Due i sok og fyrværkeri

Lørdag mødtes Helle med Troja og Majbrit med Fifty og jeg med både Bailey og Chivas i kongens kvarter.

Det var helt fantastisk -super god træning - og herligt selskab.

Jeg fik gode brugbare råd til hvalp i ro, som vi ikke er for gode til. Bailey søger væk for mig og jeg kalder og han roses for at komme hjem. Lidt af et skråplan, så godt at det blev fanget NU.

Ny startegi er at jeg ikke værdigere ham et blik når han søger væk. MEN til gengæld holder jeg juleaften, når han søger hen til mig. Ret hurtigt fandt han ud af, at det spændende foregik hos mig.

Så skulle vi prøve vildt behandling på en due. Da jeg jo een gang har set hans vildt begær, så var jeg klar over, at det ikke er nogen hurtel at få ham til at samle det op, nærmere om han vil afleverer eller flå den stakkels due.

Duen blev pakket ind i en sok og vi prøvede os frem til en metode som virker.

Det er, at han har snor påog at jeg går så han skal følge mig, og at jeg modtager due med lækre guffer i hånden.

Uden guffer ville han ikke slippe og hans ellers højtelskede skind dummy blev til brrd uff, tror du virkelig jeg vil bytte lækre sokkedue med den KLAMME skind dummy.

Unghund med smag for kvalitet må man sige - lidt tidligt at vælge farvoritter.. men så ved jeg hvad jeg skal arbejde på.

For Chivas blev det til vand arbejde og dirregering ligeud samt en med stop og til venstre. Det var præcist og jeg håber vi så småt er klar til officiel WT d. 27/6

Da de 3 hunde og jeg (Ove var på bukkejagt - med overnatning) lå i vores sødeste søvn kl.0.00 midnat startede et frygteligt spetakel LIGE uden for vores soveværelse vindue. Genboen holdt en eller anden form for fest, som skulle fejres med fyrværkeri, Jeg blev selvfølgelig forskrækket over at blive vækket sådan, det gjorde Chivas også og han satte sig op og spidsede øre og så ret urolig ud. Bailey stak halen mellem benene og prøvede at kravle op i sengen til mig. Malthe, som ellers er helt forfærdelig bange for det, sov videre. (gu`ved om han er ved at være døv) Min forskrækkelse måtte jeg jo straks kvæle, og jeg bad Chivas ligge sig, skubbede Bailey ned og vendte mig om lod som om intet var hændt, og at den monster høje larm uden for vinduet var heeelllt normalt samtidig med, at jeg krydsede finger for at ungerne ikke kom farende ind for at gøre mig opmærksom på fyrværkeriet. Det gjorde de heldigvis ikke.Bailey besluttede sig for at det var det nok var helt normalt og Chivas lagde sig til rette igen.

Ja så kom der endnu et kryds i socialiseringsskemaet.

Søndag kom der også et kryds for mødet med hest.

Bailey og jeg gik med i skoven sammen med Matilde (fransk bulldog og Helle Rohde) vi gik forbi rideskolen og jeg fik en våd Bailey på armen så han kunne snuse til en hest i boks. Det var en flink hest, som venligt snusede igen og stak mulen i vejret bagefter. Dernæst gik vi forbi en græssende hest, den var han ikke specielt optaget af, næ nej - de herlige guffer (læs hestelort) som lå spræt på stien, de var mere spændende..