mandag den 10. maj 2010

Bare jeg var sort..

Bailey må nære et stort ønske om at blive samme farve som sine andre lab venner, for nu er det anden gang han prøver at farve sig sort. Vores bil er for nylig pava behandlet og han kravler ind under den og smyger sig op under bunden på bilen for at "male" sig sort. Sidst blev det til 2 pletter på ryggen som forsvandt efter 6 dage. I dag blev det til striber i hovedet..


Således måtte jeg træne med "zebra i kampuniform" i dag.



Vi var ved Kongenskvarter med Helle og Troja og Majbrit og Fifty og de to store Kana og Chivas.


Det blev til



  • Genopfriskning fra sidste træning

  • Følge uden line

  • Hente, bringe

  • Impuls kontrol ved madskål.

  • Vand introduktion


Hente, bringe går rigtig godt på mange områder, men Bailey er ret kræsen omkring hvad han vil samle op. Allerede nu, syntes han at dummyer er ret kedelige, hvor imod nogen bamser, skind og vildt er MEGET spændende.


Jeg skal passe på ikke at lave for mange repitioner med det som han finder kedeligt. Samt huske at bruge forskellige ting, således han ikke kun får sine farvoriter. - (Helle, hvad var det nu vi mere snakkede om ?)


At svømme er heller ikkenoget han sådan lige drømmer om. Han stod ellers og så hvor FLOT Fifty svømmede omkring og bragte en dummy fra vand. Da det var Baileys tur, stak han tungen i vandet i stedet som for at sige " jeg tømmer lige søen før jeg går i"


Men jeg er ikke så bekymret, vi skal nok i løbet af sommeren få puttet noget vand glæde i ham, mon ikke det hjælper når jeg også hopper i baljen? og helt ærligt så bliver det nok ikke søen jeg hopper med i.



Chivas fik også lidt vandtræning - det blev til markering og dirregering på vand. Han ryster sig stadig når han kommer op af vandet, men han HOLDER FAST... Så det er dejligt. Det blev også til en opbygget dirregering på land med stop og højre anvisning. Jeg syntes han løser det hele stabilt og flot.


Sidste opgave var et retningsbestemt søg, som jeg havde lagt ud da vi ankom 3½ time før. Jeg sendte ham ud med et "søge" og han kom uden for området - jeg fik ham stoppet og ind i området med et højre vink. Han reagerer omgående på mit signal, så det er jeg MEGET tilfreds med. og han henter i alt 3 dummyer på fornemmeste facon. 2. gang han er uden for området og jeg korrigerer ham går han ikke helt i den retning som jeg ville have ham til, men han ændre dog retning. Jeg har ikke noget områdefløjet signal på ude i området, hvor dummyerne er, men siger "søge" - tror dog jeg vil til at putte et signal på, som lyder hen af det som vi plejer men bare langsommere, så det kan betyde at området er mere bredt end det oprindelige områdefløjt.


Jeg skal da heller ikke glemme at fortælle, at vi i løbet af de 4 timer vi tilbragte i Kongens Kvarter i dag også nød Helles medbragte forfriskninger bestående af ASTI, sodavand, lækker frugt og chokolade..Uhmm


Sådan nogen eftermiddage gør livet værd at leve - jeg bliver helt høj af den positive energi det giver at være sammen med de tøser og deres hunde.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar