolt af ham!

Vi arbejder fortsat ihærdigt med kvalitetssikringen af at holde fast til jeg siger til og jeg kan nu prikke lidt på dummyen også før jeg klikker - med 2 mdr igen er jeg sikker på at vi også når i mål med denne disciplin.

Skud træningen har vi fået forærende et par gange, hvor vi har trænet med de andre Brown Huntere i nærheden af en skydebane, samt lufteture på fællen. Men Måske jeg snart skal have Ove med ud og stå i nærheden og skyde med vores ny indkøbte startpistol


Det er ikke helt kønt at tage billeder oppefra, men jeg har måtte ta et billedet med min tlf da han kom hjem til mig og begyndte at sætte sig om på plads 
Tilføj billedtekst
Så fin han sidder :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar