tirsdag den 18. december 2012

Merlot flytter ind

Endelig blev det den 17 december og tiden var inde til at hente Merlot.

Jeg talte timer fra jeg stod op - 10 timer til jeg skulle hente ham. Heldigvis fik jeg en glædelig nyhed på vej til skole - Pernille havde nemlig fået fri og jeg kunne derfor komme tidligere end forventet. Så var der pludselig KUN 5 timer tilbage :-) Hurtig hjem fra skole, afsted til Hedensted og hente guldklumpen.

Mejses familie var også og hente Mejse da vi kom og vi bor i rimelig afstand fra hinanden, da de kommer fra Gårslev/Høll området.

Vi hyggesnakkede lidt, fik en kop the - fik underskrevet kontrakt og så var det tid til hjemtransport. Pernille tog det i stiv arm, selv om jeg ikke er i tvivl om, at hun syntes det er vedmodigt at sige farvel og pludselig bliver der også MEGET tomt hjemme hos hende.
Hjemturen blev så lidt anderledes end forventet idet at Mejses families bil var brudt sammen og så holdt de der midt på landevejen fra Hedensted mod Vejle. Vi lovede at køre forbi dem og samle dem op og køre dem hjem. Merlot kom på skødet af mig i stedet for i transportkassen for ellers var der ikke plads til Marie, hendes søn og Majse. Han var meget nysgerrig og peb en del. Det blev bestemt ikke bedre af at Mejse kom ind i bilen. Så kunne de begge hyle i kor.. de små stakler. Da Majse var sat af, kom Merlot i bur og så faldt han en smugle til ro.

Herhjemme fik han lov at hilse på Chivas i indkørslen - Chivas var vældig interesseret og snusede vældig til ham. Jeg bar ham ind og Bailey snusede til ham imens jeg holdt ham. Jeg var lidt nervøs for, hvad Bailey ville sige, men han var meget forsigtig og stille og rolig og særdeles opmærksom på mig. Vi satte os i stuen i den store hundekurv og de 2 store vrimlede omkring med bamser i munden. Merlot syntes det så spændende ud og nysgerrig hilste han på Chivas - den flinke gamle Chivas havde åbenbart lugtet lunten om, at det nu er et krapyl som sikkert aldrig forsvinder igen og han mødte ham med en skrap knurren. GÅ DIN VEJ DIN LILLE MIDE!!! Farvel og tak, Merlot fik benene på nakken og gik til Bailey i stedet. Han snusede forsigtigt til ham, var sød og venlig, meeen havde nu ikke den store lyst til en masse leg eller hygge.


Resten af dagen gik med at lade Merlot finde sig til rette og nyde ham. Det lille pus undersøgte huset, pev lidt men faldt til ro, når han var i hænder. Puttede sig med hovedet nærmest i vandskålen, men det havde jeg nu ikke nerver til - tænk hvis han druknende.. Så jeg flyttede ham op i kurven, men han ville åbenbart ligge på gulvet med hovedstøtte, så han fandt da lige gulvlampen

Han har hele dagen sagt til når det var toilet besøg og vi har opmærksomt haft ham ude når han havde spist, sovet og leget. Men jeg er ikke i tvivl om han skal eller ej. Hvis han er trængende søger han lynhurtigt græsplænen og skal han ikke sådan umiddelbart, så sætter han sig ved døren og er ikke meget for at gå med helt ud på græsplænen. Dygtig lille hund!!

Vi gik i seng kl 23 og han blev puttet i buret som står lige ved siden af min seng. Han sov til kl. 0.30, hvor jeg vågnede ved at han peb. Ud fra buret, igennem stuen for at komme til teressendøren og ud at tisse.. I stuen mødte jeg en GLAD Bailey der logerende løb i bryggerset - ihh er der allerede morgenmad, viste hans kropssprog mig tydeligt, men han måtte kravle i kurven med uforettet sag.. Merlot fik tisset, ikke specielt velvilligt, så jeg tror egentlig ikke det var derfor han var vågnet. I seng igen og jeg puttede ham i buret, hvor han øjeblikkeligt lagde sig til at sove. Kl. 3.30 vækkede et piv mig igen og endnu engang måtte vi igennem samme trille som tidligere. Jeg puttede ham igen i buret, men allerede efter en halv time blev han urolig igen.. Jeg tænkte at han savnede sine puttekammerater og jeg tog ham op i smørhullet mellem Ove og jeg, hvorefter han øjeblikkeligt faldt i søvn igen og så sov vi til Oves vækkeur kimede kl 7

Uhm, at vågne til duften af hvalp og blive slikket i hele hovedet af en frisk og dejlig hvalp. Det er da fantastisk .


1 kommentar:

  1. JA !!! Det er da fantastisk. Jeg er da ikke spor misundelig....

    SvarSlet