Walther "hundetræner" er hjemvendt fra en fantastisk tur til New Zeeland, hvor han også har været på jagt. Han ville naturligvis gerne vise billder frem, og vi blev inviteret til billedefremvisning og nybagte herlige boller OG efterfølgende hundetræning.
Fantastiske billeder og historier blev vist og fortalt og der er ingen tvivl om at det er HÅRDT og KOLDT men ikke mindre end FANTASTISK at gå på jagt i de New Zeelandske bjerge.
Så var det tid til træning og Walther og jeg kørte til Egum for at træne. Det blæste en stiv kuling og var hundekoldt. Hvorfor havde jeg dog ikke taget handsker med... Men med billederne på nethinden, måtte jeg hellere lade være at pive over det - jeg tror ikke jeg ville få noget medynk fra den kant alligevel.
Vi havde ladet hundene blive i bilen, og havde lagt dirregeringer ud rundt om søen..da vi gerne ville lave afprøvning. Vi startede med dirregering på 30 m. Begge hunde blev lidt snydt af terænskifte og vindretning, men de var begge stoplydige og det lykkedes.
Så lavede vi markering over et vandløb, som for stort til at springe over, så de ville blive lidt våde. (ikke svømmedybt) og markeringen blev kastet lige på den anden side. Vi havde i forvejen lagt en dirregering over som skulle hentes til sidst.
1. markering var helt tæt på terænskiftet. Den hentede Chivas flot, men da han kom op overmandede trangen til at ryste sig og SMIDE dummyen Selv om han ikke var særlig våd.. Jeg råbte lidt højt og den blev straks samlet op og jeg fik den i hånden.
2. markering. vi var nu med ca 30 m afstand. Direkte ud OG direkte hjem uden rystetur, men da mine hænder var ved at være stiv frosne var det nu min tur til at smide dummyen..Klovn.. men dygtig hund.
3. markering Nu var vi ca 60 meter fra og den blev løst intet mindre end PERFEKT.
Fra samme udgangspunkt som 3. markering sendte jeg nu på en dirregering.. Piece of cake.. sagde Chivas of spurtede afsted. Han var total sikke på, hvor han skulle hen. SÅDAN min dreng.
Det blev til et par diregeringer mere i forskellige terænskift og Chivas reagerer nu okay på fløjten. Der var lige en enkelt gang, hvor han mente at han skulle i samme retning som Coya lige havde været i. Her måtte jeg 2 gange op og stå på fløjten, før han reageret, men jeg var fint tilfreds, for han reagerede i det mindste. Det tyder på at han for en stund har lagt "jeg er jagthund, jeg KAN selv" på hylden.
Til sidst sluttede vi af med en opbygget dobbelt markering. Her kneb det gevaldigt med ærligheden! Markering er INTET problem, han går direkte på dem alle, men hjemad, suk suk, ja der skal liiige snuses og måske jeg liiige kan følge den spændende fært op, syntes han at tænke. Ja det er nok de små hak, det giver at bruge sin prøvehund på jagt.. 
Ja ja - jeg ved det godt.. Chivas er jo jagthund som kun aller nådigst udlånes til prøver. Så jeg må stille mig tilfreds med de skavanker det nu giver.
Så er det jo godt jeg nu kan starte forfra med lille Bailey som bliver større og større og frækkere og sødere som dagene går. Tænk han nu har været her i 14 dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar